Volume 2,2 (1965) - Dansk Dendrologisk Forening

DANSK 

DENDROLOGISK 

ÅRSSKRIFT 

Udgivet af 

DANSK DENDROLOGISK FORENING 

Bind 2 

II 

1965 

KØBENHAVN . EGET FORLAG

FORSIDEVIGNET: 

BANGSBOFYRREN 

AF 

INGEBORG FREDERIKSEN

INDHOLD 

INGEBORG FREDERIKSEN: Tegninger af »berømte« træer med tekst af P. CHR. NIELSEN 127 

TH. JENSEN: Et forsøg på aldersbestemmelse af Storkeegen og Kongeegen i Jægerspris 

Nordskov 148 

JUST HOLTEN: Vrange Bøge på Farum Skovdistrikt 161 

GEORG SCHLATZER: A Rarity Returns to its Home 177 

P. SØNDERGAARD: Kimplanternes morfologi og udvikling hos de i skovbruget 

almindeligt anvendte nåletræer 185 

H. NILAUS JENSEN: Corylus avellana L. var. contorta Bean, Troldhassel 248 

JOHAN LANGE: Hesede Planteskole 250 

ANMELDELSER 275 

EKSKURSIONER 1960-1964 280 

FORENINGSMEDDELELSER 1961-1964 311 

MEDLEMSLISTE pr. 1. nov. 1965 315 

NEKROLOG 323 

Redaktion: EMIL HARTMANN

INGEBORG FREDERIKSENS TEGNINGER 

AF »BERØMTE« TRÆER 

Af P. CHR. NIELSEN 

20. august 1954 foretog Skovhistorisk Selskab en ekskursion til Jægerspris 

Nordskov, hvor man bl. a. opsøgte Kongeegen, Storkeegen 

og Snoegen, for at medlemmerne af selskabet, der var stiftet året før, 

kunne blive præsenteret for disse ærværdige træer, der ved deres 

alder og størrelse taler til vor fantasi. Disse træers historie går langt 

tilbage i tiden, og fra omkring midten af det 19. århundrede har der 

eksisteret billeder af dem. Undertegnede havde bragt en del af disse 

billeder med, for at ekskursionsdeltagerne kunne danne sig et begreb 

om træernes udvikling, eller rettere tilbagegang gennem de sidste 

hundrede år. Se Dansk dendrologisk Årsskrift, 1957, s. 317-372. 

Det var tydeligt, at træerne havde skæmmet sig meget i den forløbne 

periode, men samtidigt stod det klart, at man i højeste grad savnede 

korrekte tegninger af dem. 

Skovhistorisk Selskabs daværende formand, dr.G. SYRACH LARSEN, 

gik derfor stærkt ind for, at man fra selskabets side skulle sørge for, 

at der blev udført »autentiske og samtidigt kunstnerisk smukke 

tegninger« af de gamle Ege i Nordskoven. Malerinden INGEBORG 

FREDERIKSEN, med hvem doktoren drøftede planen, følte sig i høj 

grad tiltrukket af en sådan opgave, hvis start blev økonomisk støttet 

af CARLSEN-LANGES LEGATSTIFTELSE. 

Resultatet blev et frugtbart samarbejde mellem dr. SYRACH LARSEN 

og INGEBORG FREDERIKSEN, hvor doktoren opgav emnerne, og malerinden 

med flid og tålmodighed gennemførte arbejdet, ofte under 

barske, klimatiske betingelser. 

Det først opstillede arbejdsprogram gik ud på at få tegnet de 

nævnte Kæmpeege i Nordskoven samt Madbøgen på Fyn. Tegningerne 

af disse træer samt Bøgene på Støvringgaard var færdige i 1959. 

Efter at opgaverne i det første program var løst, fik doktoren overtalt 

INGEBORG FREDERIKSEN til at foretage en rejse til Læsø for at tegne 

Bangsbofyrren, hvorefter serien fortsattes med Bregneegen og den 

Vrange Bøg i Krogelund.

128 

DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT 2 II 

Hvor INGEBORG FREDERIKSEN er kommet frem med sit tegnebrædt 

på trætegningsekspeditionerne, er hun blevet mødt med stor velvilje 

af forstpersonalet og andre, der har hjulpet hende til rette. Uden 

denne imødekommenhed fra værternes side, havde det ikke været 

muligt at få tegnet de otte træer, som læseren vil blive præsenteret for 

på de følgende sider. 

Originaltegningerne er ca. 45 X 50 cm. Af Kongeegen og Snoegen 

har Skovhistorisk Selskab ladet fremstille reproduktioner i størrelsen 

36 X 50 cm. Disse reproduktioner er blevet solgt i betydeligt antal, 

og tegningerne er gengivet på forskellig vis i tidsskriftartikler, således 

at der næppe kan være tvivl om, at mange mennesker i dag vil tænke 

på disse fremstillinger, når talen er om Kongeegen og Snoegen. 

Samtlige originaltegninger har været forevist ved Skovhistorisk Selskabs 

møder og ved den lille udstilling af INGEBORG FREDERIKSENS 

tegninger, som Dansk dendrologisk Forening arrangerede i december 

1963. Originaltegningerne af Kongeegen og Støvringgaardbøgene kan 

ses på Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm. 

Kendte, berømte og smukke træer er i vid udstrækning blevet 

foreviget ved maling, tegning og navnlig ved fotografering. På disse 

gengivelser er det ofte en detaille, man har fæstet sig ved, og de giver 

sjældent det »autentiske« billede af træet, således som man fra 

Skovhistorisk Selskab stillede opgaven. INGEBORG FREDERIKSEN har 

løst denne på en smuk og værdig måde, og vi håber, at hun vil 

fortsætte det arbejde, der nu har stået på i ti år. 

På Skovhistorisk Selskabs vegne vil jeg benytte den lejlighed, som 

Dansk dendrologisk Årsskrift her har givet til at få trykt tegningerne 

af »berømte« træer, til at takke dr. SYRACH LARSEN for initiativet, 

INGEBORG FREDERIKSEN for de værdifulde tegninger, CARLSEN- 

LANGES LEGATSTIFTELSE for den økonomiske støtte, der gav mulighed 

for at tage opgaven op, og iøvrigt alle, der har hjulpet med at overvinde 

de praktiske vanskeligheder, der var forbundet med at gennemføre 

arbejdet. En særlig tak til skovfoged TH. JENSEN i Studehaven 

på Jægerspris Skovdistrikt, hvor halvdelen af tegningerne er blevet 

til, og til sognefoged BERTEL HANSEN, Bangsbogårde på Læsø, der 

skar toppen af sin kære Hestekastanie for at give INGEBORG FREDE- 

RIKSEN mulighed for at tegne den gamle Skovfyr.

Bangsbofyrren 

For henimod 12.000 år siden indvandrede Skovfyrren til det område, der blev til Danmark, 

og den var det herskende skovtræ i den såkaldte Fyrreperiode - ca. 8.000 - 6.000 

f. Kr. -, da også grænserne mellem land og hav var meget forskellige fra de nuværende. 

Sunde og bælter eksisterede kun som brede floder, og de danske øer, også Læsø, var 

landfast med det mellemeuropæiske fastland. Dengang kom Skovfyrren til Læsø, hvor 

den ligesom på visse lokaliteter i det vestlige Jylland holdt sig gennem årtusinder, mens 

den de fleste steder blev udkonkurreret af mere skyggetålende og skyggegivende træarter. 

Endnu i det 16. århundrede berettes der om betydelige skovstrækninger af Fyr på 

Læsø, men til beboernes saltsydning medgik store brændemængder, der i vid udstrækning 

blev hugget i Fyrre-skoven. Gang på gang blev der udstedt påbud om at spare på skoven, 

og der blev givet lempelser i de saltafgifter, som Læsøboerne skulle svare til kongen, 

for at skoven kunne komme til hægterne, og det hjalp noget. Sit dødstød fik Fyrre-skoven 

under Torstensonkrigen (1643-45), da der var sendt soldater til Læsø for at beskytte øen. 

1646 gives der anføreren følgende skudsmål: »At den gamle Furskov, som i nogle år 

haver været en stor landsens beskærmelse imod sandfog, formedelst STEN RODSTENS 

ordre er ganske ophuggen«. 

Omtrent hundrede år senere, i 1742, beretter biskop ANDREAS WØLDIKE fra Viborg: 

»Der findes endnu gamle folk på Læsø, der kan erindre levninger af den prægtige store 

skov, som af slige træer haver været på landet. Og både udi præstens og en del andre 

folkes huse ses bjælker, sparrer og deslige af Læsøs forrige Fyr-Skov . . . Jeg . . . haver 

også . . . fornummet, at jorden på adskillige steder imellem de af sand til hobe blæste 

høje og bakker spruder selv af sig en og anden små Fyr- og Granspire, der vidner om 

Naturens tilbøjelighed til det slags træer at frembringe. Jeg haver og selv set, at en og 

anden af beboerne haver flyttet sådanne spirer ind i deres indgrøftede hauger; men derhos 

må jeg melde, at samme spirer haver ingen fred for harer, køer og andet kvæg, som bide 

toppene af, at de ikke kan komme til nogen vækst, men alle ere vanskabte, små og 

krøbbelagtige«. At der omtales Gran og Fyr skal ikke tages højtideligt; der er uden tvivl 

kun tale om Fyr. 

1752 fødtes POUL VINTHER, der ifølge traditionen skal have flyttet nogle unge Fyrreplanter, 

som han havde fundet ude i heden, til Bangsbogårdene. Af disse er der nu kun 

Bangsbofyrren tilbage. Også den gamle Skovfyr ved gården Juelsminde skal være fundet 

i heden på samme måde som Bangsbofyrren, så sent som omkring 1860. Ifølge POUL 

LORENZENS omhyggelige udredning i Dansk Skovforenings Tidsskr. 1928 kan disse to 

Skovfyr anses for at være af den oprindelige danske race, selv om det ikke kan udelukkes, 

at Fyrre-frø kan være bragt til Læsø, f. eks. med fugle fra Sveriges eller Norges Fyrre-skove.

130 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT 2 II 

1943 blev kviste af Bangsbofyrren podet i Arboretet i Hørsholm, hvor der nu står 

store smukke, podninger af træet. De har udviklet sig til brede, sunde Skovfyr, der 

studeres og benyttes i skovtræforædlingen. 

I sommeren 1959 tegnede INGEBORG FREDERIKSEN Bangsbofyrren, som nu ejes af 

sognefoged BERTEL HANSEN. Træet måler 202 cm i omkreds i brysthøjde og er ca. 10 m 

højt. På tegningen ses arret efter en stor gren, der pegede til højre, og som måtte skæres 

af for nogle år siden, fordi den var knækket efter et vældigt snelæg. 1959 var træet stærkt 

beskygget af en stor Hestekastanie, der kun står nogle få meter fra Fyrren. I anledning 

af tegnearbejdet fik INGEBORG FREDERIKSEN BERTEL HANSEN, der holdt meget af Kastanien, 

til at beskære den, således at Fyrren kom til at stå frit. På det gamle fotografi, der 

ses på side 146, skimtes Kastanien i baggrunden, ligesom man også her ser den gren. 

som snelaget knækkede.

'Bangsbofyrren

Kongeegen 

Den berømteste af alle danske Kæmpeege er Kongeegen i Nordskoven ved Jægerspris. 

Den har en overgang været kaldt Frederiksegen, og begge navne hentyder utvivlsomt til 

FREDERIK DEN SYVENDE, der holdt meget af Jægersprisegnen og de gamle Ege, og som 

ifølge traditionen skal have holdt »selv syvende« til hest i Kongeegens hulhed. Syv 

Frederiksborgheste kan næppe rummes i træets hule indre, men vel nok syv ponyer. Da 

Skovhistorisk Selskab opsøgte træet i 1954, blev 18 ekskursionsdeltagere fotograferet i 

træet (dette årsskr. 1957, s. 333), og der var plads til endnu en halv snes. 

Kongeegen er ikke noget højt træ, kun 17 m, ja, den virker snarere som et lavt træ ved 

siden af de store Graner og Douglasier, der blev plantet i nærheden af den i 1880'erne. 

Omkredsen i brysthøjde, 13,96 m, er imidlertid imponerende, og dette store omfang, 

gør den ikke alene til Danmarks, men til Europas tykkeste Eg. 

Træets ringe højde og resterne af de kraftige, nu døde grene tyder på, at Kongeegen 

er vokset op i fri stilling. Den korte, knudrede bul er sandsynligvis ældre end grenene, 

og den har holdt livet, også efter at grenene var berøvet den af storm eller mennesker. 

Af og til skyder ny skud frem af barken, og det er ved hjælp af disse vanris, der kan 

udvikle sig til kraftige grene, at træet stadigt lever. I efteråret 1964 konstateredes enkelte 

forandringer i træets udseende i sammenligning med INGEBORG FREDERIKSENS tegning 

fra 1955. De øverste bladbærende grene, der ses på tegningen, er gået ud, men iøvrigt 

virker træet ligeså livskraftigt som dengang. Men selv om Kongeegen skulle få en nedgangsperiode, 

behøver det ikke at betyde, at den går sin undergang imøde. Vore Kæmpeege 

har en fantastisk regenerationsevne, og nogle år efter at man har »afskrevet« en sådan 

Eg, kan ny vanris bryde frem af barken. 

På den store, døde gren, der går ud til venstre, ses omtrent halvt ude et lille, opret 

skud. Det er en Birk, der har sået sig i den smule jord, der har samlet sig i en fordybning 

på grenen. Birken lever endnu, men på grund af næringssorger har den ikke vokset 

væsentligt siden 1955. 

Man har forsøgt at beregne Kongeegens alder ud fra omfanget og forskellige teorier 

om tykkelsesvæksten hos gamle træer. Den er efter disse beregninger mindst 1400 år og 

sandsynligvis meget ældre. Kongeegen er således ældre end Kongeriget Danmark og var 

allerede en Kæmpeeg, da GORM DEN GAMLE regerede. Se Th. Jensens afhandling s. 148-160.

Kongeegen

Storkeegen 

Den næsttykkeste af Danmarks Kæmpeege er Storkeegen, der findes henved en halv 

kilometer vest for Kongeegen og ligesom denne i det lave terræn langs strandengene ved 

Roskilde Fjord. Begge disse Ege og Snoegen, der står dybere inde i skoven, ca. 1 km 

sydøst for Kongeegen, vokser på små »øer«, der kun hæver sig lidt over de omgivende 

mosedrag. 

Storkeegen måler 10,4 m i omkreds i brysthøjde og ved roden 12,4 m. De vældige 

rodudløb giver træet en stor fod at støtte på. 

Storkeegen var utvivlsomt den smukkeste af de tre berømte Ege i Nordskoven, indtil 

den i efteråret 1947 mistede størsteparten af hovedstammen og kronen. Som INGEBORG 

FREDERIKSENS tegning fra 1959 viser, er der nu kun en ruin tilbage af den oprindelige 

hovedstamme, der ses til højre. Ældre og nyere billeder af Storkeegen ses i dette skrift, 

1957, s. 337-349. 

Stammen er hul, og tegningen viser åbningen ind til hulheden. Det var herigennem 

skovfoged JENSEN fik adgang til træets indre, hvor han fik materiale til de møjsommelige 

årringstællinger, som han selv gør rede for s. 148. Med stor sikkerhed er Storkeegens 

alder herved blevet bestemt til omtrent 800 år. 

Det er den kraftige gren, der går ud til venstre i billedet, som bevirker, at Storkeegen 

endnu er i live. Den nederste del af grenen er skygget ihjel af omgivende Bøge, der nu er 

hugget bort; men den del af grenen, der går opad, er særdeles livskraftig og bærer ofte 

agern, hvad der forøvrigt også er tilfældet med de andre Kæmpeege i Nordskoven. 

Storkeegen har sit navn efter en storkerede,"som for godt hundrede år siden fandtes i 

træets top. Storkereden ses på et maleri, som P. C. SKOVGAARD malede 1843, og CHR. 

VAUPELL siger i sit værk om »De danske Skove« fra 1863, at træet har fået sit navn, fordi 

en stork har haft sin rede deri. 

Omgivelserne ved Storkeegen får den besøgende til at drømme sig tilbage i tiden. 

Tæt ved ligger stranden, og på de udstrakte strandenge græsser kreaturerne om sommeren. 

En blandingsbevoksning, der domineres af store Ege, danner de nærmeste omgivelser, 

og kun få hundrede meter borte finder vi en veritabel urskov, som Jægerspris Skovdistrikt 

har fredet, således, at der ikke foretages hugst eller skovdyrkningsforanstaltninger.

Storkeegen

Snoegen 

Snoegen er den mindste af de tre berømte Kæmpeege i Nordskoven. Kongeegen og Storkeegen 

er ganske givet den tykkeste og næsttykkeste af alle Danmarks Ege, og det ville være 

på sin plads, om Snoegen med en omkreds i brysthøjde på 8,7 m var nr. 3. Dette er 

imidlertid ikke tilfældet. I det mindste har Fittingeegen på Korselitze på Falster et omfang, 

der overgår Snoegens med nogle få cm, og det er muligt, at enkelte andre Ege kommer op 

i denne klasse. 

Det, der karakteriserer Snoegen, er den snoning eller vridning af stammen, som 

barkens furer antyder. Allerede i forstplanen for Jægerspris Skovdistrikt fra 1842 

lovprises denne egenskab: »Træet yder formedelst sin skønne form og dets mærkeligt 

snoede stamme et meget usædvanligt og skønt skue«. 

Interessen for Snoegen manifesterede sig ved, at man forsøgte at hefte navnet »Danneregen« 

efter GREVINDE DANNER på træet. Dette navn kunne dog ikke hævde sig, vel først 

og fremmest, fordi enhver, der ser Egen, uvilkårligt vil kalde den en Snoeg. 

Efter at Storkeegen har mistet sin hovedstamme og krone, er der ingen tvivl om, at 

Snoegen er den smukkeste af de tre bekendte Jægersprisege. På INGEBORG FREDERIKSENS 

tegning fra 1958, ser man til højre Snoegens berømte dragehoved, der dannes af resterne 

af en mægtig gren, der formentligt er knækket af i 1860'erne. Også størstedelen af den 

meget kraftige gren, der går ud til venstre, og som er støttet af to stolper, er brækket af 

for mere end hundrede år siden, og kun det midterste af den engang så omfangsrige krone 

eksisterer endnu. Ikke desto mindre fremtræder Snoegen på tegningen som et harmonisk 

opbygget træ, måske fordi INGEBORG FREDERIKSEN har valgt at tegne den fra et sted, 

hvor man ser stammen og grenene samle sig om et punkt i midten af billedet, et punkt, 

der kun ligger lidt ovenfor det øverste af stammen. Træets snoning ses smukkest på den 

side af træet, der er skjult for læseren. 

Mellem stammen og den store gren, der støttes af stolperne, er der et stort hul ind til 

det indre af bullen. Enkelte steder ser man udefra revner i bark og ved, der går helt ind 

til hulrummet. Disse revner er blevet mere og mere fremtrædende i de senere år, og 

Snoegen ser ud til at være inde i en svækkelsesperiode. Man kan frygte, at en af de 

kraftige grene knækker, således som det skete med Storkeegens hovedstamme i 1947.

Bregneegen 

Omkring Store Øllemose finder vi adskillige bevoksninger, hvor noget af urskovsstemningen 

er bevaret. Syd for mosen står Snoegen, nord for Bregneegen, der ikke er så 

stor og langtfra så kendt som medlemmerne af »Egetriumviratet« i Nordskoven. 

Terrænet omkring Bregneegen er lavtliggende med små vandhuller, og træet selv står 

på en meget lille »ø«, som man kun når tørskoet hen til ved at træde på tuer og forhøjninger. 

Bevoksningen her består af El, Birk, Tjørn, Hassel, Kaprifolium og på de højereliggende 

områder af Bøg. 

Bregneegen måler 6,95 m i omkreds i brysthøjde, men netop her har stammen nogle 

store knuder og er tykkere end i 1 m's højde, hvor omfanget er 6,70 m. Ved foden er den 

7,90 m. Træets højde er omkring 15 m, bullens 5 m. Som det fremgår af INGEBORG 

FREDERIKSENS tegning fra 1961 har Bregneegen mistet adskillige kraftige grene, der 

bredte sig ud til siderne, og kun de grene, der sidder midt i kronen er endnu levende. 

Disse er til gengæld særdeles livskraftige med lange, velnærede årsskud, der lader ane, 

at Egen er inde i en opbygningsperiode. Der findes en del døde grene på den side af 

træet, som læseren ser, men navnlig på den modsatte side, hvor store sår og overvoksninger 

viser, at Bregneegen gennem de sidste par hundrede år har mistet den ene gren 

efter den anden. Her er barken faldet af på den nedre del af stammen, og omtrent, hvor 

den opløser sig i grene, står en »Flyvebirk« og en »Flyverøn«, som - efter overtroen - 

er uden for den Ondes magt, fordi de ikke har deres rod i jorden. Skulle læseren engang 

blive forhekset, er det rart at vide, at bær af Flyverøn kan hjælpe til at hæve trolddommen. 

Forneden på stammen ser vi nogle store vorter, der hjælper med at holde den kraftige 

mosvegetation smukt i live, fordi en stor del af det regnvand, der falder på grenene og af 

disse ledes ned ad stammen, delvis standses af vorterne. Det er også her de anseeligste 

grupper af Engelsød-bregnen har udviklet sig. Den findes både i større kolonier og som 

ganske unge enkeltplanter. 

INGEBORG FREDERIKSEN har tegnet fire af Nordskovens gamle Ege, men skoven indeholder 

endnu adskillige Kæmpeege, som søges bevaret længst muligt. Kongeegen, Storkeegen 

og Snoegen er blevet turistattraktioner, som besøges af mange mennesker. Om de 

øvrige Kæmpeege kan der være grund til at bevare en vis tavshed, da selv nænsomme 

turister »slider på« de gamle træer.

Madbøgen 

Et af Danmarks største Bøgetræer, sandsynligvis det tykkeste, står i Ørbæklunde Skov 

vest for herregården af samme navn. 

Træet, der kaldes Madbøgen, eller på fynsk Mabøgen, står sammen med to andre 

Bøge af lignende alder nær kanten af skoven, der her består af ca. 100-årig Bøg. Sit 

ejendommelige navn har træet fået, fordi hovbønderne på Ørbæklunde i sin tid spiste 

deres medbragte mad under det. 

Skønt Madbøgen er et udkantstræ og allerede i knapt 3 m's højde sender nogle kraftige 

grene ud over den nærliggende mark, har den dog en tydelig tendens til at danne egentlig 

stamme. Højden er mellem 25 og 30 m, omkredsen i brysthøjde 7,3 m og i 2 m's højde 

6,7 m. 

Det er vanskeligt at bedømme, hvor stor en vedmasse træet indeholder. I en kraftig 

gren, der sad i ca. 12 m's højde, og som faldt ned 1959, var der ca. 10 rm brænde. Den 

gren, der her er tale om, ses som den næstøverste, der går ud til højre. I sommeren 1963 

knækkede en meget stor gren på ca. 20 rm. Vel har disse to store grene, der tilsammen 

indeholdt ca. 30 rm, reduceret Madbøgen betydeligt; men i sammenligning med den vedmasse, 

den endnu indeholder, er det dog kun en mindre del, træet har mistet. Den samlede 

vedmasse kan sikkert sættes til 120-130 rm = ca. 70-80 m 3, eller lige så meget træ, 

som der står på 2.000 m 2 i en 100-årig Bøge-bevoksning. 

Madbøgens alder kan anslås til 325 år. Den gren, der faldt ned 1959, sad i 12 m's 

højde og havde 275 årringe; skønner man, at træet har været 50 år om at nå denne højde, 

kommer man til 325 år. 

Det brænde, der er opskåret af de nedfaldne grene, viser tydeligt, at Madbøgen er 

kernerådden, ja, at veddet i det indre er helt forsvundet adskillige steder. I furerne på 

den nederste del af stammen ses dybe revner, hvorfra der siver vædske ud, hvad der 

tyder på råddenskab i stammens indre. 

Sammenligner man den tilstand, hvori Madbøgen i dag* befinder sig, med dens tilstand 

i foråret 1959, da INGEBORG FREDERIKSEN påbegyndte sin tegning, må man erkende, at 

det er gået særdeles stærkt tilbage for træet i de forløbne seks år. Madbøgen har formentligt 

snart nået sin aldersgrænse (se yderligere s. 147). Det var en lykke, at den blev tegnet 

inden det første store grenbrud, og at ingen kom til skade, da grenen faldt ned netop på 

det sted, hvor skovfoged G. JACOBSEN, der agerer »målestok«, står. Bruddet skete i 

middagspausen, dagen før skovfogeden blev tegnet ind på billedet. 

Skrevet januar 1965

Wfladbøgen

Den vrange Bøg i Krogelund 

I skovbrynet ved Krogelundhus på Farum Skovdistrikt står en meget ejendommelig Bøg. 

Ved Skovhistorisk Selskabs og Dansk dendrologisk Forenings ekskursion 8. oktober 

1961 var der rig lejlighed til at studere denne Bøg nærmere, fordi regnen silede ned ude 

i det fri, men under den »vrange« Bøg, som skovrider JUST HOLTEN havde valgt at vise 

deltagerne, var der nogenlunde tørvejr. 

Vi står her overfor en særlig egenskab ved adskillige af de vrange Bøge, der har 

udviklet sig til Hængebøge, at grenværk og blade danner et tæt løvtag, der gør kronen så 

godt som uigennemtrængelig for regn. Regnvandet løber fra blad til blad og når først 

jorden ved kronens yderste rand, der ofte hviler på jordoverfladen, eller det løber langs 

grenene ned ad stammen til træets fod. Selv på en årstid, da løvet er borte, vil nogle få 

personer altid kunne stå i tørvejr under Krogelundbøgen, fordi den kraftige stamme slår 

en vældig bugt og flere af grenene er så tykke, at de danner halvtag, der holder regnen 

borte. 

Det er karakteristisk for denne Bøg, at den står i skovbrynet. Som JUST HOLTEN har 

gjort rede for på s. 175 vil de vrange Bøge gå til grunde i den normale Bøge-skov på grund 

af den skygge, de opretvoksende træer giver. Inde i Krogelund finder man smukke, ranke 

Bøge-bevoksninger, men ved skovbrynet mod vest og syd ser man igen de vrange typer. 

Særligt er krattet under Mørdrupgaard på skråningen ned mod Bure Sø så tæt besat 

med vrange Bøge, at de ranke Bøge nærmest må betegnes som undtagelser. Godsejer 

E. ROUG har her ved sin hugst hjulpet de vrange former i kampen med de rette. 

Den vrange Bøg ved Krogelundhus når en højde på ca. 15 m, og med sine godt 4,5 m 

i omkreds i brysthøjde er den formentligt landets tykkeste Bøg af denne type. Omkring 

de store vorter, der ses på tegningen, måler den 6,5 m. 

Som det fremgår af billedet, der er den seneste af INGEBORG FREDERIKSENS tegninger, 

udført i foråret 1963, har den 2 m høje bul en vridning, der får træets stamme til at minde 

om Snoegens. Grenene bugter sig ud og ind mellem hverandre, og man undrer sig over, 

hvorledes det har været muligt for kunstnerinden at holde rede på dette virvar. Kroneudviklingen 

er bedst til venstre, fordi grenene på den modsatte side - mod nord - delvis 

er skygget ihjel. 

Om træets alder er det vanskeligt at sige noget bestemt, men mon ikke vi skal gætte 

på 300-400 år.

Støvringgaardbøgene 

Skovene under Støvringgaard Kloster nær Randers Fjord udmærker sig ved at have været 

fredet for kreaturgræsning siden omkring 1800, da de kom under forstlig pleje. Før den 

tid bestod hugsten nærmest i fjernelse af døde træer. Støvring Sønderskov, afd. 64 og 65, 

er bevokset med Bøge i forskellige aldre, varierende fra 1 år til 250. I 1804 var der svin 

på olden her, og man kan gå ud fra, at oldenen af de ældste af de nulevende træer 

dengang bidrog til såvel svinefoder som til fremkomsten af en ny generation af Bøge, 

der nu er 160 år. Flere gange senere er der sket selvforyngelse i bevoksningen, der således 

er blevet et godt eksempel på, hvorledes man ved nænsom plukhugst kan skabe en 

uensaldrende, ren Bøge-skov. 

Den meget forsigtige hugst i Støvringgaards skove op til 1804 havde medført, at der 

var rigeligt med velformede Bøge, der kunne tjene som modertræer i det berømte, gode 

oldenår, der gik forud for Fredskovsforordningen af 1805. Ved hugsten i bevoksningen 

har man lagt vægt på at bevare de smukkeste træer, og det er lykkedes i den grad, at 

dr. SYRACH LARSEN i forbindelse med Skovhistorisk Selskabs ekskursion i 1956 har 

udtalt: »Det er enestående dejlige, store og livskraftige træer, der har klaret sig fint på 

en ikke for gunstig lokalitet. De har ikke alene værdi som et skovhistorisk minde, men 

også for skovtræforædlingen og for landets forsyning med danske Bøge-olden af høj 

avlsværdi«. 

Denne udtalelse har medført, at man fra skovdistriktets side nu stræber efter, at 

foryngelsen i denne bevoksning sker langsomt og udelukkende ved selvforyngelse, således 

at den gode Støvringgaardrace af Bøg kan bevares på denne lokalitet. 

INGEBORG FREDERIKSEN tegnede bevoksningen i 1956 og fæstede sig navnligt ved en 

af de smukke, gamle Bøge, som dr. SYRACH LARSEN havde udpeget. Den daværende 

skovrider, C. PAULSEN, står ved foden af træet, hvis højde er 28 m, og hvis diameter i 

brysthøjde er 97 cm. Bøgen, der hører til bevoksningens ældste generation, har en smuk, 

veludviklet krone. Adskillige lavtsiddende grene tyder på, at den under sin vækst har 

stået forholdsvis frit. Den smukke form, som træet til trods herfor har fået, afslører, at 

det er i besiddelse af arvelige anlæg, der betinger en udvikling, der giver værdifulde 

Bøge-kævler. I bevoksningen har skovtræforædlingen udvalgt enkelte træer, der indgår i 

arbejdet med den danske Bøgs forædling. 

Den smukke, gamle bevoksning huser en hejrekoloni.

Støvringgaardbøgene


Gammelt fotografi af Bangsbofyrren, se teksten side 129. 

Litteraturliste 

JUST HOLTEN: De »tusindårige« ege i Jægerspris Nordskov. Salmonsens Leksikon- 

Tidsskrift, 5. hefte, 1954, sp. 900-904. 

— Vrange Bøge på Farum Skovdistrikt. D. dendrol. Årsskr. 1965, s. 161-176. 

N. H. JENSEN: Kongeegene i Jægerspris Nordskov. Skovbrugstidende, 1956, s. 176-179. 

Interview med skovfoged TH. JENSEN ; 

TH. JENSEN: Et forsøg på aldersbestemmelse af Storkeegen og Kongeegen. D. dendrol. 

Årsskr. 1965, s. 148-160. 

POUL LORENZEN: Furskoven paa Læsø. Dansk Skovfore. Tidsskr. 1928, s. 93-108. 

P. CHR. NIELSEN: Kæmpeegene i Jægerspris Nordskov. D. dendrol. Årsskr. 1957, s. 

317-372. 

— Nordskovens Kæmpeege. Frederiksborg Amts hist. Samfund, 1960, s. 3-36. 

— Fasanbøgen. Naturens Verden, Jan. 1964, s. 11-20. 

A. OPPERMANN: Vrange Bøge i det nordøstlige Sjælland. D. forsti. Forsøgsvæsen, bd. 2, 

1908-11, s. 29-256. 

— Skovfyr i Midt- og Vestjylland. D. forsti. Forsøgsvæsen, bd. 6, 1922, s. 137-336. 

CHR. VAUPELL: De danske Skove. 1863.

Madbøgen 

fot. 25. marts 1965. 

Hovedparten af kronen, 

der ligger på jorden 

faldt i stormen 

natten mellem 

7. og 8. februar 1965. 

Madbøgen, en tilføjelse 

Kort efter at teksten til INGEBORG FREDERIKSENS tegning af Madbøgen 

- se. s. 140 - var skrevet, viste det sig, at den anelse, der blev givet 

udtryk for i sidste afsnit, var berettiget. 

I den storm, der rasede natten mellem 7. og 8. februar 1965, 

mistede Madbøgen så godt som hele sin krone, og tilbage står kun en 

torso, der på sørgelig vis minder om Danmarks største Bøg. 

Madbøgen er fredet, men det er et spørgsmål, der endnu er uløst, 

hvorledes den ruin, der nu står tilbage, helt eller delvis kan bevares 

for at efterverdenen kan få et indtryk af den store Bøg. 

Billedet viser Madbøgen 25. marts 1965. Samme dag blev der 

foretaget årringstælling på den del af hovedstammen, der nu ligger 

på jorden, i en skive, der oprindeligt sad 10% m oppe. Antallet af 

årringe var 270, hvilket svarer nogenlunde til den årringstælling, der 

blev foretaget 1959 - se s. 140. Alderen er ikke imponerende, og selv 

om Madbøgen kan betragtes som landets tykkeste Bøg, er den sikkert 

langt fra den ældste. 

Vedmassen i den faldne del af Madbøgen blev opmålt og udgjorde 

15 m 3, mens opmåling og skøn af den endnu stående del af træet gav 30 

m 3. Den samlede vedmasse, inklusive de to tidligere nedfaldne grene 

bliver herefter 63 m 3. Til den foretagne opmåling af vedmassen bør 

lægges 15 pet. for ris under 5 cm, hvorved man kommer til et kubikindhold 

på godt 70 m 3.

ET FORSØG PÅ ALDERSBESTEMMELSE AF 

STORKEEGEN OG KONGEEGEN I 

JÆGERSPRIS NORDSKOV 

Af Th. JENSEN 

Da jeg i 1937 for første gang stod overfor Nordskovens Kæmpeege, 

gik det ikke mig anderledes, end det er gået tusinder andre op gennem 

tiden. Betaget og målløs stod man, men tillige en smule rådvild, fordi 

man anede, at her var en dybde man ikke helt kunne lodde. Stillet 

overfor disse vældige træer har alle en fornemmelse af, at et uendeligt 

langt liv har hobet sig op i disse gamle stammerester, og at noget 

uudgrundeligt gemmer sig bag den grå, furede bark. Det evige spørgsmål 

om alderen lå altid og lurede på beskuerens læber, men beskæmmende 

var det, at selv skovkyndige folk skulle slynge »de 

tusinde år« ud ved enhver lejlighed. 

Med stor iver rådspurgte også jeg i øst og vest om disse træers alder, 

blandt træforstandige og blandt egnens ældste. Men det var så lidt, 

der ad disse kilder kunne tilflyde mit videbegær. De »tusind år« var 

indgroet i folks bevidsthed og gået fra mund til mund gennem mange 

slægtsled op til vor generation. Gennem 150 år er denne alderbetegnelse 

blevet brugt. Man gjorde sig end ikke den ulejlighed at 

tillægge det antal år, der var hengået siden da. I tidens løb har kun 

få gjort sig tanker om at tidsfæste disse træer nøjere, men måske 

snarere fundet det som en hel umulig opgave. Dog siger den skov- og 

landbrugskyndige ESAIAS FLEISCHER 1) 1779 i en omtale af Storkeegen, 

»at han har befundet den 15 Alen i Omkreds, men da den 

indeni Kiernen over 1 % Qvarter i Giennemsnit vare rødmuldet, 

hvorledes vilde da nogen tælle dens Ringe?« 

I 1815 siger MOLBECH om Kongeegen, at en skovkyndig mand han 

har talt med om dette træ mente »at en Alder af Tusinde Aar endnu 

var for ringe«. 

Åbenbart har det været svært at fjerne sig fra »de tusind år«. Ingen 

har rigtig haft mod til at fastholde andre standpunkter eller troet på 

en endnu anseeligere alder. Interessant er det i denne forbindelse at 

x ) E. F. var ansat som inspektør på Jægerspris fra 1774 til 1780 og skoven var i denne 

periode helt underlagt ham.

ALDERSBESTEMMELSE AF STORKEEGEN OG KONGEEGEN 149 

erfare, hvad maleren HEINRICH GURLITT, der i efteråret 1839 tegnede 

Kongeegen og Storkeegen, skrev til sine forældre i Dresden. I brevet 

fortæller han om sin rejse til Jægerspris »som jeg gjorde efter Tilskyndelse 

af Prins Christian for der at tegne et par Ege, der, saa vidt 

man kan regne ud, skal være 1800 Aar gamle«. 2 ) 

Hvem der har givet GURLITT disse oplysninger var nok værd at 

vide, men bemærkelsesværdigt er det, at der trods dette alligevel 

under GURLITTS litografi af Kongeegen kom til at stå: »1000 aarig Eeg 

ved Jægerspriis«. 

Da det i 1945 blev mig forundt at føre det daglige tilsyn med den 

del af Nordskoven, hvori disse ærværdige, gamle træer har haft deres 

rødder i århundreder, blev interessen for en aldersbestemmelse ikke 

mindre. Alle de optegnelser jeg i årenes løb havde gjort, når nogen 

ytrede sig om Egenes alder, kom mig ikke synderligt tilgode. Sammenholdt 

skabte disse tal mere forvirring og yderligere tvivl. Yderpunkterne 

skal her nævnes nærmest for at belyse, hvor stor en 

margin, der spændte disse mere eller mindre underbyggede formodninger. 

Den sidste talrække er å jourført til 1965. 

Snoegen fra 435 til 850 år. 

Storkeegen 535 til 1428 ar. 

Kongeegen 1000 til 1926 år. 

Disse udsving synes at bekræfte, at gætterier og formodninger har 

spillet en væsentlig rolle ved de fleste af disse aldersbestemmelsers 

tilblivelse. 

Gamle VAUPELL var vel den klogeste og mest forbeholdne, da han 

for hundrede år siden skrev »at vi forresten ikke vide noget Paalideligt 

om Egestammers Væxt over 300 Aar, men at den efter den 

Tid maae anslaaes til 1/8-1/9 Tomme«. 

Men også franskmanden GADEAU DE KERVILLE bør nævnes, da 

hans beregninger synes at holde stik, ihvert fald til omkring de tusind 

år. IVERVILLES skala ser således ud: 

Fra 0-200 år er den gennemsnitlige tilvækst 5 mm. på diameteren. 

200-300 - - - - - 4,5 - - 

400-1000- - - - - 3,25- - 

Efter dette stod det mig nu klart, at en aldersbestemmelse kun ville 

få værdi, hvis en årringstælling kom til at ligge til grund herfor, samt 

at denne tælling måtte omfatte en væsentlig del af de gamle stammers 

tykkelse. Ved en nøjere undersøgelse af de tre kæmpetræer indvendig, 

2 ) Holger Munk, Færgegården.

Stomeeqen 

Tværsnit 1.35 m. o. 3. 

Fig. 1. Cross section of the Stork's Oak at a height of 1.35 metres. 

STORKEEGEN 

SKEMA TISK LÆNGDESNIT 

Fig. 2. Vertical section of the Stork's Oak. The sketch shows the dislocation of the pith 

in relation to the centre of that circle which has the circumference of the Stork's Oak at 

1.35 metres above ground level as periphery. The dislocation is caused by the leaning 

of the stem. The pith of the tree is a-b-c.

viste det sig, at Storkeegen var det bedste objekt. I østsiden fandtes 

en fast skal af en tykkelse på 45,3 cm (fig. 1, a). Herud for gik 

yderligere en vedrest (b) ind mod træets midte. Den var begravet i 

smuld, men stod dog sammenhængende og brugbar efter at være 

gravet fri. Det sidste stykke (c) ville så blive den foreløbige ubekendte 

faktor og det store spørgsmålstegn. 

Det første arbejde måtte blive at finde frem til træets nøjagtige 

radius. I en højde af 1,35 m over jorden arbejdede jeg med en omkreds 

på 10,40 m altså diameter 331 cm og radius 165,5 cm. Men 

også træets struktur måtte tages i betragtning. Stammens nederste 

meter syntes at være omtrent retvokset, og det må da formodes, at 

marven her har siddet i centrum. Over denne meter begynder træet 

en vældig drejning, en hældning mod øst på ca. 20 cm pr. meter. 

Dette fandt jeg kunne forskyde centrum en ubetydelighed fra træets 

marv. Den lodrette linie a. (fig. 2) må regnes som træets marv og 

centrum til punktet b. Her møder vi hældningen, og marven formodes 

da at ligge i linien c. Den lille forskydning d. fra centrum til marv 

vil udgøre 5 cm. Til årringstælling kan da opstilles følgende: 

Radius beregnet efter omkreds 165,5 cm 

-f- bark 2,6 cm 

forskudt midte 5,0 - 7,6 cm 

Herefter bliver opstillingen følgende: 

Stykke a (fig. 1) 45,3 cm 

Stykke b (fig. 1) 47,6 - 

157,9 cm 

92,9 cm 

Den egentlige radius til tælling: 157,9 cm 

stykkerne a + b 92,9 - 

65,0 cm 

Dette tal udgør det ubekendte, som senere må beregnes. Foreløbig 

får vi: 

a (fig. 1) årringe talt i borepropper 266 år 

b - - - indvendig i træet 334 - 

600 år 

Årringstællingen var i sig selv en vanskelig opgave og måtte foregå 

med stærk lup. At måle hver enkelt årringsbredde blev hurtigt opgivet. 

Som fremgangsmåde blev derfor brugt at opdele årringsrækken i

ANTAL mm 

vS TORKEEGEN 

GEN MSN. AARR/NG - 

mm 

1,09 50 46 

2.00 50 25 

2.08 50 24 

1,85 50 27 

183 50 29 

2.08 50 24 

1,92 50 26 

1.22 50 41 

2,08 50 24 

(66 30 /8 

0,88 28 32 

1,17 35 30 

1,33 40 30 

0.92 30 33 

1,20 IX . 4h 

1.06 72 68 

120 60 50 

2,75 66 24 

300 60 20 

2,86 40 14 

SUM600AAR 

-ANTAL AARR/NGE 

I AARSTAL 

1943 

mi 

i872 

/848 

1821 

1792 

1768 

1742 

1701 

1677 

1659 

1627 

1597 

1567 

1534 

1519 

1451 

1401 

1377 

1357 

1343 

Fig. 3. The Stork's Oak. The 600 annual rings which are counted and measured. 

større eller mindre stykker (fra 18 til 72 mm, oftest 50 mm) efter 

nogenlunde ensartethed i årringsbredderne de pågældende steder. 

Dette fremgår bedst af fig. 3. Enkelte årringe lå uden for de talte i 

stykke b. (fig. 1), men disse fortabte sig i smuld og var så udviskede, 

at de ikke kunne medtages i en reel tælling. 

Den ukendte faktor c (fig. 1) blev efter megen overvejelse beregnet 

som en rekonstruktion af et træ af tilsvarende størrelse (diam. 130 cm). 

På arealet omkring Storkeegen blev derfor udvalgt 4 træer, (fig. 4) 

der skulle dække det manglende. At disse træer skulle have levet 

under samme klimatiske forhold som Storkeegen i sine første århundreder 

er vel for vidtløftig en tanke, men måske kan vi have et 

begrundet håb om, at jordbundsforholdene har været nogenlunde de 

samme på dette sted gennem de mange hundrede år. Fig. 5 viser 

resultaterne af disse tællinger, alle opdelt i stykker å 50 mm. Tallene

i cirklerne angiver overlapninger og er ikke medtaget i den samlede 

beregning. Det foruroligende ved denne undersøgelse var de meget 

brede årringe, der ind imellem fandtes hos disse 4 træer, men ved 

nøje gennemgang af småstumper fundet i Storkeegens bund, viste 

der sig også her overraskelser, endog så store, at de i nogen grad 

kunne borteliminere de bange anelser. Ikke så få årringsbredder på 

5 mm og der omkring kunne konstateres. 53 påviste årringe havde 

en gennemsnitsbredde på 4 mm. 

Fig. 6 viser de anvendte 4 træers radius samt boreproppernes 

placering a. med overlapninger. Materialet er medtaget til linien b., 

der angiver det rekonstruerede træs yderste grænse. Efter denne 

fremgangsmåde bliver alderen på den manglende midte (diam. 130) 

168 år. Den første tanke må meget selvfølgelig blive, at væksten på 

denne rekonstruktion har været særdeles stor. Dette er dog ikke 

foruroligende, da tallene falder nogenlunde sammen med væksten af 

de få ege af samme dimensioner, der er fældet i Nordskoven i min tid. 

For Storkeegen kan sammendraget af aldersbestemmelsen da blive følgende: 

At visse ting ved en aldersbestemmelse af så gammelt et træ skal 

tages med forbehold må være givet. For eksempel er omkredsmålingen 

uhyre vanskelig at få korrekt, når træets runding ikke er 

intakt. Også tidsangivelsen fra frø til målehøjde er et usikkerhedsmoment. 

Har planten i sine første år været hærget af vildtbid eller 

andet, kan alderen ligesåvel ansættes til 20 som til 8 år. I det store 

og hele har jeg derfor bestræbt mig på at benytte de laveste tal, for 

dog at have en rygdækning i minimumssiden. 

Efter dette faldt det meget naturligt at vende blikket mod de to 

andre Kæmpeege for om muligt også her at kunne finde frem til en 

aldersbestemmelse, der kunne underbygges med reelle tal. Men de 

sikre momenter hos disse træer er for få. For Snoegens vedkommende 

kræves, såvidt jeg endnu kan se, helt andre metoder for at nå frem 

til et brugbart materiale. Dette må derfor vente. 

Hos Kongeegen er de ukendte faktorer endnu større og mere tvivlsomme. 

Ved den undersøgelse jeg vovede at gå i gang med hos dette 

træ, var mit mål da heller ikke sat højere end til at kunne fastslå 

12 

Antal talte årringe 

- - - på nabotræer 

Antal år fra frø til målehøjden (1,35) 

- - - træets sidste vækstår... . 

600 

168 

8 

22 

798 år

STUDEHAVEN Afd 104 

Fig. 4. The Stork's Oak and the four neighbouring trees in which 

the annual rings were counted and measured. 

en nogenlunde minimumsalder. Tværsnittet af Kongeegen på fig. 7 

siger vel i grunden også en del om vanskeligheden ved at kunne 

foretage årringstælling på større sammenhængende veddele. Tillige 

må man for dette træs vedkommende regne med, at kun ganske få 

striber har brugbart ved til boring, resten er skørt og rødmuldet. 

Det viste sig da også, at en boreprop på 21 cm var maksimum af 

hvad der kunne tælles årringe på. Også her måtte meget andet tages 

i betragtning. For eksempel har de to tørre veddele mod øst ikke 

været levende i mangfoldige år. Hvormange må blive gætteri. Ganske 

vist har GURLITT dem med enkelte grønne kviste på i 1839, men dette 

kan ligeså godt være en kunstners lune som en nøj agtighed. Jeg har derfor 

ikke helt turdet regne med denne gengivelse. Det eneste vi ved er, at 

jernstængerne, der holder disse stykker på plads er opsat før 1863 1). 

At denne foranstaltning skulle være foretaget umiddelbart efter at 

løvbæringen er hørt op turde være tvivlsomt. Tanken kan vel nærmere 

være opstået da stykkerne begyndte at gå i forfald, og man frygtede, 

at de skulle vælte. 

*) C. Vaupell: De danske Skove.

cm _ 

5 

2 

to' " 7 ' 

15' 

20. 

25. 

30. 

35. 

40 • 

45 • 

50 . 

55 . 

60. 

65. 

70. 

ALDERSBESTEMMELSE AF STORKEEGEN OG KONGEEGEN 155 

17 _ 

~J7_ 

5 4 

' 14- jgf 

J6 _ 

_// _ 

10 

AARR/NGS TÆL L/N G 

PAA 

NABOTRÆER 

1/ 

~15~ 

ANTAL mm- 

AARR/NG 

mm — 

3,33 50 

455 _ 

5,00 _ 

4,55 

3,/3 

3.57 

27

Fig. 6. Cross sections of the four neighbouring trees which gave the number of annual rings 

of the length c in fig. 1. 

begyndelse. Dette vil nu sige, at radius minus de 21 cm giver et 

ubekendt stykke, der på en eller anden måde må rekonstrueres. For 

ikke at arbejde helt i blinde var det nærliggende at anvende Storkeegens 

tal så meget som muligt i dette usikkerhedsmoment. Placerer 

man dette træ's radius fra Kongeegens midte b., kan vi måske gøre os 

et vist håb om at dække en del af det ubekendte med nogenlunde 

troværdige tal. Storkeegens ydergrænse bliver da linien c, og herefter 

bliver de beregnede tal: 

Radius til måling 239,5 cm 

boreprop 21,0 - 

218,5 cm 

-f- Storkeegens radius 157,9 - 

60,6 cm 

Vanskeligheden ligger nu i at få dækket det her fremkomne stykke 

på 60,6 cm med årringsbredder der kommer virkeligheden så nær som 

muligt. Da der intet materiale kan gives til sammenligning fra andre 

træer af denne dimension, må vi igen halvvejs gætte. I den givne 

situation er vi henvist til at operere videre med vores egne kæmpetræer, 

anden udvej kan ikke gives. Opstillingen nedenfor viser tilvækst 

og årringsbredder for følgende træers sidste ca. halvandet 

hundrede år: 

Bregneegen.... 20,7 cm - 158 år, årringsbredde gennemsnit 1,3 mm 

Snoegen 15,0 - - 144 - - - 1,04 - 

Storkeegen 25,0 - - 151 - - - 1,6 - 

Kongeegen.... 21,0 - - 160 - - - 1,3 -

KONGEECEN 

TVÆRSNIT 1,25 o 1 

Fig. 7. The King's Oak. Cross section at 1.25 metres above ground level. The part of 

the tree to the right died about 160 years ago and therefore the centre is moved from a to b. 

Gennemsnittet for disse tal bliver pr. årringsbredde 1,3 mm, og da 

det samme gennemsnit opstår hos Kongeegen selv, vil det være 

rimeligt at benytte dette tal. Ud fra dette materiale vil Kongeegens 

formentlige alder da blive: 

Boreprop, 21 cm 160 år 

Storkeegens radius 157,9 cm 798 - 

Årringsbredder a 1,3 mm på 60,6 cm... 466 - 

1424 år 

Ved så vanskelig en undersøgelse må meget tages med forbehold. 

Benytter man for eksempel Storkeegens tilvækst som grundlag for 

dækning af de sidste 60,6 cm, vil dette give en forskydning på 87 år 

og en aldersreduktion til 1337 år. Bruges Snoegen derimod, bliver 

det endelige tal 1540 år. 

En aldersbestemmelse af denne art vil aldrig kunne blive fejlfri. 

Mange ukendte ting hviler stadig omkring disse træer. Givet er det,

at blandt andet har ydre årsager forskudt mange normale beregningsgrundlag 

igennem et tusinde år. Storkeegen har for eksempel vist stor 

følsomhed overfor den strenge vinterfrost. Meget svækkede vækstår 

viser sig med yderst smalle årringe omkring årene 1901-1909-1931- 

1941-42, alle år med usædvanlig streng frost i februar-marts. Snoegen 

viser meget svage perioder efter årene 1808 og 1855. En naturlig 

forklaring er her ligetil. I disse år blev egnen hærget voldsomt af 

orkaner, og på denne tid har træet stået ubeskyttet og udsat i sin mose. 

At store dele af kronen ved disse lejligheder er gået tabt kan derfor 

ikke undre. 

Hvordan Kongeegen har overvundet disse og mange andre naturkatastrofer 

i tidens løb kan ingen i dag opspore, men kun gøre sig 

tanker om. Også dette træ må adskillige gange have mistet sin krone. 

Dens evne til at forny sig har dog været så usædvanlig stor, at den 

har overlevet alt. Intet tyder på, at Kongeegen nogensinde har været 

et træ, der stræbte mod de store højder eller mod den stærke tilvækst, 

ingen usædvanlige årringsbredder kan findes i dette træ. Derimod 

ledes tanken henimod en mærkværdig vækst. I lange perioder har 

dette træ ikke vokset på normal vis. Et sovende øje er »vågnet« et 

sted i den gamle bark og har skabt liv i vækstlaget under sig, men 

kun i smalle striber. Mange snese år er hengået før dette af en eller 

anden grund er hørt op. Det samme har herefter gentaget sig et andet 

sted på træet. Dette vil absolut skabe fejl til plussiden, når en omkredsmåling 

lægges til grund for aldersbestemmelsen. Ud fra disse 

betragtninger vil det derfor være ganske naturligt at afrunde med et 

skøn. For os der kender træet særdeles godt, vil et tillæg af en 4-500 år 

ikke være nogen absurd tanke. Andre lande har træer, der er 2000 år 

gamle. Hvorfor skulle vi, under vore himmelstrøg, ikke kunne have 

det samme.

Summary 

Attempts of Age-Determination of the Stork's 

Oak and the King's Oak 

TH.JENSEN 

Since 1945 the author has been forest ranger in Nordskoven near Jægerspris (North 

Zealand), where the biggest and most well known giant oaks of Denmark are found. 

Having mentioned a few attempts to determine the age of old oaks he describes in words 

and pictures the age-determinations which he has carried out on the Stork's Oak (Storkeegen) 

and the King's Oak (Kongeegen), and in which the fundamental principle has 

been countings of the annual rings. 

The Stork's Oak, the circumference of which is 10.40 metres at breast height, has 

been object to the most detailed examination. By means of an increment borer, boreplugs 

were taken from the stem at 1.35 metres above the ground. It was possible to count 266 

annual rings, corresponding to a at fig. 1. The annual rings in b were 334; here the stem 

was dry rotten, but so solid that counting of the annual rings was possible. The inner part 

of the tree had crumbled away. The hollow space is represented by the line, c, that makes 

the rest of the radius of the tree. To get a number of annual rings which might correspond 

to this part, four oaks in the neighbourhood were selected (fig. 4), and counting of annual 

rings took place on them. The number was 168. 

Accordingly the age of the Stork's Oak can be determined: 

Annual rings counted 266 -f 334 = 600 corresp. to 92.9 centimetres 

Annual rings counted in 

neighbouring trees 168 corresp. to 65.0 centimetres 

Years from ground level to breast 

height 8 

The stem where the bore-plugs 

were taken died 22 years ago.. . 22 

The age of the Stork's Oak 798years corresp. to 157.9 centimetres at breast height 

The circumference of the King's Oak is 13.96 metres. To get an age-determination the 

author imagines that the Stork's Oak is placed in the cavity of the King's Oak. The radius 

of the former is 157.9 centimetres = b-c in fig. 7. It was possible to count 160 annual 

rings at a bore-plug - length 21 centimetres - representing the piece of the radius from 

the bark to d. The length d-c is 60.6 centimetres and the corresponding number of 

annual rings was determined by division with 1.3 millimetres which was the width of the 

average annual ring, both of the King's Oak and the four other giant oaks which were 

examined. Thus the number of annual rings in the piece from c to d could be calculated 

to 466.

-c = the Stork's Oak 798 corresp. to 157.9 centimetres 

c-d — calculated acc. to average 

annual ring 466 corresp. to 60.6 centimetres 

d- to the bark, counted on a bore-plug 160 corresp. to 21.6 centimetres 

The King's Oak 1424 years corresp. to 240.1 centimetres at 

breast height. 

The author emphasizes that - in all cases where direct counting of the annual rings 

could not take place - the figures used in the calculations are the smallest possible, which 

means that 798 years for the Stork's Oak and 1424 years for the King's Oak are to be 

considered as minimum ages.

VRANGE BØGE PÅ FARUM SKOVDISTRIKT 

Af JUST HOLTEN 

Den 8. oktober 1961 holdt Skovhistorisk Selskab en ekskursion til 

nogle skove, dels hørende under Skjoldenæsholm, dels under Farum 

skovdistrikt. Man ville dermed markere hundredåret for forstmanden, 

arvelighedsforskeren, dendrologen, professor A. OPPER- 

MANN'S fødsel. De to områder blev valgt, fordi begge spillede en 

betydelig rolle for de undersøgelser som OPPERMANN i begyndelsen af 

dette århundrede foretog vedrørende bøgens vækstformer og disses 

nedarvning. Resultaterne af disse undersøgelser offentliggjordes i Det 

Forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, 2. bind, i 1908, og dette værk er 

måske det mest kendte af O'PPERMANN'S publikationer, og sikkert det 

der har størst dendrologisk interesse. 

Den 9. marts 1962 holdt forfatteren til disse sider et kort foredrag i 

Dansk Dendrologisk Forening og omtalte heri de vrange Bøge i 

Farum distrikts skove samt viste som lysbilleder nogle fotografier, 

der blev taget i forbindelse med OPPERMANN'S studier. 

I det følgende tages emnet atter op, i skriftlig fremstilling, som til 

en vis grad kan gælde for et referat, såvel af det på ekskursionen i 

Farum-skovene fremdragne, som af det i foredraget omtalte, måske 

suppleret med en og anden oplysning som ikke er kommet frem ved 

de nævnte lejligheder. 

Betegnelsen »vrange Bøge« har OPPERMANN skabt, eller i det 

mindste givet fast indhold, idet han hermed betegner en formtype hos 

Bøg, som i meget væsentlig grad afviger fra den normale med mere 

eller mindre ret stamme og nogenlunde regelmæssig gren- og kroneform. 

Navnet dækker en type, som er karakteriseret ved at stammens 

naturlige negative geotropisme har svigtet, således at den fremtræder 

med tydelige og hyppige vinkelbøjninger eller slangebugtninger. 

Træets højde bliver derfor kun ringe selvom det opnår en betydelig 

alder, og i rene Bøge-bevoksninger er der en stærk tendens til at 

sådanne lavvoksede typer forsvinder, dræbes af de normalt voksendes 

skygge. Undertiden kan stammen på de nederste få meter være ret, 

for så pludselig at opløse sig i et antal slangebugtede eller zigzag-

formede grene, der snart søger lige ned mod jorden igen, så kronen 

bliver paraplyformet og virkelig kan yde ganske godt ly under en 

regnbyge. 

Af denne Hængebøg-type, hvis naturlige skæbne det jo også må 

være at blive udkonkurreret af de højt opvoksende træer, er Fasanbøgen 

i Slotshegnet under Jægerspris en af de navnkundigste. 

I forstlige kredse blev kendskabet til OPPERMANN'S forsøg på at 

påvise, at den vrange Bøg er en arvelig type, snart almindeligt udbredt, 

ikke mindst takket være professorens forelæsninger og ekskursioner, 

mindre kendt turde det være, at den daværende skovrider på Jægerspris 

distrikt, rigsgreve FR. SPONNECK allerede et par år før OPPER- 

MANN, havde samlet olden af Fasanbøgen og udsået dem i planteskole 

på Jægerspris. Da OPPERMANN under sine studier kom til Jægersprisskovene, 

overdrog grev SPONNECK ham sine planter, som kom til at 

indgå som materiale i OPPERMANN'S arvelighedsforsøg sammen med 

planter han selv havde tiltrukket af talrige frøpartier, som han havde 

samlet af forskellige vrange Bøge. 

Både SPONNECK'S og OPPERMANN'S arvelighedsforsøg må, målt med 

nutidens alen, kaldes temmelig primitive, blandt andet har ingen af 

dem foretaget kontrol med bestøvningen, så deres materiale må 

antages at være en blanding i fuldstændig ukendt talforhold, af planter 

opstået efter selvbestøvning, og af planter hvis oprindelse skyldes 

bestøvning fra normalt skabte Bøge-træer. Ikke destomindre må det 

erkendes, at forsøgene bragte det første grove bevis for vrang-bøgetypens 

arvelighed, idet der blandt afkommet fra de vrange Bøge 

fandtes en påfaldende stor mængde typiske vrangformer - foruden 

en stor mængde tilsyneladende normaltformede Bøge og en del mere 

eller mindre udprægede mellemformer af udseende som dem der 

også kan findes mange steder i skovene. 

Som det i indledningen blev nævnt, findes der i skovene under 

Farum distrikt ret mange udprægede vrange Bøge, af hvilke en del 

er beskrevet af OPPERMANN og nogle fotograferet af hans hjælper, 

daværende forstassistent, senere, nu afdøde kgl. skovrider AAGE 

HOLTEN. 

Den der, som forfatteren, har færdedes i disse skove daglig i 35 år, 

har heller ikke kunnet undgå at fmde et stort antal yngre vrange 

Bøge, dels i umiddelbar nærhed af de tidligere kendte og med stor 

sandsynlighed stammende fra disse, dels også langt fra typiske 

modertræer og i disse tilfælde må man antage at træerne er kommet 

til verden takket være en heldig krydsning mellem nogle af de foran 

omtalte mellemformer, som uden at vække særlig opmærksomhed 

findes mange steder i distriktets Bøge-bevoksninger.

Fig. 1. Hængebøg, Lystrup skov, afd. 16 ved Kilden. 

E. Hartmann fot. 1965. 

Der er selvfølgelig enkelte af de vrange Bøge, som er beskrevet af 

OPPERMANN, som ikke eksisterer mere, særlig erindrer jeg den 

smukke Sortemosebøg med en svær zigzagformet stamme, og en ret 

højt ansat paraplyformet krone. Dette anselige træ, som stod på meget 

fladgrundet jord i kanten af Sortemose, i Uggeløse skov faldt i en 

moderat storm omkring 1930. 

De vrange Bøge, der er kendt fra ældre tid, og som jo alle nu bærer 

et vist præg af anselighed, har i det mindste i det sidste halve århundrede 

været genstand for skovbestyrelsens opmærksomhed og 

omhu, og der findes derfor en række af ældre seværdige vrange Bøge, 

mere eller mindre udprægede Hængebøge i distriktets skove. 

Den ældste litterære kilde jeg har truffet, hvorfra viden om de 

vrange Bøges historie kan øses, er distriktets driftsplan af 1881, som

Fig. 2. Hængebøg, Lystrup skov, afd. 4. 

A. Holten fot. 1907 

dog kun nævner en enkelt Hængebøg »Festpladsbøgen« i Slagslunde 

skov. (fig. 6 og 7) 

Bortset fra denne enlige svale, der ingen sommer bragte, synes den 

ældste litteratur om disse Bøge at være OPPERMANN'S forannævnte 

værk fra 1908 og skovdistriktets driftsplan af 1915. 

Kun 5 Hængebøge, omtalt begge disse steder, er levende endnu 

og skal kort omtales. Driftsplanen bestemmer at de alle skal bevares, 

sammen med de andre, heri opførte, som storm eller alder ikke desto 

mindre i den siden da forløbne tid har bragt til fald. 

I Lystrup skovs vestlige del, Jordhøj krat, står i afd. 4, ved foden 

af Gisbjerg, en ret anselig Hængebøg, om hvilken OPPERMANN gennem

Fig. 3. Samme Hængebøg som fig. 2. 

E. Hartmann fot. 1965 

den daværende skovløber har fået oplyst, at den »for 40 år siden«, 

altså henimod 1870, stod i et krat af meget store Hassel-buske. Denne 

Bøg skulle for nu omtrent 100 år siden være fældet, men skovfogeden 

gav i sidste øjeblik kontraordre, dog med et - af OPPERMANN citeret - 

udtryk, som ikke tyder på ærbødighed for denne naturens mærkelige 

skabning, (fig. 2 og 3) 

Driftsplanen 1915 angiver træets omkreds i brysthøj de til 180 cm(diam: 

57 cm), højden til 11,5 m - på dette sted er 100-årige Bøges højde 

normalt omkring 28 m — kronediameteren var 11 m. I 1963 måler 

omkredsen 205 cm (diam: 65 cm), OPPERMANN skriver, at træet 

trykkes stærkt af den omgivende skov. Dette forhold er dog ændret 

ved passende hugst gennem den sidste menneskealder.

Fig. 4. En stor Hængebøg ved skovløberstedet Krogelundshus 

A. Holten fot. 1907. 

Ingeborg Frederiksens tegning af samme træ, se side 143. 

I Lystrup skovs østlige del, Lystrup Kobbel, omtaler OPPERMANN 

at der på bakkehælden forekommer »flere udprægede Zigzagformer 

under den lysnede Bevoksning af Fyr og Gran«. Om nogle af disse 

former er identiske med de to Hængebøge, der idag står ved foden af 

Himmerigsbakken, lige ud til Kildevejen, kan ikke afgøres med 

sikkerhed, men jeg erindrer fra første gang jeg var i Lystrup skov, i 

1921, på dette sted at have set store, gamle Fyr og Gran, lyshuggede 

og underplantede med Ædelgran. Den sydligste af de to Hængebøge 

med de mange zigzagformede grene er 163 cm i omkreds, 52 cm i 

diameter, den nordligste, overfor kilden, 141 cm i omkreds, 45 cm i 

diameter, (fig. 1) 

I det nordvestlige hjørne af Krogelund, ved det gamle skovløbersted, 

står den største af distriktets Hængebøge, lige inden for skovgærdet.

Fig. 5. Hængebøg i sydkanten af Krogelund, afd. 84. 


OPPERMANN bringer en fotografisk gengivelse af dette træ, som i 

1915 angives at være 333 cm i omkreds (diam: 106 cm). I 1963 er 

omkredsen 453 cm, svarende til diam: 144 cm. (fig. 4) 

Dette træ må sikkert anses for meget gammelt, men kan stadig 

glæde sig ved en tilsyneladende velbefæstet sundhed, samt ved at 

være blevet tegnet af INGEBORG FREDERIKSEN i foråret 1962. (se 

side 143) 

Det havde ved ekskursionen i oktober 1961 en udmærket anledning 

til at vise sin værdi som regnskærm. 

I samme skov, nær Søleddet i dens sydvestlige hjørne, står i selve 

det sydlige skelgærde 3 Bøge af hvilke de to østligste er udprægede 

Hængebøge, utvivlsomt de to OPPERMANN omtaler, den tredie, vestligste, 

måske snarere en mellemform. Den midterste af de 3 er sikkert 

den OPPERMANN bringer fotografi af, hvis omkreds driftsplanen 1915 

angiver til 100 cm, diam: 32 cm, mens vi i 1963 har omkreds 164 cm, 

diameter 52 cm, dens vestlige nabo, som står kun 6 m fra Hængebøgen, 

måler idag 2 m i omkreds, mens den østligste Hængebøg, 

20 m fra naboen, nu har en omkreds af 172 cm, diameter 55 cm.(fig. 

5 og 8)

Fig. 6. Festpladsbøgen, Slagslimde skov, afd. 104. 


De to Hængebøge ligner hinanden så meget, at det voldte nogen 

vanskelighed at konstatere, hvilken af dem der er fotograferet i 1907. 

Den øjensynlig længst kendte og højst estimerede Hængebøg i 

Farum distrikts skove er den såkaldte Festpladsbøg, i Slagslunde 

skov, afd. 104 (fig. 1 og 2). Den nævnes, som foran omtalt allerede i 

distriktets driftsplan af 1881, atter i planen af 1891, den findes afsat 

på generalstabskort, og ifølge OPPERMANN skal det være skovfoged 

ULRICH, der kort efter at han tiltrådte tjenesten i Slagslunde skov, 

1854, opdagede det mærkelige træ og fik hugget frit om det, så det 

kunne udfolde sin ejendommelige natur. 

Som man kan tænke, har denne Bøg sit navn af, at der ved det 

sted, hvor den står, har været en festplads. Her har skuepladsen

Fig. 7. Festpladsbøgen, 1965. 

E. Hartmann fot. 

været for de skovfester, der fra ældgammel tid blev afholdt i Slagslunde 

skov 2. pinsedag, men senere blev festpladsen flyttet ud til 

sognevejen, hvor egnens folk stadig samles på den årlige festdag. 

I 1915 målte Festpladsbøgen 192 cm i omkreds (diam.: 61 cm), 

højden var 9 og kronediameteren 9,5 m. 

Idag er omkredsmålet 235 cm (diam.: 74 cm). 

Da jeg i 1928 lærte Festpladsbøgen at kende, var den omgivet af 

gammel Bøge-skov, efter driftsplanens angivelse stammende fra 1814, 

og med en middelhøjde på 25,8 m, middeldiameter 30 cm. Hængebøgen 

har altså kun nået godt en trediedel af naboernes højde, men 

dobbelt så stor diameter som bevoksningens middeltræ. Ikke desto 

mindre anser jeg det for ret sandsynligt, at den er jævnaldrende med 

de omgivende træer. Den meget lille højde er jo karakteristisk for 

typen, en direkte følge af den abnorme vækstform, og den store

Fig. 8. To II * JL l— l^jgelund, afd. 84. 

Til højre den samme som vist pa fig. 5 set fra modsatte side. 


diameter kan ikke undre, da krone og løvmængde har opnået en 

uforholdsmæssig fylde, sammenlignet med forholdet hos de slanke, 

højkronede træer med de lange bare stammer. 

Lys har Hængebøgen jo ikke savnet siden skovfoged ULRICH fandt 

den, derom vidner ikke alene OPPERMANN'S beretning om ULRICH'S 

lyshugst udenom Hængebøgen, men også det forhold, at den Avnbøghæk, 

som ULRICH plantede udenom den, endnu i 1928 stod velplejet 

og velbevaret og øjensynlig uden at have savnet lystilgang. 

I begyndelsen af 1930'erne, da de gamle Bøge i afd. 104 var næsten 

120 år gamle, kom bevoksningens skæbnetime. Afdelingen var bestemt 

til kultur med Gran, og idag er arealet dækket af ung Gran-skov. 

Rundt om og særlig vest for Hængebøgen er der dog bevaret en 

gruppe af de gamle Bøge, dels har jeg ment det interessant til sammenligning 

at have individer, der måske er af samme kuld, eller i det 

mindste viser normaltypen på stedet, dels har de vel også kunnet yde 

Hængebøgen lidt klimatisk beskyttelse under den lidt hårde foryngelsesperiode. 

Foruden de omtalte finder man adskillige andre vrange Bøge i

Fig. 9. Ung vrang Bøg i Slagslunde skov, afd. 103, ved langdyssen. 


egnens skove, mest yngre og ofte ganske små. Nogle genkender man 

næste gang, andre glemmer man, atter andre forsvinder, ofte dræbes 

de af de normalt voksendes skygge. Denne proces foregår dog ikke 

altid så hurtigt eller så sikkert, som man efter erfaringer med Bøge 

af normal type ville vente. 

Man kan næppe se bort fra at den bredt krybende form, hvis 

vandrette dimensioner ofte overstiger den lodrette, og hvis blade 

bæres af grene, der bugter sig imellem hinanden som slanger, udvikler 

et assimillationsapparat, der er egnet til at fange det sparsomste 

lys. En sådan jordkrybende type findes i Slagslunde skov, i grænsen 

mellem afd. 102 og 103, lige ved langdyssen, i luftlinie 300 m øst for 

Festpladsbøgen. (fig. 9) 

En anden vrang Bøg, der ganske mangler stamme, findes i den 

lille Klokkekildeskov, der ligger midt imellem Slagslunde skov og 

Ganløse Eget, på en stejl østhælde ned mod Damvad å. (fig. 10) 

Denne skov erhvervede distriktet i 1942. Da jeg havde udredet dens 

historie, fandt jeg også årsagen til, at en vrang Bøg kunne vokse frem 

i denne isolerede Gran-skov. Skoven er plantet af to gårdmænd i 1886-

Fig. 10. Vrang Bøg i Klokkekildeskoven, ned mod Damvad Å. 

Til højre forrest en Hyldebusk. 


på begge gårdenes magreste mark, stødende op til det fælles skel. 

Ved overtagelsen stod Granerne som 60 årig, moden skov. Bøgen 

fandt jeg karakteristisk nok i det gamle markskel, hvor ploven aldrig 

har gået. Begge ejerne havde ladet en stribe langs skellet stå ubeplantet 

- vel for at kunne inspicere skellet og til borttransport af huggede 

stammer. Derved var der blevet levnet lys nok til, at Bøgen kunne 

overleve, om end den var holdt noget tilbage i vækst af Granernes 

skygge. Da de stærkt svampangrebne Graner blev hugget og erstattet 

med løvtrækulturer, tog den vrange Bøg til at vokse stærkt, den er 

nu c. 7 m høj og c. 10 m bred både i ø.v. og n. s. Kronen ligger på jorden, 

og hele træet ligner mest af alt et bundt slanger, der snor sig rundt om 

hinanden. Frøet, hvoraf denne Bøg er spiret, er rimeligvis bragt til 

stedet af en oldenædende fugl, måske fra en af Slagslunde skovs 

vrange Bøge, fuglen har sat sig i en busk i markskellet, eller høgen 

har holdt måltid på den på denne naturlige rastplads, og det dyrebare 

frø er faldet i skellet, netop på det eneste sted, hvor der var muligheder 

for, at det kunne vokse i fred. 

Endnu skal nævnes en vrang Bøg, der har haft en mærkelig

Fig. 11. Vrang Bøg, Slagslunde skov, afd. 110, blæst omkuld 

af vestenvinden februar 1962. 

E. Hartmann fot. 1964. 

skæbne. Den stod i Slagslunde skov, afd. 110, godt 100 m syd for 

skovfogedstedet, og let synlig fra sognevejen Slangerup-Slagslunde. 

I februar 1962 blæste træet omkuld for en vestenvind, der kastede 

det ud mod vejen, så det øverste af kronen nåede kanten af vejgrøften. 

Roden i vindsiden blev trukket op, mens den del, der udbredte 

sig i faldretningen, i hovedsagen blev i jorden. Træet fik 

derfor lov at blive liggende i håb om, at det kan bevare livet - jeg 

kender træer, der har levet over 25 år i tilsvarende stilling. Sommeren 

62 var træet da også grønt, og forhåbentlig vil det finde en modus 

vivendi i forholdet til geotropismen såvel som til vejmyndighederne. 

Dets omkreds i brysthøjde er i 1963: 294 cm, svarende til en diameter 

på 93 cm. (fig. 11 og 12) 

Slagslunde skov, og særlig den vestlige del - vest og sydvest for 

sognevejen, er rig på vrange Bøge, og i et bælte langs udkanten er 

vrange former og mellemformer mellem ret og vrang dominerende i 

skovbilledet. Allerede i 1907 bestemte landbrugsministeriet, at dette 

bælte, nu afd. 111, i princippet skulle unddrages foryngelse og 

bevares indtil videre. Denne ministerielle indgriben skyldes et an-

Fig. 12. Nederste del af træ fig. 11. 

E. Hartmann fot. 1964. 

dragende af 30. januar 1907 fra Udvalget for Naturfredning, hvis 

formand var professor EUG. WARMING, mens kammerherre dr. phil. 

P. E. MULLER som formand for Naturhistorisk Forening var denne 

forenings repræsentant i udvalget. Andragendet blev sendt til skovriderens 

erklæring og i denne anbefalede skovrider AXEL HANSEN 

varmt den ønskede fredning og henledte opmærksomheden på flere 

vrange Bøge, i Lystrup og Uggeløse skove samt Krogelund, idet han 

henstillede disse spredte træer til enkeltvis fredning i den næste 

driftsplan, 1915. 

Skovriderens udtalelse skulle nu på vej til ministeriet passere 

overførster-inspektionen, men da det netop var P. E. MULLER, der var 

overførster, er vi jo sikre på også her at have fået tilslutning til 

fredningen og, som det foran er nævnt, indførtes da også en driftsplanmæssig 

fredning af de mere seværdige vrange Bøge. 

Fredningen er blevet opfattet således, at det særlig var de mere 

eller mindre vrange former i bevoksningen, der skulle bevares, og 

praktiseret sådan at man, mod almindelig forstlig praksis, huggede 

de retteste, mest normale træer. 

I 1944, da bevoksningen var c. 160 år gammel og ved at blive 

affældig, lettedes fredningen noget, og en naturlig foryngelse indledtes,

idet det nu i fredningen var blevet bestemt, at der vel måtte foretages 

foryngelse, men ikke udføres Bøge-kulturer af anden oprindelse end 

den strengt lokale. 

Det er min opfattelse, at den naturlige foryngelse efterhånden vil 

få et mere normalt præg end den gamle bevoksning, idet mange 

af de mest krybende eller hængende former vil gå til grunde i konkurrencen 

med de normalt voksende træer. Men anlægspræget vil 

nok, som naturfredningsrådet ønsker det, blive bevaret. 

Sydøst for den omtalte bevoksning i afd. 111 ligger en lavning, 

kaldet Somose, som idag er bevokset med ung Ask, dels plantning, 

dels selvsåning, idet der tidligere har været en ældre generation af Ask 

på stedet. Allerede da denne beherskede arealet, fandtes der en stor 

del mindre, selvsåede Bøge af mere eller mindre vrang form, under 

Askenes milde skygge. Nogle af disse lykkedes det at bevare gennem 

foryngelsesperioden, og under den nuværende Aske-bevoksning 

vokser stadig nye Bøge, for en stor del af lignende typer, frem, og 

heriblandt enkelte udprægede og regelmæssige Hængebøge. 

Højst sandsynligt stammer de fleste fra olden fra randbevoksningen 

i afd. 111, og det synes ikke udelukket at ikke blot genotypen, men 

også fænotypen snarere vil blive bevaret her, hvor jordbundsforholdene 

vel er uegnede for tilvejebringelsen af en Bøge-bevoksning, 

men hvor den let skyggende Aske-bevoksning opretholder et tåleligt 

mikroklima og en forholdsvis gunstig tilstand, især vand- og kvælstofbalance, 

i det øverste jordlag. 

Denne Aske-mose viser os den vrange Bøg som en fortrængt type. 

Man må vel tænke sig at den udpræget vrange type, herunder hængeformen, 

så afvigende den er fra normalen, og så ganske uhensigtsmæssig, 

må være opstået ved mutation, eller, da typen findes mange 

forskellige steder indenfor Bøgens udbredelseområde, må det vel 

være mange, stort set ensrettede mutationer. 

Som nævnt er typen vidt udbredt, men i forhold til normaltypen 

yderst fåtallig. Dette forhold skylder den netop sin helt usædvanlige 

mangel på hensigtsmæssighed, den bliver i enhver bevoksning af 

samme art eller af andet skyggetræ, tilbage i vækst, overskygget, og, 

trods sin meget store skyggetålingsevne, fortrængt. 

Da de vrange Bøge i vedteknisk henseende er lige så uhensigtsmæssige 

som i biologisk, bliver de forfulgt i det ordnede økonomiske 

skovbrug, og de individer, der ikke i de unge plantningers eller 

naturlige foryngelsers trængsel, er blevet dræbt af artsfællerne, vil 

snart falde ud ved de forstlige tyndingshugster. 

Det er derfor intet under at denne ejendommelige type er sjælden,

og som alle de foranstående eksempler da også viser, findes i lystræbevoksede 

moser, i skovkanternes sidelys, blandt markskellenes 

buskvegetation og lignende steder, hvor de unddrager sig deres normale 

artsfællers efterstræbelse - eller i Bøge-bevoksninger, hvis en 

eller anden forstmand, med interesse for typens ejendommelighed, 

og ejendommelighedens værdi, i tide har skaffet den fornødent lys 

ved øksens hjælp, eller en naturforsker eller en naturfredningsmyndighed 

er draget i felten for på de småarealer, det drejer sig om, 

at få økonomiens strenge love suspenderet til gavn for nogle særprægede 

individer der, takket være deres ejendommelighed og, på sin 

vis, skønhed, på en gang kan tjene forskningens interesser og glæde 

den læge naturinteresserede iagttager. 

Summary 

Freak Beeches at Farum Forest District 

JUST HOLTEN 

With reference to A. OPPERMANN'S »Vrange Bøge i det nordøstlige Sjælland« ( = »Freak 

Beeches in North-East Zealand«. Det forstlige Forsøgsvæsen, Vol. 2, 1908 - »Renkbuchen 

in Dänemark«, Centralblatt für das gesamte Forstwesen, Vol. 35, 1909) the author 

describes some of the freak beeches at Farum Forest District where he has worked as a 

forest officer through 35 years. 

The freak beeches are characterized as abnormal types in which the natural, negative 

geotropism of the stem has failed so that it appears with destinct and frequent angular 

bends, twists and turns. 

OPPERMANN'S descriptions and experiments with freak beeches made an epoch within 

the study of heredity in forest trees. 

In the present paper the author mentions several of the freak beeches at Farum Forest 

District where, already 1907, it was decided to preserve a number of these peculiar trees. 

By means of measurings and illustrations - from 1907 and 1964 - which often can be 

compared two and two, the reader gets an impression of the variation and growth of the 

freak beeches. 

Special attention has been given to a 180 years old stand in Slagslunde Skov, preserved 

1907 because of its many freak beeches. 1944 the preservation was somewhat modified, 

and natural regeneration - under the greatest consideration of the old, freak trees - was 

permitted. It is the opinion of the author that the density of the regeneration will cause 

that the new stand will contain fewer freak types than the old one. It is further described 

how the old freak beeches has regenerated under an ash stand in a nearly marsh. In the 

light shade of the ashes one can find many types, which have often obtained a particularly 

characteristic development. 

The freak beeches have no value as forest trees; the wood can only be used as firewood. 

Because of their slow height growth they will be ousted by the straight trees in 

ordinary beech stands. Therefore they will often be found near openings and edges of 

the forest. At Farum Forest District many freak beeches have been given space and light 

to keep them alive and to develop, because they possess a remarkable beauty and may 

serve the interests of research.

A RARITY RETURNS TO ITS HOME 

(The "Toromiro" of Easter Island) 

GEORG SCHLATZER 

Vae victis! This sad dictum on a gloomy aspect of human interrelations 

coined in the language of a militant barbarism might justly 

be called forth to serve in a description of the species from the 

vegetable and animal kingdoms which, devoid of the vitality of the 

robust or of adequate possibilities of escaping, have suffered the 

misfortune of crossing the path of man in his exploitation of the 

entire world. 

Numerous are the species to which this taming of nature spelled 

complete extinction. Luckily, however, the last decades have also - 

and to an increasing degree — witnessed the exploiter take upon him 

the role of patron. Whole regions have been preserved, species on 

the verge of extinction have been transferred to sanctuaries, and in 

certain cases back again to their native soil; and furthermore, in the 

case of certain species it turned out that better possibilities of escaping 

existed than previously expected. In rather a curious way such a 

possibility has been offered the Sophora toromiro, (PHIL.), SKOTTSB., 

a small tree of a limited and peculiar range: Easter Island, where 

the tree was endemic and, furthermore, to all appearances the only 

native tree-species, used for all sorts of wood-work, from articles for 

everyday use to the famous wood carvings and statuettes. 

Systematically the Toromiro belongs to the large-flowered group of 

Sophoras called Edwardsia, whose flowers are not papilionaceous, 

but rather tubular, the petals of the keel being widely separated and 

all the petals pointing forward, and whose leaves are usually more 

delicately pinnate. From a phytogeographical point of view this is a 

most interesting group, of typically australo-circumpolar distribution 

pattern. It is true that one of the species, S. chrysophylla, Seem., 

occurs on Hawaii, but this (endemic) species is also considered to 

form an antarcto-tertiary element. The ranges of the other species or 

subspecies of the group are: Lord Howe Isl. (1 sp.), New Zealand (3), 

Chatham Isl. (1), Raivavae (1), Rapa (1), Marquesas (1), Easter 

Isl. (1), Juan Fernandez (2), Chile (2), Gough Isl. (1) and Réunion (1).

Fig. 1. Sophora toromiro (PHIL), SKOTTSB., with pod. 

Reprint from SKOTTSBERG'S "The Phanerogams of Easter Island". 

The matter is no less interesting in the way that these widely separated, 

endemic species, although by no means identical, are so closely 

related that with the exception of the said S. chrysophylla and the 

Chilian S. macrocarpa, SMITH, some authors group them under one 

single species, S. tetraptera, J. S. MILL. AS is often the case the 

distinction into species or subspecies is open to discussion here too. 

However, with Skottsberg it seems reasonable to place preponderance 

upon the mutual, by no means insignificant dissimilarities between 

them, and consequently refer at least the greater part of them, 

including the Toromiro, to the species level. 

Regarding the S. toromiro we find that it differs from the species of 

New Zealand, Chile and Juan Fernandez in characters such as its

Fig. 2. Seeds, leaf and leaflet of Sophora toromiro. 

From SKOTTSBERG'S "The Phanerogams of Easter Island". 

considerably smaller, more globose and pale grayish-yellow seeds 

(castaneous and more oblong in the species mentioned), its whitish 

pubescence on leaves and petioles (brown to yellowish-brown on 

the other ones), and the number of pairs of leaflets which usually 

does not exceed 8-9, at any rate rarely up to 12. It is true that 

Skottsberg's description is based on a single specimen only, but at 

least the seed-characters given by him have been confirmed by others. 

Finally it should be mentioned that the nearest of kin, judging from 

most of the characters, S. masafueraria, (PHIL.), SKOTTSB., of Juan 

Fernandez, lacks one of the characteristic features of the group: The 

wings of the pod. 

The unusual geographical distribution of closely related species,

as well as the characteristic winged pods have given rise to a rather 

agitated dispute between scholars. Some authors have expounded 

the wings to be a medium of dispersal by sea, maintaining that the 

pods do not open when hanging on the trees. To this SKOTTSBERG 

("Derivation of Flora and Fauna. . .p. 262, and elsewhere) acridly 

retorts, firstly, and based upon his own observations, that the pods 

do open on the trees to discharge their seeds therefrom; secondly, 

that these Sophoras are not litoral but inland plants, and, finally, that 

the pods of some of the forms have no wings at all. And against their 

general points of view he advances the above-mentioned theory that 

. . we must look upon Antarctica as a one-time centre of a polymorphous 

population, which radiated in various directions". 

As mentioned above S. toromiro is but a small tree, of tortuous 

habit, and with rufous and sulcate bark. On the older branches the 

foliage is condensed towards the apices, giving a stunted appearance. 

The 4 to 5.5 cm. long, odd-pinnate leaves are papyraceous and 

densely pubescent beneath and on the rachis. The pods are longpediceled, 

up to 10 cm. long, moniliform, interrupted, and carry 

4 narrow, longitudinal wings. They hold small seeds, the size not 

exceeding 4x5 mm. It seems as if a description of the flowers never 

appeared, but judging from the flowers of the co-species they should 

be bright yellow and presumably smaller than the flowers of the 

S. tetraptera of New Zealand. According to PHILIPPI the wood is 

reddish-brown, striated pale and dark. 

The original role of the Toromiro in the vegetative pattern of the 

island is a matter of conjecture. However, it appears that within 

historic times it did not form real woods. The few early European 

explorers, including ROGGEVEEN/BEHRENS (1722), DON FELIPE GON- 

ZALES (1770), COOK/FORSTER (1774) and LA PEROUSE (1786) are 

cited unanimously to have emphasized the nakedness of the landscape: 

A grassland broken by some cultivated lots and a few distant 

groves. Synthetizing SKOTTSRERG advances the hypothesis that 

presumably the S. toromiro is the only native tree of Easter Island 

and that originally it occurred in a kind of savanna similar to that of 

the relatively dry, subalpine regions on Hawaii and East-Maui, 

where S. chrysophylla grows as scattered, stunted trees in the grassland. 

It is evident that the wood-consumption of a population, large at 

times, must have been a serious strain on a vegetation of this type, 

and later on, in 1871, when sheep-breeding on a large scale was 

initiated the situation grew fatal. Certainly, as late as in 1886 THOMSON

Fig. 3. One of the 3 plants of Gothenburg Botanical Gardens. August 1964. 

Photo by the author. 

observed some groves in the hills, but the majority of these groves 

consisted of dead, decaying trees, and in 1917 when SKOTTSBERG 

spent a fortnight on the island he felt convinced that the Toromiro 

was on the verge of extinction. He himself was able to find only a 

single specimen, in the large crater, Rano Kao. He succeeded in 

germinating seeds from here in Gothenburg, but the resulting plants 

never flowered and finally they perished. 

During the THOR HEYERDAHL expedition to Easter Island (1955-56) 

a few specimens were discovered, in Rano Kao again, but when 

Mr. SCHANZ, since early 1962 in charge of the agricultural experiment 

station of the island, became interested in the fate of this species and 

wanted to propagate it he found that also the last specimens dis-

covered by HEYERDAHL had succumbed and that at length the 

Toromiro had become extinct from its native habitat. 

Mr. SCHANZ'S investigations originated from the population's urgent 

desire for having among them again the "national tree" of the island, 

- a desire that was the more acute as the wood of that same national 

tree felt considerably better suitable for wood carvings than did its 

substitute, "Miro de Tahiti" (Melia azedarach?) which has been in 

use for some years. When it became evident that the Toromiro had 

disappeared from the island it was urgently desired to recover it, if 

possible, from some botanical gardens in possession of fully grown 

specimens of the species. 

Now applications were made to Consul C. O. F. GULDMAN, of 

Santiago, who in turn persuaded the author to commence rather a 

considerable search in the form of inquiries from the Desert Arboretum 

to a number of the main botanical gardens and arboretae in 

Europe, North- and South America, Japan and the Australian region. 

At first results were meagre. True enough, in a letter SKOTTSRERG 

stated that the botanical gardens of Gothenburg cherishes 3 young 

plants of Toromiro raised from seeds procured from Rano Kao by 

the HEYERDAHL expedition. However, considering the behaviour of 

the plants from SKOTTSRERG'S own collection it may reasonably be 

feared that these 3 plants too will remain infertile. And apart from 

this information by SKOTTSRERG the search failed at first. The species 

seems to be exceedingly rare in culture, both in the open and under 

glass. 

However, the search was continued, and finally our efforts were 

crowned with success, as Dr. GILPIN, Christchurch Botanic Gardens, 

in reply to an inquiry, sent a little bit of seeds of the Toromiro, 

harvested on a single tree in the possession of the Botanic Gardens. 

These seeds were forwarded to Consul GULDMAN and from him to 

Easter Island. 

Furthermore Dr. GILPIN stated that during a visit to Easter Island, 

about 1942, the late Professor MACMILLAN BROWN collected some 

seeds from the Toromiro, from which he, back in New Zealand, 

raised a number of plants, one of which is the tree of the Christchurch 

Botanic Gardens, while the rest were planted on his private estate; 

and endeavours would now be made to find these trees. Besides some 

of the seeds from the specimen in the Christchurch Botanic Gardens 

were sown there and had yielded some plants. 

Thus, for the time being, contact has been established to one safe 

source of seeds, and a source of seeds which should gradually be-

A RARITY RETURNS TO ITS HOME 183 

come more productive. In other words, from this point of view the 

Toromiro has been ensured a continued existence even if it should 

appear that fertile specimens do not exist elsewhere to-day. But in 

addition the species is about to regain a foothold in Easter Island, 

where plants from these first seeds will be given a protected existence. 

And more seeds are to follow, so that it should be a matter of only 

relatively short time before Sophora toromiro will have recovered not 

only a foothold but, after decades of bare survival, will also be well 

represented in its quaint and legendary home. 

Literature 

GUILLAUMIN, M. A., A. CAMUS & TARDIEU-BLOT: Plantes vasculaires récoltées a l'Ile de 

Paques par la mission Franco-Belge. Bull, du Muséum National d'Histoire Naturelle. 

2e Série. Tome VIII, 1936, pp. 552-556. 

HOOKÈR, J. D.: Handbook of the New Zealand Flora, 1863. 

PHILIPPI, R. A.: Descripción de las plantas nuevas incorporadas últimamente en el 

herbario chileno. Anal, de la Univ. de Chile, XLIII, 1873. 

— Bemerkungen über die chilenischen Arten von Edwardsia. Bot. Zeitung. XXXI, 1873. 

REICHE, K.: Grundzüge der Pflanzenverbreitung in Chile. ENGLER U. DRUDE'S Vegetation 

der Erde, 8. 1907. 

SKOTTSBERG, CARL: The flora of the Hawaiian Islands and the history of the Pacific Basin. 

6th Pacific Science Congress, Vol. IV, 1939. 

The Natural History of Juan Fernandez and Easter Island, 1920-56. Ed. by CARL 

SKOTTSBERG: 

SKOTTSBERG, CARL: Notes on a Visit to Easter Island. Vol. I. pp. 2-20. 

— Derivation of the Flora and Fauna of Juan Fernandez and Easter Island, ibid, 

pp.193-438. 

— The Phanerogams of Easter Island. Vol. II. pp. 61-84. 

— The Phanerogams of the Juan Fernandez Islands. Ibid. pp. 95-240. 

— The Vegetation of Easter Island. Vol. II. pp. 487-502. 

SKOTTSBERG, CARL: Remarks on the Flora of the high Hawaiian volcanoes. Medd. frân 

Gôteb. Bot. Tràdg. VI, 1930, pp. 47-65. 

— Correspondence, March 1963. 

WRIGHT, CHARLES S. & CARLOS DÍAZ V.: Soils and Agricultural Development of Easter 

Island. F.A.O. 1962. 

Resumé 

Sophora toromiro (PHIL.)SKOTTSB., et lille træ fra den storblomstrede, finbladede undergruppe 

under Sophora, Edwardsia, hvis blomster nærmest er rørformede, idet bådens 

petaler er vidt adskilte, meldes omsider udryddet i sin snævert afgrænsede hjemstavn, 

Påskeøen, hvor træet i sin tid, skønt antageligt kun ret spredt forekommende i et savanne-


lignende landskab, var befolkningens efter alt at dømme eneste leverandør af ved til 

træfigurer og brugsgenstande. 

Disse arter eller småarter, som sammen med Toromiro'en danner gruppe, står 

hinanden meget nær, men er dog ingenlunde identiske. Gruppen er plantegeografisk 

interessant ved sin austral-cirkumpolare udbredelse, hvor hver art er endemisk i sit 

område, der ofte består af isoleret liggende øer. De for de fleste af gruppens medlemmer 

karakteristiske fire vinger på bælgene har, støttet af fejltydninger, ført til formodning om, 

at artsgruppen er udbredt med havstrømmene, en teori, som SKOTTSBERG afviser, idet 

han i stedet betragter dem som isolerede rester af et tertiært, antarktisk artskompleks 

med forekomst over et meget stort område. 

Kraftigt opfordret af Konsul C. O. F. GULDMAN, Santiago, søgte forf. ved henvendelse 

fra Ørkenarboretet til en række af de ledende botaniske havei og arboreter at skaffe frø, 

således at Toromiro'en på ny kunne vinde indpas i sin hjemstavn. Besvarelserne af disse 

henvendelser lader formode, at Toromiro'en må være overordentlig sjælden i kultur. 

Bortset fra 3 unge individer i Goteborg botaniska trådgård, som, at dømme efter forgængeres 

skæbne, næppe kan forventes at ville fructificere, fandtes intet spor, før dr. 

GILPIN, Christchurch Botanic Gardens, fremsendte lidt frø her til fra et enkelt træ i 

havens besiddelse. Disse frø er videresendt til Påskeøen via Konsul GULDMAN. 

Noget af frøet blev imidlertid tilbageholdt i Christchurch og har givet planter dér. 

Samtidig leder man i Christchurch-området efter andre planter af den samme oprindelige 

indsamling, som den botaniske haves enlige eksemplar stammer fra. Der er med andre 

ord skabt kontakt til en frøkilde, hvis evner og måske kvalitet endda vil kunne bedres; 

og på længere sigt indebærer dette, at Toromiro'en ikke blot på ny er ved at vinde fodfæste 

men efterhånden skulle kunne opnå noget af sin gamle rolle i dens sære og sagnomspundne 

hjemstavn, Påskeøen.

KIMPLANTERNES MORFOLOGI OG UDVIKLING 

HOS DE I SKOVRRUGET ALMINDELIGT 

ANVENDTE N Å L E T R Æ E R 

Poul SØNDERGAARD 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Forord 186-187 

Indledning 187-188 

Terminologi 188-189 

Den foreliggende litteratur 189-191 

Om nøglerne 192 

Slægtsnøgler 192-195 

Abies 195 

- nøgler 195-196 

- alba 196-198 

- nordmanniana 198-199 

- grandis 199-200 

- procera (nobilis) 200-202 

- veitchii 202-203 

Pseudotsuga 203 

menziesii var. viridis 204-205 

Tsuga 205 

- nøgle 205-206 

- heterophylla 206-207 

- canadensis 207-208 

Picea 208-209 

- nøgler 209-211 

- abies 211-213 

- glauca 213-215 

- - var. albertiana 215 

- orientalis 215-216 

- sitchensis 216-218 

- omorika 218-219 

Larix 220 

- decidua 220-221 

- leptolepis 222-223

Pinus 223 

- nøgler 224-225 

- sylvestris 226-228 

- mugo 228-229 

- - var. rostrata 229 

- contorta 230-232 

var. latifolia 232 

- nigra var. austriaca 232-234 

- - var. poiretiana 234-235 

- strobus 235-236 

Cryptomeria 237 

japónica 237-238 

Thuja og Chamaecyparis 238 

- - - nøgle 239 

Thuja plicata 239-241 

Chamaecyparis lawsoniana 241-242 

nootkatensis 242-243 

Juniperus 243 

- communis 243-245 

Litteraturfortegnelse 245-246 

Summary 247 

FORORD 

Det foreliggende arbejde, der i 1964 blev afleveret som »stor opgave« 

i skovdyrkning ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles skovbrugsafdeling, 

behandler et område af forstbotaniken, der hidtil 

har været sparsomt omtalt i faglitteraturen og skulle gerne være indledningen 

til en større og mere omfattende beskrivelse bl. a. også af 

løvtræernes kimplanter. Undersøgelserne er udført på Den kgl. 

Veterinær- og Landbohøjskoles afdeling for systematisk botanik A 

under vejledning af professor HELGE VEDEL, som gennem Carlsbergfondet 

har formidlet dækning af de med undersøgelserne forbundne 

omkostninger. Jeg vil gerne her rette en hjertelig tak såvel til professor 

VEDEL, hvis overordentlige imødekommenhed har gjort det muligt 

at gennemføre dette arbejde, som til Garlsbergfondets direktion for 

den økonomiske støtte. 

Materialet til beskrivelserne er indsamlet i følgende planteskoler 

sommeren og efteråret 1963: Statsskovenes Planteavlsstation i Krogerup, 

Hedeselskabets Centralplanteskole i Faarvang, E. Gravens 

Planteskole i Hansted og Arboretet i Hørsholm, og jeg vil benytte 

lejligheden til at takke for velvillig modtagelse og for det omfattende

plantemateriale, jeg har fået stillet til rådighed. Særlig tak skal rettes 

til plantemester CHR. BERTHELSEN, Krogerup, og planteskoleejer 

E. GRAVEN, som har givet mig mange værdifulde oplysninger. Desuden 

takker jeg for det plantemateriale, der blev tilsendt fra A/S 

Paludans Planteskole og D. T. Poulsens Planteskole. For illustrationen 

(fig. 17) rettes en tak til tegneren ERRE SUNESEN, og for oversættelse 

af E. MAGINI: »Il riconoscimento delle piantane allo stato 

giovanile« og J. POKORNY: »Semenåcky drevin« takkes henholdsvis 

M. TESSONE og E. WESTH NEUHARD. 

Skulle der ved anvendelsen af nøgler og beskrivelser opstå problemer, 

er forfatteren meget lydhør såvel for kritik af arbejdet som 

for forslag til forbedringer. 

INDLEDNING 

Opgavens titel: »Kimplanternes morfologi og udvikling hos de i skovbruget 

almindeligt anvendte nåletræer«, omfatter strengt taget ikke 

alle de arter, der er undersøgt i det følgende. Begrundelsen for at 

medtage arter som Picea orientalis, Pinus strobus, Tsuga canadensis, 

Chamaecyparis nootkatensis, Abies veitchii og Cryptomeria japonica er, 

at bestemmelsesnøglerne derved vil blive mere anvendelige, og når 

Juniperus communis også er medtaget, er det for at have i det mindste 

én af vore naturligt forekommende nåletræarter med. 

Grunden til ikke at medtage Pinus banksiana, der naturligt hører 

hjemme blandt de arter, der er blevet undersøgt, er, at tilstrækkelig 

godt materiale ikke kunne skaffes, samt at den tilgængelige litteratur 

gav et for spinkelt grundlag til en dækkende beskrivelse. 

Med kimplanternes udvikling menes udviklingen i morfologisk og 

vegetativ henseende til og med slutningen af 2. vækstperiode. Til 

beskrivelse af udviklingen er anvendt planter, som har gennemløbet 

1. vækstperiode, og planter som har gennemløbet 2. vækstperiode, 

kaldet 1/0- og 2/0 planter. 

Til undersøgelsen er udelukkende anvendt plantemateriale fra de 

i forordet nævnte planteskoler og institutioner. 

Ved beskrivelserne er fulgt et fast skema, hvorefter først kimstængel 

og kimblade er blevet beskrevet, dernæst 1. årsskud med de 

for dette karakteristiske kendetegn og til sidst 2. årsskud; og hovedvægten 

er lagt på de rent morfologiske karakterer, som kun i ekstreme 

tilfælde varierer med de kår, planterne er vokset op under.

Oplysninger om kimstænglens længde, årsskudslængde og til dels 

nålelængde er anført i beskrivelserne, men så vidt muligt undgået i 

nøglerne, da det er størrelser, der meget ofte er stærkt kårpåvirkede 

(POKORNY skriver om kimstænglens længde, at den afhænger af den 

lysintensitet, planten udsættes for, og derfor kun kan tages som et 

groft kendemærke). Hvor der er en signifikant forskel på nålelængden 

hos to arter, er denne undertiden anvendt i nøglerne. 

Proveniensspørgsmålet er berørt under Abies alba og Abies nordmanniaria 

og under Pirtus contorta og Pinus contorta var. latifolia, 

men har i øvrigt ikke været genstand for nærmere undersøgelse. 

Planterne er fotograferet ved slutningen af henholdsvis 1.- og 2. 

vækstperiode. Alle optagelser skyldes forfatteren. 

TERMINOLOGI 

Udtrykket morfologi er anvendt efter den af T. W. BOCHER 1953: 

»Planternes Morfologi« p. 9 givne definition: »Morfologi er læren om 

plantelegemets ydre former, dets bygning set udefra uden hensyntagen 

til den cellulære opbygning, der behandles i planteanatomien«. 

Foruden denne lærebog er ved beskrivelserne anvendt V. M. MIKKEL- 

SEN 1956: »Botanik for landbrugsstuderende I. Morfologisk del«. 

Betegnelsen kimplante dækker i efterfølgende fremstilling over 

planter på alle udviklingstrin fra frø til det tidspunkt, hvortil 

planterne er beskrevet, d.v. s. til slutningen af 2. vækstperiode. Nogen 

definition af udtrykket kimplante har ikke kunnet findes, hvorfor 

betegnelsen er an\endt med samme betydning, som man på engelsk 

anvender »seedling«, nemlig om en plante i planteskolen som ikke 

er blevet omplantet. 

Planter, der har afsluttet 1. vækstperiode, kaldes 1/O-planter, 

planter, der har afsluttet 2. vækstperiode, kaldes 2/0-planter. I overskrifterne 

til de enkelte nøgler er kun anført disse betegnelser, men 

det skal understreges, at nøglerne også kan anvendes il.- henholdsvis 

2. vækstperiode, hvorimod nøglerne ikke er indrettede til bestemmelse 

af kimplanter, der kun har udviklet kimbladene. 

Ved kimstængel forstås den del af stænglen, der ligger mellem 

rodzonen og kimbladene, og ved kimblade forstås bladene i den 

første bladkrans på kimstænglen; de er hos de undersøgte arter altid 

nåleformede.

1. årsskud er det skud, planten udvikler i 1. år i fortsættelse af 

kimstænglen, og 2. årsskud er det skud, der i 2. år udvikles i fortsættelse 

af 1. årsskud. 

Primærblade eller primærnåle, som de vil blive betegnet i det 

følgende, er de nåle, der dannes på 1. årsskud, uanset om de har 

samme udseende som de senere dannede nåle. Afviger de fra de 

nåle, der dannes senere, og fortsættes dannelse af nåle med samme 

udseende i 2. vækstperiode, tales også om primærnåle på 2. årsskud. 

Hvor der tales om nåletværsnit, menes altid et tværsnit lagt midt 

på nålens længdeakse. På samme sted måles også nålens bredde og 

tykkelse. 

I beskrivelserne er anvendt udtrykket nålepude for skuddets mere 

eller mindre skarpt markerede nålebærende felter, når der sker et 

farveskifte ved overgangen fra nål til det nålebærende felt. Er der 

derimod ikke nogen farveforskel mellem nålen og det nålebærende 

felt på skuddet, tales om nedløbende nåle. 

DEN FORELIGGENDE LITTERATUR: 

I 1891 udkom TUBEUF'S: »Samen, Früchte und Keimlinge«, der, som der står på titelbladet, 

er: »Ein Leitfaden zum Gebrauche bei Vorlesungen und Uebungen der Forstbotanik, 

zum Bestimmen und Nachschlagen für Botaniker, Studierende und ausübende 

Forstleute, Gärtnere und andere Pflanzenzüchter«. Det er et arbejde, hvor der er afsat 

knapt 30 sider til beskrivelse og bestemmelse af 51 nåletræarter. Beskrivelserne omhandler 

i hovedsagen 1. vækstperiode, og hovedvægten lægges på beskrivelsen af kimnåle og 

primærnåle, og i bestemmelsesnøglen er det antal kimnåle og længden af disse, der 

bruges som hovedkarakterer. Omtalen af visse arter er meget kort og summarisk, og 

nøglen er vanskelig at anvende. Arbejdet er bemærkelsesværdigt for sin tid ved at behandle 

nåletræernes kimplanter set udefra. I årtierne omkring århundredskiftet arbejdedes 

der meget med nåletrækimplanter, men det var på anatomisk grundlag og med 

fyllogenetisk sigte og derfor i det store og hele uden interesse i denne forbindelse; dog er 

der ved beskrivelserne anvendt resultater af kimnåletællinger, som forekommer i disse 

arbejder, M. T. MASTER 1891 og T. G. HILL & E. DE FRAINE 1909. Resultaterne af de 

anatomisk-fyllogenetiske undersøgelser fra århundredskiftet tages op og viderebearbejdes 

af BOUREAU 1938, som opstiller kimnåleformler på grundlag af antal kimnåle og kimstænglens 

indre struktur. Disse kimnåleformler er til dels entydige for de enkelte arter, 

og Y. DE FERRÉ 1954 giver BOUREAU'S arbejde et videre perspektiv; hun skriver (frit 

oversat): »Sammenligning af kimnåleformler for to arter, som er i stand til at danne 

hybrider, viser, at disse to arter i deres mulige kimnåleformler stedse har en fælles. 

Identitet i struktur hos kimplanterne er altså en nødvendig betingelse, for at en krydsning 

mellem to arter kan lykkes. Det giver en ledetråd for kunstige krydsningsforsøg, som vil 

kunne indføre ny præcision ved bestemmelsen af forældrenes respektive andel i hybriden«. 

Dette ligger i yderkanten af emnet, men i BOUREAU'S arbejde er der for flere arter talt

kimnåle på indtil flere hundrede individer; disse tællinger har jeg anvendt i beskrivelserne, 

og flere oplysninger er hentet fra samme arbejde. 

I 1911 udkom et arbejde af R. HICKEL: »Graines et plantules des arbres et arbustes 

indigenes et communement cultivés en France l r e partie coniferes«. Dette arbejde kan 

desværre ikke refereres, da det ikke har kunnet fremskaffes. 

Fra 1916 foreligger N. SYLVÉN'S: »De svenska Skogstråden«, hvor der gives en meget 

grundig beskrivelse af kimplanterne og deres udvikling hos Taxus baccata, Picea abies, 

Pinus sylvestris og Juniperus communis. Dette værk er i stort omfang anvendt ved beskrivelsen 

af de 3 sidstnævnte arter. 

Fra 1925 foreligger af amerikaneren C. G. BATES: »A Key to the Identification of some 

Coniferous Seedlings«. Det er en meget kortfattet og summarisk nøgle, som med sin 

kombination af arter absolut ikke kan anvendes her i Danmark; enkelte oplysninger kan 

dog hentes fra den. 

I 1948 udgav italieneren MAGINI: »Il riconoscimento delle piantine allo stato giovanile« 

(1) og senere i 1948: »Il riconoscimento delle piantine allo stato giovanile (A). Il riconoscimento 

delle piantine di conifere« (2). Det første arbejde (1) giver en almindelig beskrivelse 

af træernes kimplanter, det følgende (2) er en nøgle til bestemmelse af nåletrækimplanter 

i 1. vækstperiode. Artssammensætningen i denne nøgle er forskellig fra den i Danmark 

forekommende, og nøglen er ubekvem at anvende, fordi selve beskrivelserne er anbragt i 

nøglen, men flere af mine beskrivelser er sammenholdt med MAGINI'S, og flere oplysninger 

er hentet fra dette arbejde. 

I 1951 udkom et arbejde af tjekkoslovaken J. POKORNY: »Semenåcky drevin« (Træernes 

kimplanter«), som indeholder en almindelig del om kimplanter og en særskilt nøgle 

med følgende beskrivelser og fotografier af de beskrevne planter. Hovedvægten er lagt 

på beskrivelsen af kimnåle og primærnåle, og nøglen kan i virkeligheden kun anvendes, 

mens planterne endnu står med nogenlunde friske kimnåle. Artssammensætningen 

nærmer sig den danske, og flere oplysninger er hentet fra dette arbejde i de efterfølgende 

beskrivelser. 

1953 udkom amerikaneren J. L. FARRAR'S: »Variation in Jack Pine Seedlings«, der 

desværre ikke kunne fremskaffes. 

Fra 1957 foreligger G. AMANN'S »Tråd och Buskar« med et meget lille afsnit under 

hver art om kimplanterne og nogle udmærkede illustrationer af disse. Der er ingen nøgle, 

og bogen må betegnes som en populær fremstilling, der kun giver en grov orientering om 

træernes kimplanter. 

Fra 1958 foreligger amerikanerne I. F.- og G. E. AHLGREN'S: »A Key to the Native 

Coniferous Tree Seedlings of the Quetico Superior Area«. Det er et lille antal arter, der 

behandles, og sammensætningen er ret speciel og beskrivelserne yderst kortfattede. 

Nøglen kan kun anvendes i 1. vækstperiode, og på kimplanter som bevarer kimnålene 

friske derudover. Enkelte oplysninger er hentet fra dette arbejde. 

Fra 1959 foreligger arbejder af canadieren T. C. BRAYSHAW: Tree Seedlings of 

Eastern Canada« og amerikaneren D. S. OLSON: »Identification of Coniferous Seedlings 

in the Northern Rocky Mountains«, fra 1959-1960 foreligger tjekkoslovaken J. CHMELAR'S: 

»Prispevek k poznani morfologie a anatomie semenåcku jedle belokore (Abies alba Mill.) 

[Morphology and anatomy of A. alba seedlings], og fra 1960 foreligger et arbejde af 

russeren I. T. VASILCENKO: »Wshody derev'ev i kustarnikov v bezlistnam (Opredelitel) 

Seedlings of trees and shrubs. (A Key)«. Det har ikke været muligt for mig at få fat på 

disse arbejder trods ihærdige forsøg, og nogen omtale kan derfor ikke gives. 

Endelig udkom i 1961 amerikaneren J. F. FRANKLIN'S: »A Guide to Seedling Identification 

of 25 Conifers of the Pacific Northwest«. Det indeholder en kort, men klar indledning,

en metodebeskrivelse, der ligeledes er kort og klar, og et afsnit om den anvendte terminologi, 

som også i præcise vendinger giver de oplysninger, der er brug for. Nøglen er fyldig 

og god, og beskrivelserne af de enkelte arter er korte, men klare. I indledningen er 

fremhævet, at nøglen gælder i tidsrummet fra frøskallen kastes af kimnålene, til enten 

kimnålene afkastes eller til begyndelsen af 2. vækstperiode. Fotografierne af de enkelte 

arter er meget fine. Artssammensætningen i dette arbejde afviger meget fra artssammensætningen 

i de efterfølgende beskrivelser, kun 9 af de 25 arter er fælles, og det har derfor 

ikke været muligt at anvende nøglekaraktererne i større omfang, men mange oplysninger 

er hentet fra dette arbejde og især er mange af de efterfølgende resultater sammenlignet 

med FRANKLIN'S resultater. 

Udover de nævnte arbejder er der ved udarbejdelsen af beskrivelserne anvendt 

følgende litteratur: G. HEMPEL og K. WILHELM 1889: »Die Bäume und Sträucher des 

Waldes«, hvor der under beskrivelsen af de enkelte arter ofte er fyldige afsnit om 

kimplanterne og deres udvikling og desuden tilhørende illustrationer, H. J. ELWES og 

A. HENRY 1913: »The Trees of Great Britain and Ireland«, som også hos mange arter 

beskriver kimplanterne og deres udvikling, »Woody-Plant Seed Manual« 1948 med 

mange illustrationer af kimplanter, V. B. WITTROCK 1914: »Meddelanden om granen, 

särskildt hennes svenska former, i bild och skrift«, som er anvendt ved undersøgelsen af 

kimnåletallets variation hos Picea abies, TH. ÖRTENBLAD 1888: »Om den högnordiska 

tallformen Pinus silvestris L. ß lapponica«, som er anvendt ved undersøgelserne over 

kimnåletallets variation hos Pinus sylvestris, E. V. LAING 1954: »Morphological Variations 

in Tree Species«, der er anvendt ved beskrivelserne af Larix. Fra »Forestry Abstracts« 

1962 er hentet oplysninger om Picea glauca fra et kort referat af et arbejde af B. A. 

GREGORY 1960: »Identification of Spruce Seedlings in Interior Alaska«. 

Af litteratur, som ikke direkte er anvendt, men som har været til støtte ved udarbejdelsen 

af beskrivelserne, skal nævnes: A. MENTZ og K. GRAM 1955: »Havebrugsbotanik, 

Nøgenfrøede«, O. G. PETERSEN 1920: »Forstbotanik«, CH. COLTMAN-BOGERS 1920: 

»Conifers and their Gharacteristics« og E. LAUMANN JØRGENSEN & K. F. ANDERSEN 1959: 

»Pinus contorta, vækst og anvendelse i Danmark«. 

Ved udarbejdelsen af nøglerne har som forbillede tjent K. GRAM og K. JESSEN 1960: 

»Træer og Buske i Vintertilstand« og W. M. HARLOW & E. S. HARRAR 1941: »Textbook 

of Dendrology«. Om nøgler foreligger fra 1954 K. A. LONGMAN: »The Use of Perforated 

Card Keys, with Special Beference to the Identification of Conifer Seedlings«. Arbejdet 

giver en oversigt over de fordele og ulemper, der er knyttet til anvendelse af hulkortnøgler. 

LONGMAN mener, at fordelene er overvejende, og der er startet forsøg med henblik på 

udarbejdelse af en hulkortnøgle for nåletrækimplanter, og disse forsøg loves offentliggjort, 

når nøglen er gennemprøvet; men endnu foreligger, så vidt vides ingen offentliggørelse. 

Ved navngivningen af arterne er anvendt A. BEHDER 1960: »Manual of Cultivated 

Trees and Shrubs« 2. udg. for de latinske navne med undtagelse af Pseudotsuga menziesii 

(Mirbel) Franco var. viridis (Schwer.) Aschers. & Graebn. og Abies procera Behd., der hos 

BEHDER henholdsvis benævnes Pseudotsuga taxifolia (Poir.) Britt. var. viridis (Schwer.) 

Aschers. & Graebn. og Abies nobilis Lindl., men efter de sidste nomenklatoriske undersøgelser 

bør benævnes med de førstnævnte navne. Den danske navngivning er i overensstemmelse 

med H. VEDEL og J. LANGE 1958: »Træer og Buske i Skov og Hegn«.

OM NØGLERNE: 

Ved brugen af nøglerne må erindres: 

1. at i det mindste en del af 1. årsskud 

skal være udviklet, for at nøglen kan 

anvendes. 

2. at det er en fordel om muligt at have 

flere individer til rådighed. 

3. at vælge sunde og normalt udviklede 

individer. 

4. om muligt at sammenligne med tidligere 

bestemt materiale. 

SLÆGTSNØGLE FOR PLANTER I 

1. VÆKSTPERIODE 

1. 2 kimnåle. 2 

Hyppigst 3 kimnåle, 6-12 mm lange og 0,7-2,5 mm 

brede; primærnåle flade, aldrig udrandede i spidsen. 3 

Hyppigst 4 kimnåle, 10-15 mm lange. 1. årsskud 2-10 

mm langt med afrundede som regel svagt udrandede 

5-10 mm lange, ustilkede primærnåle. 

ABIES VEITCHII (side 202) 

Hyppigst 4-9 kimnåle. 4 

2. Primærnåle kransstillede, nedløbende på den violette 

stængel i en glasklar vinge. JUNIPERUS (side 243) 

Primærnåle kransstillede og nedløbende; stænglen 

med samme farve som nålene. 

THUJA og CHAMAECYPARIS (side 238) 

3. Primærnåle fint tandede, med grøn stilk og siddende 

på nålepuder. 

TSUGA (side 205) 

Primærnåle helrandede, nedløbende; stænglen med 

samme farve som nålene. CRYPTOMERIA (side 237)

4. Kimnåle hyppigst 5 og 6, 15-35 mm lange, 1,0-2,8 mm 

brede, i tværsnit fladt stumpvinklede og med but eller 

afrundet spids. Primærnåle ofte med svagt udrandet 

spids. 

ABIES (side 195) 

Kimnåle 0,3-1,2 mm brede, danner i tværsnit en 

spidsvinklet eller ligesidet trekant, jævnt tilspidsede. 5 

5. 1. årsskud med længdefurer og/eller fremtrædende 

nålepuder. 6 

1. årsskud uden længdefurer, med svagt fremhævede 

nålepuder, eller med primærnåle, der ved basis er 

brede og kort nedløbende. 7 

6. Kimnåle mørkegrønne, stive; primærnåle 5-16 mm 

lange, sidder på nålepuder, der springer frem fra 

stænglen i en stilkagtig del. PIGEA (side 208) 

Kimnåle lysegrønne, bløde, primærnåle 15-20 mm 

lange, flade, spidse, uden fure på oversiden; sidder på 

nålepuder, der ikke springer frem fra stænglen i en 

stilkagtig del. Kimnålene afkastes i 1. efterår sammen 

med de nederste primærnåle. 

LARIX (side 220) 

7. Primærnåle helrandede 15-30 mm lange, spidse med 

fure på oversiden, vinterknopper slanke og spidse. 

PSEUDOTSUGA (side 203) 

Primærnåle tandede i sidekanterne og med bred, flad, 

kort nedløbende basis, hvorfra de afsmalner jævnt 

mod spidsen. 

PINUS (side 223) 

S L Æ G T S N Ø G L E FOR PLANTER UDOVER 

1. V Æ K S T P E R I O D E 

1. 1.- og 2. årsskud med sylformede, kransstillede nåle, 

der har køl og løber ned på stænglen i en glasklar 

vinge. 

JUNIPERUS (side 243)

1.- og 2. årsskud med længdefurer frembragt af nedløbende 

nåle. Nålene og deres nedløbende del har 

samme grønne farve og dækker som regel stænglen, 

hvorved hele skuddet bliver grønt. 2 

1.- og 2. årsskud med længdefurer frembragt af tydeligt 

markerede nålepuder. Tydelig overgang mellem 

nål og nålepude, som har forskellig farve. 3 

1.- og 2. årsskud har ikke længdefurer. Nålene efterlader 

ar, der er svagt fremtrædende eller i niveau med 

skuddets overflade. 4 

2. Primærnåle 10-15 mm lange, vinkelret udstående i 

tværsnit fladt-ovale. De senere nåle er sylformede, itværsnit 

rudeformede, skråt opadrettede, med kantet nedløb 

på stænglen. 

CRYPTOMERIA (side 237) 

Primærnåle 5-10 mm lange, kransstillede, i 2. år, hos 

nogle allerede i 1. år, dannes flade skud med skælformede 

blade. 

THUJA og CHAMAECYPARIS (side 238) 

3. Nålepuderne springer frem fra stænglen i en lys, brun, 

stilkagtig dannelse, hvorpå de grønne, ustilkede nåle 

er anbragt. 

PICEA (side 208) 

Nålepuder fremtrædende, i hele deres forløb sammenvokset 

med stænglen. Nålene med en tydelig grøn 

stilk. Primærnåle og følgende nåle tandede. 

TSUGA (side 205) 

Nålepuder svagt fremtrædende. 1.- og 2. årsskuds 

nåle lysegrønne uden stilk, lange og flade. Fra og med 

2. år fældes alle nåle om efteråret. 

LARIX (side 220) 

4. Primærnåle enkeltstillede, savtandede i kanterne, kort 

nedløbende på stænglen i en bred, flad basis, hvorfra 

de afsmalner jævnt mod spidsen. Senere dannes 

knippestillede nåle med 2 eller 5 nåle i knippet. 

PINUS (side 223) 

Primærnåle, som de senere nåle, i tværsnit flade med 

fure på oversiden, lange og bløde, smalle og langt tilspidsede. 

Vinterknopper lysebrune, langt ægformede,

spidse, glatte (minder lidt om bøgens knopper). Nålepuder 

svagt fremhævede. PSEUDOTSUGA (side 203) 

Primærnåle, som de senere nåle flade, relativt brede 

og stive, spidse eller afrundede, og næsten altid nåle 

med udrandet spids. Knopper korte, butte med 

ujævne eller harpiksklædte knopskæl. 

ABIES (side 195) 

ABIES Mill. 

Har brede, lineære, helrandede kimnåle, som i tværsnit danner en 

stumpvinklet trekant, og har but eller udrandet spids. Kimnålenes 

overside med spalteåbninger, undersiden mangler disse. Kimnålene 

holder sig ofte grønne og bliver siddende på planten i indtil tre år. 

Primærnålene og de følgende nåle har samme form som nålene hos 

det voksne træ. Nålene efterlader kredsrunde ar i niveau med 

skuddenes overflade. 

i /O-planter: 

1. Kimnåle 4, 10-15 mm lange. 1. årsskud med ca. 5 mm 

lange nåle. 

ABIES VEITCHII 

Kimnåle 5 og 6, 15-30 mm lange. 

2. 1. årsskud grågrønt, kort (ca. 5 mm), med 1-3 kranse 

af primærnåle, der som regel mangler spalteåbninger 

på oversiden. Endeknop brun, uden harpiks. 

ABIES ALBA 

og ABIES NORDMANNIANA 

(side 202) 

2 

(side 196) 

(side 198) 

1. årsskud rødt eller olivenfarvet, 5-20 mm langt, med 

mange nåle, der i oversidens fure mod spidsen har 

flere eller færre spalteåbninger. 3 

3. 1. årsskud olivenfarvet (undertiden rødlig anløbet), 

glat. Nålene rette i deres forløb med skinnende grøn 

overside, få spalteåbninger i furen mod nålens spids. 

Vinterknopper røde, harpiksklædte. 

ABIES GRANDIS (side 199)

1. årsskud rødbrunt, oftest med spredte, korte hår. 

Mange blågrønne nåle, der er udsvajede og opadbuede 

mod spidsen. I furen mod nålenes spids flere korte 

spalteåbningsrækker. Knopper lyse, med løst tilliggende 

knopskæl, uden harpiks. 

ABIES PROCERA (A. NOBILIS) (side 200) 

2 ¡O-planter: 

1. 2. årsskud olivengrønt, glat el. korthåret med 

skinnende grønne nåle. Vinterknopper rødviolette, 

harpiksklædte. 

ABIES GRANDIS (side 199) 

2. årsskud rødbrunt, sparsomt håret. Sideskud rødbrune, 

tæt hårede, med opadvredne, blågrønne nåle. 

Vinterknopper lyse, med løst tilliggende knopskæl 

uden harpiks. 

ABIES PROCERA (A. NOBILIS) (side 200) 

2. årsskud grågrønt, meget korthåret, med vinkelret 

udstående nåle. 2 

2. Lille plante, med indtil 15 mm lange nåle der har 

parallelle kanter, lige afskåret - og stærkt udrandet 

spids. Vinterknopper med harpiks. 

ABIES VEITCHII (side 202) 

Kraftig plante med 20-30 mm lange, grønne nåle, der 

i spidsen er afrundede eller udrandede. Sideskud 

flade. Vinterknopper brune, uden harpiks. 

ABIES ALBA (side 196) 

Nålene skinnende grønne, sideskud halvtrinde med 

fremad og opadrettede nåle. 

ABIES NORDMANNIANA (side 198) 

ABIES ALBA Mill. ALMINDELIG ÆDELGRAN (fig. 1 og 2) 

Kimstængel: 

40-50 mm lang. Overjordisk del 15-30 mm. 

Kimnåle: 

Egne undersøgelser omfatter 60 planter.

Fig. 1. Abies alba 1/0 ved slutningen af Fig. 2. Abies alba 2/0 ved slutningen af 

1. vækstperiode (okt. 1963) (forh. 1:2) 2. vækstperiode (okt. 1963) (forh. 1:3) 

4 kimnåle 20% af planterne 

5 - 55% - 

6 - 25% - 

Dette resultat passer med de hos ELWES & HENRY og MAGINI (2) angivne 

tal. 

TUBEUF og POKORNY angiver 4-8 kimnåle med hyppigst 5 og 6. 

4-8, hyppigst 5 (og 6), 20-30 mm lange, 1,5-2,2 mm brede (hos en 

rumænsk proveniens var tallene hhv. 20-35 og 1,9-2,6). Horisontalt 

udstående eller opadbuede, i tværsnit dannende en stumpvinklet 

trekant på oversiden med blåhvide prikker (spalteåbninger), 

som deles op i to bånd af den fremtrædende grønne 

midtnerve. 

1. vækstperiode: 

1. årsskud grågrønt undertiden 5 mm langt, med en enkelt eller 2-3 

nålekranse, af hvilke den første krans alternerer med kimnålene. 

Primærnåle i 1. krans indtil 10 mm lange, i 2.- og 3. krans 15-20 mm. 

Udadrettede eller skråt opadrettede, rette i deres forløb. I tværsnit 

flade c. med en fure på oversiden og køl på undersiden. 

På oversiden grønne og normalt uden spalteåbninger, på undersiden

2 hvide spalteåbningsbånd, adskilt af den grønne fremtrædende 

midtnerve. Helrandede, butte med begyndende udranding. 1. årsskud 

afsluttes med en enkelt endestillet, ægformet brun knop med kølede, 

furede knopskæl, og uden harpiks. 


2. årsskud gråliggrønt korthåret 30-50 mm langt, med spiralstillede 

20-30 mm lange vinkelret udstående nåle af udseende som hos det 

voksne træ. Afsluttes med 2-3 undertiden 4 endestillede, ægformede 

knopper med tilliggende, kølede knopskæl (der ofte er sortrandede). 

I 2. vækstperiode udvikles på en del individer sideskud med den for 

det voksne træ karakteristiske flade skudform. 

ABIES NORDMANNIANA (Steven) Spach. NORDMANNSGRAN 

(fig. 3 og 4) 

Ligner A. alba's kimplante, men synes at afvige fra denne ved 

hyppigst at have 6 kimnåle. 

Egne undersøgelser omfattede 71 planter. 

Fig. 3. Abies nordmanniana 1/0 ved slut- Fig. 4. Abies nordmanniana 2/0 ved slutningen 

af 1. vækstperiode (okt. 1963) ningen af 2. vækstperiode (okt. 1963) 

(forh. 1:2) (forh. 1:3)

4 kimnåle 1,4% af planterne 

5 - 38,0% - 

6 - 53,5% - 

7 - 4,3% - 

8 - 2,8% - 

Disse tal stemmer overens med iagttagelser af BOUREAU og POKORNY. 

4-8 hyppigst (5) 6 kimnåle. 25-35 mm lange, 1,5-2,8 mm brede. 

Får i det hele en kraftigere udvikling end A. alba's kimplante, men 

ligner til forveksling kimplanter af rumænsk A. alba. 1. og 2. årsskuds 

nåle har en skinnende grøn farve sammenlignet med A. alba's, 

og sideskud på den 2-årige plante får den for A. nordmanniana 

typiske halvtrinde form. Endeknopperne med jævne, afrundede 

undertiden udadbøjede knopskæl (kræver mere indgående undersøgelse). 

TUBEUF kan ikke skelne A. alba 1/0 fra A. nordmanniana, 

POKORNY siger det er vanskeligt. 

ABIES GRANDIS Lindl. KÆMPEGRAN (fig. 5 og 6) 

Kimstængel: 

40-50 mm. Overjordisk del 5-20 mm (15 mm). (Franklin 20-50 mm). 

Kimnåle: 

4-7 hyppigst 5 og 6 (efter egne iagttagelser på et begrænset materiale). 

Bekræftes hos FRANKLIN. Længde 15-30 mm, 1,5-2,0 mm brede. 

Horisontalt udstående eller opadbuede, i tværsnit dannende en 

stumpvinklet trekant og med afrundet overkant, blågrønne 

med utydelig grøn midtstribe på oversiden. 


1. årsskuds længde: 15-20 mm, olivenfarvet (ofte rødlig anløbet), glat 

med spiralstillede, på oversiden skinnende grønne, flade, 10-15 mm 

lange nåle, med 2 relativt blege spalteåbningsbånd på undersiden 

adskilt af en grøn midtstribe. Nålens overside med en svag fure fra 

basis til spids, i hvis terminale del der ofte findes en ganske kort 

(ca. 2 mm) og som regel enkeltrække spalteåbninger. Nålenes stilling: 

skråt udad-opadrettede uden et svajet forløb. 1. årsskud 

afsluttes med en enkelt endestillet knop, der ligesom de i 1. år 

dannede sideknopper er but ægformet, mørk-rødviolet, med harpiks.

K 

Fig. 5. Abies grandis 1/0 ved slutningen af Fig. 6. Abies grandis 2/0 ved slutningen af 

1. vækstperiode (okt. 1963) (forh. 1:2) 2. vækstperiode (okt. 1963) (forh. 1:3) 


2. årsskud: 150-200 mm langt. Olivenfarvet, glat med nåle som på 

1. årsskud, men af 20-30 mm længde og med mere iøjnefaldende 

spalteåbningsbånd på undersiden. I 2. år dannes mange flade sideskud. 

2. årsskud afsluttes med en endestillet, rødviolet, harpiksklædt 

knop, flankeret af 2-3 kransskudsknopper af samme udseende. 

ABIES PROCERA Rehder (A. NOBILIS Lindl.) SØLVGRAN 

(fig. 7 og 8) 

Kimstængel: 

35-45 mm lang. Overjordisk del 5-15 mm, oftest 10 (FRANKLIN: 

15-40 mm).

Fig. 7. Abies procera (nobilis) 1/0 ved slut- Fig. 8. Abies procera (nobilis) 2/0 ved slutningen 


(forh. 1:2) (forh. 1:3) 

Kimnåle: 

5-7 hyppigst 5 og 6, længde: 15-30 mm, bredde: 1,0-2,0 mm (egne 

iagttagelser sammenfaldende med FRANKLIN'S). Fladt udstående eller 

opadbuede. Danner i tværsnit et cirkelafsnit ^ , med jævnt 

afrundet overside som er blågrøn med spalteåbninger jævnt fordelt, 

uden adskillende midtstribe. 

i. vækstperiode: 

1. årsskud: 5-15 mm langt, hyppigst 10-15 mm. (FRANKLIN: 5-20mm, 

maximalt 30 mm); rødviolet, håret med tætsiddende 15-20 mm 

lange nåle, der udgår fra skuddet under en meget spids vinkel og 

derefter svajer ud til vandret-skråt opadbuet stilling. ^ ^ 

Nålene blågrønne med to spalteåbningsbånd på undersiden og med 

fure på oversiden, i hvis terminale del findes flere korte rækker 

spalteåbninger (undertiden løbende halvvejs ind på nålen). 1. årsskud 

afsluttes med en enkelt, endestillet, lys-rødlig, but knop, med 

løst tilliggende, afrundede, i randen flossede knopskæl, uden harpiks. 

Sidestillede knopper af samme udseende. 


2. årsskud: 40-50 mm langt, rødt, svagt håret. Hovedskuddets 

16

15-20 mm lange nåle mangler den stærke svajning som på 1. årsskud. 

Relativt mange spalteåbninger på nålenes overside hovedsagelig i 

furen, på undersiden to matte bånd; nålene udrandede. Sideskuddene 

røde, tæt hårede med den for arten karakteristiske opadvredne nålestilling. 

2. årsskud afsluttes med en lys, endestillet knop med løst 

tilliggende i randen flossede og i spidsen udadbøjede knopskæl uden 

harpiks. Ingen (eller sjældent) kransskudsknopper ved slutningen 

af 2. vækstperiode. 

ABIES VEITCHII Lindl, (fig. 9 og 10) 

Kimstængel: 

15-20 mm. 

Kimnåle: 

3-5, hyppigst 4 (BOUREAU og egne undersøgelser af et begrænset 

materiale). Længde 10-15 mm, flade med afrundet overside, oftest 

vandret udstående. 


1. årsskud: 2-10 mm langt, gråliggrønt, glat, med ca. 5 mm lange,

0 10 20 30 40 50 mm 

Fig. 10. Abies veitchii 2/0 set fra oven. 

Slutningen af 2. vækstperiode, (okt. 1963) (nat. stør.) 

på oversiden grønne nåle, på undersiden med 2 blege spalteåbningsbånd, 

butte, sjældent udrandede. Afsluttes med en enkelt endestillet 

knop (kun 2/0 planter var til rådighed). 


2. årsskud: 15-30 mm langt, grågrønt, tæt korthåret med vandret 

udstående 15 mm lange, jævnbrede nåle med lige afskåret, stærkt 

udrandet spids. På nålenes overside en dyb gennemskinnelig fure 

og ingen spalteåbninger; på undersiden 2 hvide spalteåbningsbånd. 

2. årsskud afsluttes med en endestillet knop, der ved grunden har 

løst tilliggende, foroven af harpiks sammenklistrede knopskæl. 

Hyppigt udvikles i 2. år umiddelbart under endeknoppen 1-2 behårede 

sideskud. Sideknopperne ligeledes harpiksklædte. 

PSEUDOTSUGA Garr. 

Med liniære, spidse kimnåle, som i tværsnit danner en ligesidet til 

svagt stumpvinklet trekant, glatte, helrandede med grøn underside; 

på oversiden med fine, hvidlige striber. Holder sig grønne og bliver 

siddende på planten i 1. væksperiode, men visner i løbet af vinteren 

og afkastes i 2. vækstperiode. Nålene, der dannes i 1. og 2. vækstperiode 

har fure på oversiden, i det væsentlige som hos det voksne 

individ. De efterlader et svagt fremtrædende ovalt ar på skuddets 

overflade. Planten har aflange, slanke, spidse knopper.

1963) (forh. 1:2) (forh. 1:3) 

PSEUDOTSUGA MENZIESII (Mirbel) Franco VAR. VIRIDIS 

(Schwer.) Ascher. & Graebn. GRØN DOUGLASGRAN (fig. 11 og 12) 

Kimstængel: 

30-40 mm lang, rød. Overjordisk del 10-15 mm. 

Kimnåle: 

BOUREAU har undersøgt 831 planter og fundet: 


6 - 10,22% - - 

7 - 62,09% - 

8 - 19,49% - - 

9 - 3,00% -

FRANKLIN angiver 5-8, undertiden 4, 9 og 10 kimnåle. 5-9, hyppigst 

7 kimnåle, 10-25 mm lange (normalt 15-20 mm), 0,7-1,2 mm brede, 

helrandede, opadbuede, spidse. Danner i tværsnit en ligesidet eller 

let fladtrykt, ligebenet trekant. På oversiden fine, hvide spalteåbninger. 


1. årsskud: gulgrønt, spredt håret, 50-90 mm langt (FRANKLIN: 

5-20 mm, maximalt 85 mm). Primærnålene spiralt stillede 15-30 mm 

lange, flade, spidse, med fure på oversiden 5 som er 

mørkegrøn uden spalteåbninger. Undersiden bleg, med spalteåbninger, 

men ingen tydelige bånd. Afsluttes med en enkelt endestillet 

knop, der, ligesom sideknopperne, er rødligbrun, lang, slank 

og spids med tydelige, glatte knopskæl. 


2. årsskud: olivengrønt, spredt håret, 150-250 mm langt, med 25-40 

mm lange nåle, af samme udseende som primærnålene. Mange 

sidestillede, slanke, mørkebrune, spidse knopper, der i udseende 

minder om bøgens knopper, en enkelt endestillet knop afslutter 2 års 

vækst. Både 1. og 2. års nåle har ved knusning en sødlig, aromatisk 

lugt. Planten blød at føle på. 

TSUGA Carr. 

Har 3-5 flade, spidse eller butte kimnåle, der på oversiden har 

spalteåbninger, på undersiden mangler disse. 

Kimnålene holder sig som regel grønne i 1. vækstperiode, men visner 

i 1. vinter og afkastes i løbet af 2. vækstperiode. Primærnåle og de 

følgende nåle som hos det voksne individ, med en tydelig grøn stilk, 

der falder af sammen med nålen. Nålene sidder på i fremtrædende 

nålepuder, der er nedløbende på og i hele deres forløb sammenvokset 

med stænglen. 

I/O- og 2\0 planter: 

Kimnåle aflangt lancetformede, spidse. De følgende nåle 

afsmalnende fra basis, spidse. Vinterknopper spidse. 

TSUGA CANADENSIS (side 207) 

Kimnåle aflangt-ovale med but eller afrundet spids. De

følgende nåle med parallelle kanter og afrundet spids. 

Vinterknopper butte. 

TSUGA HETEROPHYLLA (side 206) 

TSUGA HETEROPHYLLA (Raf.) Sarg. SKARNTYDEGRAN 

(fig. 13 og 14) 

Kimstængel: 

15-20 mm lang. 

Kimnåle: 

3-4 hyppigst 3. Af 17 planter havde 16-3 kimnåle, 1 eksemplar 4 

(BOUREAU angiver: især 3, sjældent 2 og 4) (FRANKLIN: angiver at 

have set eksemplarer med 2 -, og SUDWORTH eksemplarer med 5 

kimnåle). 6-9 mm lange, 0,7-1,4 mm brede, aflangt ovale, helrandede, 

butte. Danner i tværsnit en flad, stumpvinklet trekant og er 

på oversiden forsynet med spalteåbninger. Vandret udstående. 


1. årsskud brungrønt, håret, 10-40 mm langt (FRANKLIN: 4-10 mm, 

Fig. 13. Tsuga heterophylla 1/0 ved slut Fig. 14. Tsuga heterophylla 2/0 ved slutningen 


(forh. 1:2) (forh. 1:3)

max. 15), med primærnåle der nederst er stillet i tretallig krans, 

1. krans forskudt i forhold til kimnålene med 1/6 omdrejning og så 

fremdeles med de følgende kranse. Længere oppe bliver nålene 

spiralstillede. Primærnåle stilkede med en tydelig grøn stilk, der 

falder af med nålen, 5-10 mm lange, 1,0-1,5 mm brede, flade, med 

parallelle kanter og afrundet spids, d ) i randen savtandede. 

Oversiden med svag fure, rent grøn uden spalteåbninger; undersiden 

med 2 hvide spalteåbningsbånd adskilt af den grønne, fremtrædende 

midtnerve. (Vinterknopper var endnu ikke udviklet på de beskrevne 

planter 17/10-63). 


2. årsskuds udseende som 1. årsskuds, 50-120 mm langt, danner 

sammen med sideskuddene et tydeligt plan, med tendens til hængende 

top, hvor nålene orienteres med den grønne overside opad og den 

med spalteåbninger forsynede underside nedad, planten får en overog 

underside (se fig. 14). Nålene af samme udseende som primærnålene, 

ca. 10 mm lange. Vinterknopper butte. 

TSUGA CANADENSIS (L.) Carr. (fig. 15 og 16) 

Kun 2/0 planter var til disposition. 

Kimstængel: 

som hos Ts. heterophylla. 

Kimnåle: 

3 hyppigst, 4 sjældnere iflg. POKORNY, BOUREAU, I. F. & C. E. AHLGREN. 

Hyppigst 4, sjældent 3 og 5 ifølge TUBEUF og G. AMANN. TUBEUF har 

dog på figuren i sin bog tegnet 3 kimnåle og WOODY PLANT SEED 

MANUAL 1948 indeholder en illustration med kun tre kimnåle. Selv 

stoler jeg mest på 3 som det hyppigste efter det ovenfor anførte. 

Følgende beskrivelse af kimnålene er efter POKORNY, TUBEUF og J. F.- 

& G. E. AHLGREN. 7,5-10 mm lange, 0,7-1,5 mm brede, flade, smalt 

lancetformede, helrandede spidse med tydelig midtribbe og spalteåbninger 

på oversiden. 


1. årsskud 10-20 mm langt kun afvigende fra Ts. heterophylla's

Fig. 15. Tsuga canadensis 2/0 ved slut- Fig. 16. Tsuga canadensis 2/0 fra samme 

ningen af 2. vækstperiode (okt. 1963) bed som planten på fig. 15 ved slutningen 

(forh. 1:2) af 2. vækstperiode (okt. 1963)(forh. 1:2) 

ved at have 7—12 mm lange primærnåle, som afsmalner svagt fra 

basis og er spidse. =r —> 


Som hos Ts. heterophylla, afviger blot ved at nålene sidder mere 

alsidigt orienteret, danner ikke et så udpræget plant skudsystem (man 

kan dog skelne mellem en overog underside hos planten) og nålene 

afsmalnende fra basis og spidse. Vinterknopper spidse. Stor spredning 

i planternes udvikling (se fig. 15 og 16). 

PICEA A. Dietr. 

Har smalle, grønne til mørkegrønne, opadbøjede, stive kimnåle, der 

i tværsnit danner en spidsvinklet til ligesidet trekant. De to opadvendende 

sider med spalteåbninger, den flade underside uden disse. 

Den opadvendende kant med savtænder (P. abies, P. glauca, og

Fig. 17. Illustration af nålepudens udseende hos Picea glauca 1/0 til venstre og 

Picea abies 1/0 til højre. 

P. orientalis), eller uden (P. omorika og P. sitchensis). Kimnålene 

overvintrer grønne, men mod slutningen af anden vækstsæson visner 

de og afkastes. Primærnålene afviger hos nogle arter fra det voksne 

individs nåle ved at være tandede (P. abies - glauca og - orient alis); 

hos andre (P. omorika og - sitchensis) i hovedsagen som det voksne 

individs nåle. 

Hos alle arter efterlader de ustilkede nåle et kantet bladar, på en 

brun stærkt fremspringende, nedløbende bladpude, der på det øverste 

stykke ikke er fastvokset til stænglen. Bladpudens fremstående del 

kan være ret (P. abies) eller krum (P. glauca). 

1 ¡O-stadiet 

1. Kimnåle og primærnåle ikke tandede. 

NB. Se beskrivelserne. 

PICEA SITCHENSIS (side 216) 

og PICEA OMORIKA (side 218) 

Kimnåle og primærnåle tandede. 2

2. Kimnåle hyppigst 7-8, den fremspringende del af 

primærnålenes nålepuder ret. (se fig. 17) 3 

Kimnåle hyppigst 6, den fremspringende del af primærnålenes 

nålepuder krum. (se fig. 17) 4 

3. Kimnåle 13-17 mm lange, primærnåle i tværsnit lige 

så tykke som brede. 

PlCEA ABIES (side 211) 

Kimnåle 8-13 mm lange, primærnåle glinsende grønne, 

i tværsnit dobbelt så brede som tykke. 

PlCEA ORIENTALIS (side 215) 

4. Kimnåle 8-11 mm lange, primærnåle ved knusning 

med skarp (om ræv mindende) lugt. Skuddet sparsomt 

håret. 

PICEA GLAUCA (side 213) 

NB. En særlig varietet har tydeligt hårede skud. 

PICEA GLAUCA ALBERTINA (side 215) 

2/0-stadiet 

1. 2. årsskuds nåle ikke tandede. 2 

2. årsskuds nåle tandede. 3 

2. Nåle i tværsnit rhombiske, dobbelt så brede som 

tykke. Sideknopper oftest med de grundstillede knopskæl 

sylformet forlængede, endeknoppen altid med 

langt overragende, sylspidsede knopskæl. 

PICEA OMORIKA (side 218) 

Nåle i tværsnit rhombiske ca. lige så tykke som brede. 

Sideknopper har som regel ikke sylspidsede knopskæl 

og endeknoppen med kort- eller ikke overragende 

sylspidsede knopskæl. 

PICEA SITCHENSIS (side 216) 

3. Nåle ved knusning uden skarp lugt, 2. årsskud glat. 

Nåle jævnt tilspidsede. 

PICEA ABIES (side 211) 

Nålene ved knusning med skarp lugt, 2. årsskud sparsomt 

håret. Nåle jævnt tilspidsede. 

PICEA GLAUCA (side 213) 

Med mere hårede skud. 

PICEA GLAUCA ALBERTIANA (side 215)

2. årsskud relativt tæt håret, især i længdefurerne, 

nålene korte, glinsende grønne, butte med kort brod. 

PLCEA ORIENTALIS (side 215) 

PIGEA ABIES (L.) Karst. RØDGRAN (fig. 18 og 19) 

Kimstængel: 

20-25 mm (iflg. TUREUF, MAGINI (2) og POKORNY: 30-40 mm). 

Kimnåle: 

BOUREAU har undersøgt 934 planter, egne undersøgelser omfatter 

114 planter. 

BOUREAU (Frankrig) Egne 

5 kimnåle — % - 0,8% af planterne 

6 - 5,88% 11,3% - 

7 - 25,82% 28,0% - 

8 - 49,89% 39,4% - 

9 - 16,92% 19,1% - 

10 - 1,49% 1,4% - 

Indgående undersøgelser af WITTROCK viser, at kimnåletallet for 

P. abies almindeligvis falder med stigende geografisk breddegrad, 

fra i middel 8,33 kimnåle i Italien, Frankrig og Schweiz til i middel 

5,70 kimnåle i Lule Lappmark, eller fra maximalt 13 til maximalt 8 

og fra minimalt 6 til minimalt 3. Der blev undersøgt ialt 14.186 

planter fra 75 lokaliteter. Reglen har dog ikke få undtagelser, som 

ikke umiddelbart lader sig forklare. De almindeligst forekommende 

tal er 7 og 8, kun i Nordsverige optræder de ekstremt lave tal. Der 

synes i skemaet øverst at være en svag tendens til hyppigere forekomst 

af planter med 6 og 7 kimnåle her i Danmark end i Frankrig, 

overensstemmende med den af WITTROCK fundne variation. 

3-13 kimnåle, hyppigst 7 og 8, 13-17 mm lange, 0,5-0,7 mm brede, 

opadbuede, spidse, danner i tværsnit en spidsvinklet, ligebenet trekant. 

Tydeligt savtandede på den opadvendende kant. Grønne, på de 

to oversider svagt hvidprikkede af spalteåbninger. 


1. årsskud: lyst-brunligt, glat, 10-60 mm langt, normalt 20-30 mm, 

med skruestillede 7-16 mm lange, kantede primærnåle, der i tværsnit

Fig. 18. Picea abies 1/0 ved slutningen af 

1. vækstperiode (okt. 1963) (forh. 1:2) 

Fig. 19. Picea abies 2/0 ved slutningen af 

2. vækstperiode (okt. 1963) (forh. 1:3) 

er firkantede ca. lige så tykke som brede , og kraftigt 

savtandede i alle fire kanter, især sidekanterne. Nålepudens fremspringende 

del ret. Spalteåbningsbånd- på overog underside, på 

oversiden adskilt af en grøn midtstribe. 1. årsskud afsluttes med en 

enkelt endestillet knop (undertiden umiddelbart over kimnålene, 

SYLVÉN). Der dannes i første år mange butte, sidestillede knopper 

og hos mange individer sideskud. Planten hvas at føle på, nålene ved 

knusning uden skarp lugt. 


2. årsskud: 90-150 mm langt (på et enkelt eksemplar 200 mm). 

Dannelsen af primærnåle, 15-20 mm lange, med savtandede kanter, 

fortsættes i 2. vækstperiode (overgangen til de helrandede nåle sker 

i løbet af 3. til 4. år). Nålepudens fremspringende del ret, men ikke 

så tydeligt som hos 1/0-planten. Nålene med 2 spalteåbningsbånd på 

overog underside, hver sammensat af 2 til 3 rækker spalteåbninger. 

2. årsskud afsluttes normalt med en enkelt endestillet, ægformet knop

med de grundstillede knopskæl sylspidsede. Der dannes mange sideknopper, 

af hvilke en del udvikles til sideskud samme år. Dannelse 

af kranseskudsknopper indtræder som regel først i planterne 3.-4. år 

(SYLVÉN). 2/0-plantens nåle har ved knusning ikke nogen skarp lugt. 

PICEA GLAUCA (Moench) Voss. HVIDGRAN (fig. 20 og 21) 

Kimstængel: 

10-15 mm lang (overensstemmende med I. F.- & C. E. AHLGREN). 

Kimnåle: 

Egne undersøgelser omfatter 87 planter. 


6 - 56,4% - 

7 - 23,0% - 

8 - 2,3% - 

I. F.- & C. E. AHLGREN angiver 5-7, HILL & DE FRAINE: 5-7, TUBEUF, 

6 kimnåle. 

Fig. 20. Picea glauca 1/0 ved slutningen af Fig. 21. Picea glauca 2/0 ved slutningen af 

1. vækstperiode (okt. 1963) (forh. 1:2) 2. vækstperiode (okt. 1963) (forh. 1:3)

5-8 kimnåle, hyppigst 6, 8-11 mm lange, 0,5-0,6 mm brede, opadbuede, 

spidse. Danner i tværsnit en ligesidet til svagt stumpvinklet, 

ligebenet trekant. Fint- og spredt savtandede på den opadvendende 

kant, tydeligt hvidprikkede af spalteåbninger på de to opadvendende 

sider. 


1. årsskud: 10-20 mm langt, sparsomt håret, med spiralstillede 

7-12 mm lange primærnåle, der er let fladtrykte med afrundede 

kanter og afrundet overside. Tværsnit . På nålenes overside 

spalteåbningsbånd, som ikke er tydeligt adskilte af en grøn 

midtstribe. Primærnålene er tandede i.de to sidekanter og mod deres 

spids på overog undersiden. Nålepudens fremspringende del tydelig 

krum (ses bedst når man river nål + nålepude af skuddet). 1. årsskud 

afsluttes med en enkelt endestillet knop, og der dannes i 

1. år flere sidestillede knopper. Primær nålene har ved knusning en 

skarp (om ræv mindende) lugt. 


2. årsskud: 50-180 mm langt, sparsomt håret. Dannelse af primærnåle 

fortsættes i 2. år, men de er oftest svagere tandet end primærnålene 

på 1. årsskud. R. A. GREGORY har ved en undersøgelse af 

476 kimplanter af P. glauca fra det indre Alaska konstateret, at de 

Fig. 22. Picea glauca albertiana 1/0 ved Fig. 23. Picea glauca albertiana 2/0 ved 

slutningen af 1. vækstperiode (okt. 1963) slutningen af 2. vækstperiode (okt. 1963) 

(forh. 1:2) (forh. 1:3)

stedse havde savtandede kimnåle og primærnåle, og at karakteren 

holdt sig til det 4.-5. år. Nålepudens fremspringende del med tendens 

til krumning, som på 1. årsskud, og nålene har ved knusning den 

samme skarpe lugt som primærnålene på 1. årsskud. 2. årsskud 

afsluttes normalt med en enkelt endestillet knop. Der dannes mange 

sideknopper, af hvilke en del udvikles til sideskud samme år. 

VAR. ALBERTIANA (S. Br.) Sarg. (fig. 22 og 23) 

Adskiller sig fra foregående på 1/O-stadiet ved at have relativt tæt 

hårede skud. På 2/0-stadiet skiller den sig ud ved samme karakter, 

og ved sin ringe vækst, 1. + 2. årsskud var hos de undersøgte 

eksemplarer af 50-100 mm længde, hyppigst 70 mm lange. 

PICEA ORIENTALIS (L.) Link. (fig. 24 og 25) 

Kimstængel: 


Kimnåle: 



7 - 33,6% - 

8 - 47,3% - 

9 - 16,3% - 

TUBEUF angiver 7-8 -, POKORNY angiver 8-10 kininåle. 6-9 -, hyppigst 

7 og 8 kimnåle, 8-13 mm lange (TUBEUF 15 mm, POKORNY ca. 

13 mm lange), 0,3-0,5 mm brede, glinsende grønne, opadbuede, 

spidse. Danner i tværsnit en spidsvinklet ligebenet trekant. Enkelte 

spredte savtænder på den opadvendende kant, og de to opadvendende 

sider fint hvidprikkede af spalteåbninger. 


1. årsskud: indtil 10 mm langt med flade, glinsende, grønne primærnåle 

af 5-8 mm længde, i tværsnit ca. dobbelt så brede som tykke 

med 2 tydelige spalteåbningsbånd på oversiden, hver med 

2-3 rækker spalteåbninger, undersiden som regel med få, korte 

rækker, men mangler ofte spalteåbninger. Primærnålene er sav-

af 1. vækstperiode (okt. 1963) (nat. stør.) af 3. vækstperiode (okt. 1963) (forh. 1:3) 

tandede i sidekanterne og er butte med en kort brod. 1. årsskud 

afsluttes med en enkelt endestillet knop. 


2. årsskud: 30-40 mm langt, håret, især i stænglens længdefurer. 

Dannelse af primærnåle fortsættes i 2.- og på de undersøgte eksemplarer 

også i 3. år, men tandingen aftager i styrke for hvert år. 2. årsskuds 

primærnåle er glinsende mørkegrønne, 6-10 mm lange, butte 

med kort brod. Nålene har ved knusning ikke nogen skarp lugt. 

(Til beskrivelsen af 2. vækstperiode var kun 3-årige planter til 

rådighed). 

PICEA SITCHENSIS (Bong.) Carr. SITKAGRAN (fig. 26 og 27) 

Kimstængel: 

10-15 mm lang.

Fig. 26. Picea sitchensis 1/0 ved slutningen 

af 1. vækstperiode (okt. 1963) (forh. 1:2) 

Kimnåle: 



5 - 44,0% - 

6 - 41,7% - 

7 - 3,8% - 

Fig. 27. Picea sitchensis 2/0 ved slutningen 


HEMPEL & WILHELM og TUBEUF angiver 5, FRANKLIN angiver 4-6. 

4-7, hyppigst 5 og 6, 7-12 mm lange, 0,3-0,8 mm brede (FRANKLIN 

hhv. 6-11 mm og 0,3-0,6 mm), opadbuede, spidse. Danner i tværsnit 

en ligesidet trekant. Helrandede, på de opadvendende sider svagt 

hvidprikkede af spalteåbninger. Ved kimnålenes basis et ca. % mm 

bredt, brunt (sjældent rødligt) bælte. 


1. årsskud 10-40 mm langt, glat, med helrandede 8-11 mm lange 

primærnåle, der i tværsnit er rhombiske ca. lige så tykke som brede 

. Primærnålene har på den lyse overside 2 uskarpt ad-

skilte spalteåbningsbånd, hver sammensat af 2-3 rækker spalteåbninger. 

På undersiden ligger spalteåbningerne enten ret tilfældigt 

fordelt eller i to adskilte bånd, hver med ca. 2 rækker spalteåbninger, 

der som regel flyder sammen mod nålenes spids. 1. årsskud afsluttes 

med en enkelt endestillet knop, der udvikles sent og har sylspidsede 

kort overragende knopskæl. Sideknopperne på 1. årsskud lyst brunlige, 

som regel uden sylspidsede knopskæl. 


2. årsskud glat, 50-150 mm langt med helrandede nåle, der i tværsnit 

er næsten lige så tykke som brede 10-17 mm lange med 2 

spalteåbningsbånd på den lyse overside, hver sammensat af ca. 

4 rækker spalteåbninger. På undersiden 2 bånd, hver sammensat af 

1-2 rækker spalteåbninger. Nåle langt tilspidsede. 2. årsskud afsluttes 

med en ægformet, endestillet knop, hvis grundstillede knopskæl 

er syl-spidsede, men ikke eller næsten ikke rager frem over 

knoppen. Sideknopper lyst brunlige, mangler som regel sylspidsede 

knopskæl. 

PICEA OMORIKA (Pancic.) Purkyne. SERBISK GRAN (fig. 28 og 29) 

Kimstærigel: 

5—15 mm lang, rødbrun. 

Kimnåle: 



5 - 44,0% - 

6 - 39,3% - 

7 - 6,4% - 

4-7, hyppigst 5 og 6 kimnåle, 7-11 mm lange, 0,5-0,8 mm brede, 

opadbuede, spidse. Danner i tværsnit en ligesidet trekant. Helrandede, 

groft hvidprikkede af spalteåbninger på de to opadvendende sider. 

Ved kimnålenes basis fandtes hos flertallet af planterne et ca. % mm 

bredt, rødviolet bælte. 


1. årsskud: 10-50 mm langt. Kan skelnes fra P. sitchensis ved at 

primærnålenes tværsnit normalt er ca. dobbelt så bredt som tykt

Fig. 28. Picea omorika 1/0 ved slutningen 


Fig. 29. Picea omorika 2/0 ved slutningen 


> °g v ed at spalteåbningsrækkerne på nålenes underside, 

oftest kun en enkelt række i hver side, forløber skarpt adskilte ud i 

nålenes spids. Desuden er sideknopperne som regel rødbrune og i 

mange tilfælde med de ydre knopskæl sylspidsede og kort overragende 

knoppen. 1. årsskuds endeknop har langt overragende, 

sylspidsede knopskæl. 


2. årsskud: 50-130 mm langt, undertiden svagt håret, med nåle der 

til forskel fra P. sitchensis'' er fladt rhombiske, i tværsnit ca. dobbelt 

så brede som tykke . Nålenes overside hvidspættet af 2 

spalteåbningsbånd hver med 2-3 rækker spalteåbninger, undersiden 

også med 2 spalteåbningsbånd hver sammensat af 1-2 rækker spalteåbninger. 

Nåle brat tilspidsede. 2. årsskud afsluttes med en brun 

endestillet knop med mange langt overragende, sylspidsede knopskæl. 

Sideknopperne har for flertallets vedkommende også overragende, 

sylspidsede knopskæl.

LARIX Mill. 

Den eneste slægt af de her behandlede hvis arter er løvfældende. 

Har lyst grønlige kimnåle som i tværsnit danner en ligesidet til stumpvinklet, 

ligebenet trekant, med afrundet overkant, visner i løbet af 

første vækstperiode og afkastes tilligemed de nederste primærnåle i 

første efterår. De øverste primærnåle overvintrer grønne. Fra og med 

2. år afkastes alle nåle om vinteren. Primærnåle og de følgende nåle 

i det væsentlige med samme udseende, lyse og bløde uden fure på 

oversiden, og sidder på svagt fremtrædende, tydeligt nedløbende 

nålepuder (skuddet furet). Dannelsen af kortskud, med de for det 

voksne træ typiske nålebundter, indledes som regel først i plantens 

tredie år, sjældent allerede i andet år. Nålene har ved knusning en 

frisk, græsagtig lugt. 

LARIX DECIDUA Mill. EUROPÆISK LÆRK (fig. 30 og 31) 

Kimstængel: 

15-20 mm. Overjordisk del 0-10 mm, som regel 5 mm. 

Kimnåle: 

MAGINI (2), POKORNY, MASTER og HEMPEL & WILHELM opgiver 

en variationsbredde fra 4-7. TUREUF siger 4-8 med 6 som det 

hyppigst forekommende. BOUREAU angiver 4-7 med 5 som karakteristisk, 

mens han for Larix leptolepis (Japansk Lærk) angiver 6 som 

hyppigst forekommende. Indgående undersøgelser af E. V. LAING 

1955 viser, at det ikke er muligt at skelne mellem L. decidua, L. 

leptolepis og L. eurolepis (Hybridlærk) på grundlag af antal kimnåle 

og kimnålelængde (antal undersøgte planter meddeles ikke). 

5-6 hyppigst, 12-15 mm lange (MAGINI (2), POKORNY, TUREUF) ca. 

y2 mm brede (MAGINI). 

Danner i tværsnit en ligesidet- til stumpvinklet-, ligebenet trekant med 

afrundet overkant, lysegrønne. 


1. årsskud 50-90 mm langt, glat med spiralstillede primærnåle af 

samme udseende som nålene på det voksne træs langskud, 15-20 mm

lange, i tværsnit flade med jævnt afrundet overside og fremtrædende 

midtnerve på undersiden, c d som adskiller to blege spalteåbningsbånd. 

På oversiden af nålene forekommer undertiden en 

spalteåbningsrække af 2-5 mm længde, ret tilfældigt anbragt på 

nålen. Af 10 planter manglede 4 denne karakter. 1. årsskud afsluttes 

med en halvkugleformet, endestillet, brun knop. På skuddet dannes 

mange sidestillede knopper af samme udseende. De øverste primærnåle 

bliver siddende vinteren over. 


2. årsskud 150-350 mm langt med 30-40 mm lange nåle der altid 

har spalteåbninger på oversiden, 1-4 rækker. Knopper som på 1. 

årsskud.

Fig. 32. Larix leptolepis 1/0 ved slutningen Fig. 33. Larix leptolepis 2/0 ved slutningen 

af 1. vækstperiode (okt. 1963) (forh. 1:2) af 2. vækstperiode (okt. 1963) (forh. 1:3) 

LARIX LEPTOLEPIS (Sieb. & Zucc.) Gord. JAPANSK LÆRK 

(fig. 32 og 33) 

Minder i udseende fuldstændig om L. decidua. Kan efter anatomiske 

undersøgelser skelnes fra denne på kimnålenes indre struktur, men 

ellers ikke på kimnålestadiet. E. V. LAING. 

Efter mine ret begrænsede undersøgelser (ca. 20 eksemplarer af hver 

art) har nærværende art aldrig spalteåbninger på primærnålenes 

overside og kan (hvis karakteren holder) derved skelnes fra L.

decidua på 1/O-stadiet. Den har desuden et mere blåligt skær end 

L. decidua på 1/O-stadiet. Dette angives af MAGINI (2) som eneste 

karakter, hvorved den afviger fra L. d. På 2/0-stadiet kan de to arter, 

hvor de står ved siden af hinanden i planteskolen kendes på, at 

L. leptolepis har en mere blågrøn farve end L. decidua, og at L. leptolepis 

bevarer nålene længere om efteråret end L. decidua. 

PINUS L. 

Har smalle kimnåle, der i tværsnit danner en ligebenet, spidsvinklet 

til svagt stumpvinklet trekant, opadbuede, jævnt tilspidsede med 

spalteåbninger på de to opadvendende sider. Som regel helrandede 

(hos P. strobus dog tandede). Visner ofte i løbet af 1. efterår, men 

bliver siddende til begyndelsen af 2. vækstperiode og afkastes i løbet 

af denne. Primærnålene afviger stærkt fra det voksne individs nåle 

ved at være enligtsiddende, spiralt stillede på skuddet. De er ustilkede, 

fæstnede på skuddet med en bred basis, hvorfra de afsmalner jævnt 

mod spidsen. I tværsnit fladt trekantede (eller skævt rhombiske), 

med den flade side opadvendt og som regel afrundet underside. De 

er tæt savtandede i sidekanterne. Dannelse af primærnåle fortsætter 

i andet år, hvor de dog mod spidsen af skuddet overgår til korte, 

hindeagtige støtteblade for de med nåleknipper forsynede kortskud, 

der udvikles fra primærnålenes og de hindeagtige støtteblades bladhjørner 

i løbet af 2. vækstperiode (hos P. contorta og P. nigra allerede 

i 1. vækstperiode). Dannelse af primærnåle kan undertiden indtræde, 

efter at overgangen til den endelige nåletype er indtrådt, f. eks. hos 

P. sylvestris som Set. Hansskud på 2/0 planter. Det kan ofte være 

svært at erkende overgangen fra 1. til 2. årsskud. Antal nåle i knippet 

hos de her medtagne arter er karakteristisk 2 og 5, men kan inden 

for det enkelte individ variere stærkt, en P. contorta 2/0 havde f. eks. 

på flertallet af kortskud 3 nåle i knippet, og SYLVÉN angiver indtil 7 

nåle i knippet hos P. sylvestris. Nålene kan have marginalt stillede 

harpikskanaler (harpikskanalen ligger helt ud til nålens epidermis) 

eller mediært stillede harpikskanaler (harpikskanalen ligger midt 

mellem nålens midtnerve og nålens overflade). (Eksempler på det 

førstnævnte: P. sylvestris og P. mugo, eksempler på det sidste: P. contorta 

og P. nigra).

PINUS 

i ¡O-stadiet 

1. Kimnåle 9-10, savtandede på den opadvendende 

kant, primærnålene med tydeligt adskilte spalteåbningsbånd 

på overog underside. 

PINUS STROBUS (side 235) 

Kimnåle helrandede, primærnåle uden adskilte spalteåbningsbånd 

på overog underside. 2 

2. Kimnåle 6-8, 22-35 mm lange, primærnåle mørkt blågrønne, 

stive, opadbuede, enkelte kortskud med nålepar 

dannes allerede i 1. år. 

PINUS NIGRA (side 232) 

NB. En varietet har en meget lys, blågrøn farve og har 

udsvajede, noget uregelmæssige primærnåle. 

PLNUS NIGRA POIRETIANA (side 234) 

Kimnåle 4-7. 3 

3. Kimnåle 4, primærnåle lyst grønne, opadbuede og har 

but spids med brod. Hos mange individer dannes i 

1. år enkelte kortskud med nålepar. 

PINUS CONTORTA (side 230) 

og PINUS CONTORTA LATIFOLIA (side 232) 

Kimnålene 4-6, primærnåle blågrønne. 4 

4. Kimnåle 5-6, primærnåle udsvajede, jævnt tilspidsede, 

planten hvas at føle på. Set fra oven er den stjerneformet. 

PINUS SYLVESTRIS (side 226) 

Kimnåle 4-5, primærnåle opadbøjede med tyk, but 

spids med brod. Planten er kostformet. 

PINUS MUGO (side 228) 

Og PLNUS MUGO ROSTRATA (side 229) 

210-stadiet 

1. Kortskud med 5 nåle i knippet og sammentrængt på et 

ca. 10 mm bredt bælte under skudspidsen. 

PINUS STROBUS (side 235) 

Kortskud med 2 nåle i knippet. 2

2. Nåleskeder 7-15 mm lange. Nåle mørkt blågrønne, 

stive og stikkende, næsten rette i deres forløb, med 

8-10 rækker spalteåbninger på den udadvendende 

konvekse side og med ægformede langt tilspidsede, 

hvidliggrå knopper. 

PINUS NIGRA (side 232) 

Planten meget lyst blågrøn, med stive, stikkende, 

krumme nåle, der stritter til alle sider. 

PINUS NIGRA POIRETIANA (side 234) 

Nåleskeder 5-8 mm lange, nålenes konvekse ydersider 

med 5-9 rækker spalteåbninger. Nålene grønne 

til mørkegrønne. 3 

Nåleskeder sjældent længere end 5 mm. Nålene lysegrønne, 

med 9 eller flere spalteåbningsrækker på den 

konvekse yderside. 4 

3. Planten grøn. Set. Hansskudsdannelse forekommer 

spredt. Lysebrune, ofte hvidspættede, ægformede, 

spidse til svagt tilspidsede knopper, der ved gennemskæring 

på langs viser sig at have et tykt lag knopskæl, 

som ikke er sammenklistret af harpiks og i en zone 

mod spidsen er violetfarvede. 

PINUS SYLVESTRIS (side 226) 

Planten mørkegrøn med kort stængel og tætsiddende 

nålepar. Knopperne cylindriske afrundede eller svagt 

spidse. Ved gennemskæring viser de sig at have et 

tyndt lag knopskæl, som er tæt sammenklistret af 

harpiks. 

PINUS MUGO (side 228) 

og PINUS MUGO ROSTRATA (side 229) 

4. Planten danner næsten obligatorisk Set. Hansskud, 

der skiller sig ud fra 1. del af 2. årsskud ved de korte, 

tætsiddende, ufærdige nålepar. Knopperne mørkebrune, 

cylindriske, spidse, undertiden afrundede. 

PINUS CONTORTA (side 230) 

og PINUS CONTORTA LATIFOLIA (side 232)

PINUS SYLVESTRIS L. SKOVFYR (fig. 34 og 35) 

Kimstængel: 


Kimnåle: 

HILL & DE FRAINE har undersøgt 943 planter, SYLVÉN har undersøgt 

500 planter, egne undersøgelser omfatter 67 planter. 

SYLVÉN HILL & DE FRAINE Egne 

Gåstrikland England (London) unders. 

3 kimnåle - % - 0,21% - - % af planterne 

4 - 10,0% - 2,97% - 17,9% - 

5 - 41,6% - 18,11% - 28,4% - 

6 - 40,0% - 52,97% - 41,7% - 

7 - 7,8% - 22,14% - 10,5% - 

8 - 0,4% - 3,60% - 1,5% - 

9 - 0,2% - - % - - % - 

ORTENRLAD 1888 side 4 angiver, at: »Hjertbladens antal vexlar for 

norra Sverige mellan 3 och 6,4 - och 5-talen åro vanligast. Utaf 

tallfro från mellersta och sodra landet erhållna plantor hafva minst 

4, hogst 7 hjertblad; 5-talet er vanligast och 6-talet forekommer långt 

oftare an norrut.« 

Dette svarer til de resultater WITTROCK gennem sine undersøgelser 

nåede til for rødgranens vedkommende, og en sammenligning med 

de ovenfor anførte undersøgelser synes at vise, at kimbladantallet i 

middel tiltager med aftagende geografisk breddegrad også hos Pinus 

sylvestris. Det undersøgte materiale er lovlig spinkelt til en sådan 

sammenligning, men placerer sig i øvrigt midt imellem SYLVÉN'S - og 

de af HILL og DE FRAINE fundne tal. 

Hyppigst 5 og 6 kimnåle, 14-25 mm lange, 0,5 til 4,9 mm brede, 

helrandede, opadbuede, danner i tværsnit en ligesidet - til spidsvinklet, 

ligebenet trekant. 


1. årsskud: 25-35 mm langt med nederst på skuddet ca. 10 mm - 

øverst 30-40 mm lange primærnåle, der i tværsnit danner en stumpvinklet 

trekant med den flade side vendende opad og den nedadvendende 

kant afrundet. Sidekanterne er tæt savtandede, og mod 

spidsen er ligeledes overog undersiden savtandede. Primærnålene

Fig. 34. Pinus sylvestris 1/0 ved slutningen Fig. 35. Pinus sylvestris 2/0 ved slutningen 

af 1. vækstperiode (okt. 1963) (forh. 1:2) af 2. vækstperiode (okt. 1963) (forh. 1:3) 

afsmalner jævnt fra basis og er jævnt tilspidsede. Over- og undersiden 

blåduggede og hver med indtil 6 afbrudt forløbende spalteåbningsrækker. 

I forhold til stænglen er de skråt opad-udadrettede, i deres 

forløb rette eller udsvajede. Set fra oven danner de nærmest et 

stjerneformet mønster. 1. årsskud afsluttes med en enkelt endestillet 

knop. I 1. vækstperiode dannes flere sideknopper og undertiden 

sideskud, men aldrig kortskud med nålepar. 


1. + 2. årsskud: 50-120 mm langt. Nederst på andet årsskud fortsættes 

dannelsen af primærnåle af samme længde som på 1. årsskud, 

men længere oppe på skuddet aftager de i længde for til sidst mod 

årsskuddets spids at ende som hindeagtige, trekantede støtteblade, 

der er ca. dobbelt så lange, som de er brede ved basis. Fra primærnålenes 

og støttebladenes bladhjørner udvikles kortskud med nålepar 

af 60-120 mm længde med samme udseende som hos det voksne 

træ. Nåleskeder 5-8 mm lange. De parvist stillede nåle har på deres

konvekse yderside 6-8 rækker spalteåbninger, på den plane inderside 

4-6 rækker og har marginale harpikskanaler. 2. årsskud afsluttes 

med en endestillet, lysebrun, ægformet, spids til svagt tilspidset knop, 

der som regel er hvidspættet af en overfladisk harpiksbelægning. 

Endeknoppen flankeres af indtil 5 kransskudsknopper, som er 

mindre end, men af samme udseende som endeknoppen. Ved gennemskæring 

på langs viser knopperne sig at have et tykt lag knopskæl, 

der let skydes fra hinanden (ikke sammenklistrede af harpiks), 

og de inderste endestillede knopskæl er violetfarvede. Undertiden 

dannes i 2. vækstperiode Set. Hansskud med udelukkende primærnåle, 

af samme udseende som på 1. årsskud, eller med hindeagtige 

støtteblade, fra hvis bladhjørner udgår kortskud med nålepar. 

PINUS MUGO Turra 

VAR. ROTUNDATA (Link.) Hoopes. ALM. BJERGFYR(fig. 36 og 37) 

Kimstængel: 


Kimnåle: 

BOUREAU har undersøgt 115 planter af Pinus mugo mughus, egne 

undersøgelser omfatter 39 planter. 

3 kimnåle 8,69% 

4 - 43,60% 

5 - 32,17% 

6 - 15,65% 

BOUREAU Egne 

5,1 % af planterne 

43,5% - 

46,3% - 

5,1% - 

ELWES & HENRY angiver 2-8, hyppigst 4-6, TUREUF angiver 3-7, 

hyppigst 5. POKORNY angiver 3-7, hyppigst 4 og 5 kimnåle. 

3-7, hyppigst 4 og 5 kimnåle, 12-25 mm lange, 0,5-0,8 mm brede og 

i øvrigt som hos P. sylvestris. 


1. årsskud: 5-10 mm langt med 10-30 mm lange primærnåle, der 

sidder så tæt, at stænglen skjules fuldstændigt. Primærnålene afviger 

fra P. sylvestris' primærnåle ved kun at være svagt savtandede i 

spidsen, ofte helt glatte, og ved at have tyk, but spids med kort brod.

Fig. 36. Pinus mugo 1/0 ved slutningen Fig. 37. Pinus mugo 2/0 ved slutningen af 

af 1. vækstperiode (okt. 1963) (forh. 1:2) 2. vækstperiode (okt. 1963) (forh. 1:3) 

De er rettet opad i en spids vinkel i forhold til stænglen og krummer 

ind over skudspidsen, som for at beskytte denne. Planten kommer 

derved til at ligne en lille kost. Der udvikles ikke kortskud med 

nålepar i 1. vækstperiode. 


1. + 2. årsskud af 30-50 mm længde. Som hos skovfyr fortsættes 

dannelsen af primærnåle på 2. årsskud og overgår også her til hindeagtige 

støtteblade, fra hvis bladhjørner der dannes kortskud med 

nålepar af 60-90 mm længde, med 5-8 mm lange bladskeder, og 

med marginale harpikskanaler. På nålenes konvekse yderside 5-8 

rækker spalteåbninger, på den plane inderside 4-6. 2. årsskud afsluttes 

med en lysebrun, ofte hvidspættet, cylinderformet i spidsen 

afrundet knop, der ved gennemskæring på langs viser sig at have et 

tyndt lag knopskæl, som er tæt sammenklistrede af harpiks. 

VAR. ROSTRATA (Ant.) Hoopes FRANSK BJERGFYR 

Denne varietet har det ved egne undersøgelser ikke været muligt at 

skelne fra Pinus mugo rotundata på de her beskrevne udviklingsstadier.

PINUS CONTORTA Loud. KLITFYR (fig. 38 og 39) 

Kimstængel: 


Kimnåle: 

BOUREAU har undersøgt 1095 planter, egne undersøgelser omfatter 

46 planter. 

BOUREAU Egne 

2 kimnåle 1,37% - - % af planterne 

3 29,59 % - 23,9% - 

4 59,18% - 65,3% - 

5 7,67% - 10,8% - 

6 2,19% - _ 0/ _ _ 

/o 

2-6, typisk 4, 10-30 mm lange, 0,5-0,8 mm brede, danner i tværsnit 

en ligesidet trekant, helrandede, opadbuede, jævnt afsmalnende i en 

spids. 


1. årsskud 30-60 mm langt med flade, jævnt afsmalnende 15-40 mm 

lange, lysegrønne primærnåle, hvis tværsnit danner en stumpvinklet, 

ligebenet trekant eller er skævt rhombeformet, i spidsen butte, med 

en kort brod, savtandede i sidekanterne og ofte på overog undersiden 

helt ud i spidsen. Med 7-9 rækker spalteåbninger på den plane 

overside og 5-7 på den konvekse underside. Primærnålene er opadbøjede 

som hos bjergfyr, men sidder med indbyrdes større afstand 

på det længere årsskud, hvorfor planten ikke får P. mugos kostformede 

udseende. Hos mange individer udvikles allerede på 1. årsskud 

kortskud med nålepar mod slutningen af 1. vækstperiode (også 

konstateret af FRANKLIN). Så sent som 17.10.63 var der endnu ikke 

dannet færdige endeknopper hos 1/O-planterne i Egelund Planteskole 

og på Planteavlsstationen i Krogerup, men der fandtes i skuddets 

spids små, ufærdige knopper. 


2. årsskud er karakteristisk ved, at det som regel dannes ved to 

skudstrækninger, den første begyndende tidligt om foråret, den næste 

begyndende omkring august måned (efter oplysning fra plantemester

CHR. BERTHELSEN, Krogerup), den sidste vil blive kaldt Set. Hansskuddannelse. 

Hos enkelte planter udebliver denne Set. Hansskuddannelse. 

Længden af 1. + 2. årsskud: 80-150 mm, når Set. Hansskuddet 

medregnes. 1. del af 2. årsskud dannes på samme måde som 

hos P. syluestris og er forsynet med nålepar af 50-100 mm længde, 

med meget lysere grøn farve end hos P. syluestris, og som regel med 

mere end 10 spalteåbningsrækker på nålenes konvekse ydersider. 

Set. Hansskuddet er på de nederste ca. 20 mm bart med kun hindeagtige 

støtteblade, som hos P. contorta er ca. 3-4 gange så lange, som 

de er brede ved basis. Længere oppe dannes der primærnåle, som 

på 1. del af 2. årsskud og fra disses bladhjørner kortskud med nålepar. 

De parvist stillede nåle har nåleskeder af ca. 5 mm længde og 

mediære harpikskanaler, 2. årsskud afsluttes med en endestillet, 

mørkebrun, cylindrisk, spids knop med mange spidse knopskæl, der 

er sammenklistrede af et som regel klart harpikslag. Ved gennemskæring 

af knoppen på langs ses knopskællene at danne en tæt 

sammenklistret, forholdsvis tynd kappe uden nogen violet zone som 

hos P. syluestris.

Planten har en lysere grøn farve end P. sylvestris og adskiller sig fra 

denne på 2/0-stadiet ved, at næsten alle individer står med flaskerenserformede 

Set. Hansskud med kun halvfærdige nålepar. 

VAR. LATIFOLIA S. Wats. MURRAYANA-FYR 

ELWES & HENRY skriver om denne varietet, at man i en belgisk 

planteskole har iagttaget, at P. contorta satte kraftige skud med korte 

nåle, medens var. latifolia satte kortere skud med længere mere lysegrønne 

nåle. 

Ifølge oplysninger fra planteskoleejer E. GRAVEN Hansted er P. contorta 

af frø fra midtjyske bevoksninger vanskelige at skelne fra 

var. latifolia af frø fra Wedellsborg, hvorimod P. contorta af frø 

importeret fra U.S.A. ofte adskiller sig væsentlig fra var. latifolia af 

dansk frø. Inden for provenienser af de to varieteter importeret fra 

U.S.A. er der meget stor variation, og man kan træffe provenienser 

af P. contorta, der vanskeligt eller slet ikke lader sig skille fra 

provenienser af var. latifolia, på de her behandlede udviklingsstadier, 

og omvendt provenienser der afviger stærkt fra hinanden i den af 

ELWES & HENRY angivne retning. Overgangen mellem de to varieteter 

er med andre ord jævn, og det vil efter forfatterens mening være 

forkert at skelne mellem disse to varieteter, på de her beskrevne 

udviklingstrin, uden at tage hensyn til de forskellige provenienser, 

hvilket kræver et mere indgående studium, end de foreliggende 

muligheder har tilladt. 

Se nærmere angående proveniensspørgsmålet for de to varieteter hos 

(JØRGENSEN, E. LAUMANN & K. F. ANDERSEN, D. S. T. 1959 side 

479FF.) 

PINUS NIGRA Arnold. 

VAR. AUSTRIACA (Hoess) Aschers. & Graebn. ØSTRIGSK FYR 

(fig. 40 og 41) 

Kimstængel: 


Kimnåle: 

Egne undersøgelser omfatter 40 planter.

Fig. 40. Pinus nigra austriaca 1/0 ved slut- Fig. 41. Pinus nigra austriaca 2/0 ved slutningen 


(forh. 1:2) (forh. 1:3) 


6 - 30,0% - 

7 - 50,0% - 

8 - 10,0% - 

9 - 2,5% - 

TUBEUF angiver 5-10, hyppigst 6-8. POKORNY og MAGINI (2) angiver 

ligeledes 5-10, men hyppigst 7 og 8. 

Hyppigst 6-8, 22-35 mm lange, 0,5-0,9 mm brede. Danner i tværsnit 

en ligebenet, spidsvinklet trekant. Helrandede, opadbuede, jævnt 

afsmalnende i en spids. 


1. årsskud: 10-35 mm langt med blågrønne, stive primærnåle der 

nederst på skuddet er ca. 10 mm lange, øverst 30-50 mm lange, 

savtandede i begge kanter og i tværsnit danner en stumpvinklet 

18

trekant med den flade side op, jævnt afsmalnende fra basis mod 

spidsen, der som hos P. mugo er tyk og but med kort brod. Med 

6-10 afbrudt forløbende spalteåbningsrækker på overog underside. 

Deres stilling i forhold til stænglen er ligesom hos P. mugo: opadrettet 

i en spids vinkel og bøjet ind over årsskuddets spids, hvorved 

planten kommer til at ligne en lille kost. Der udvikles hos mange 

individer allerede i 1. år enkelte kortskud med nålepar. 1. årsskud 

afsluttes normalt med en enkelt endestillet, but knop med mange 

sylspidsede, løst tilliggende knopskæl, men kan også afsluttes i den 

for de ældre individer karakteristiske knop. 


2. årsskud: 50-100 mm langt, med nederst primærnåle, som på 

1. årsskud og længere oppe hindeagtige støtteblade. Fra bladhjørnerne 

udgår kortskud med 50-120 mm lange nålepar, der er mørkegrønne 

med et blåligt skær, stive og regelmæssigt opadrettede, med næsten 

retlinet forløb. Nåleskeder 7-15 mm lange. Nålenes konvekse ydersider 

med 8-12 rækker spalteåbninger, den plane inderside med 6-8 

rækker. Nålene har mediært stillede harpikskanaler. 2. årsskud afsluttes 

med en ægformet, langt tilspidset knop, som er grålighvid af 

udvendig harpiksbelægning, flankeret af indtil tre kransskudsknopper 

af samme udseende. Ved gennemskæring af knoppen på 

langs, viser den sig at have et tykt lag knopskæl, der inderst ikke er 

sammenklistrede af harpiks, og de inderste knopskæl mod spidsen 

lige som hos P. sylvestris violetfarvede. 

VAR. POIRETIANA (Ant.) Aschers. & Graebn. KORSIKANSK FYR 

(fig. 42 og 43) 

MAGINI (2) siger, at det praktisk taget er umuligt at skelne mellem 

kimplanter af P. nigra og var. poiretiana. 

De undersøgte planter, stammede alle af frø fra Wedellsborg og skilte 

sig tydeligt ud fra kimplanter af P. nigra. 1/0-planten er meget lys 

blågrøn, og primærnålene er udsvajede som hos skovfyr. I 1. år 

dannes hos mange planter enkelte nålepar, som er kraftigt krummede 

og giver planten et rodet udseende. 2/0-planten er ligesom 1 /0-planten 

lys blågrøn med de parstillede nåle stærkt krummede og strittende 

til alle sider og opflossede nåleskeder. Både 1/0-planten og 2/0planten 

kendes bedst på den lyse farve og de krumme til alle sider 

strittende, parvis siddende nåle.

Fig. 42. Pinus nigra poiretiana 1/0 ved Fig. 43. Pinus nigra poiretiana 2/0 ved 

slutningen af 1. vækstperiode (okt. 1963) slutningen af 2. vækstperiode (okt. 1963) 

(forh. 1:2) (forh. 1:3) 

PINUS STROBUS L. WEYMOUTHSFYR (fig. 44 og 45) 

Kimstængel: 


Kimnåle: 

HEMPEL & WILHELM og TUBEUF angiver 8-11 ELWES & HENRY: 

7-14 -, POKORNY: 6-11 hyppigst 9 og 10 kimnåle. BOUREAU skriver, 

at 9 er det hyppigst forekommende antal. 

Hyppigst 9-10, 15-25 mm lange og 0,5-0,7 mm brede. Danner i 

tværsnit en spidsvinklet, ligebenet trekant og er savtandede på den 

opadvendende kant. Opadbuede spidse. 


1. årsskud 10-15 mm langt, tæt besat med blågrønne 5-20 mm lange 

18*

Fig. 44. Pinus strobus 1/0 ved slutningen 


Fig. 45. Pinus strobus 2/0 ved slutningen 


primærnåle, der i tværsnit danner en stumpvinklet, ligebenet trekant 

med den flade side opadvendt. Primærnålene er tandede i randen og 

har på overog underside 2 adskilte spalteåbningsbånd, hver sammensat 

af 2 rækker spalteåbninger. De er skråt udad-opadrettede i 

forhold til stænglen og rette i deres forløb. 1. årsskud afsluttes med 

en lys, endestillet knop med mange sylspidsede knopskæl. I 1. år 

dannes ingen kortskud med nåleknipper. 


2. årsskud: indtil 50 mm langt, med primærnåle der mod spidsen af 

årsskuddet reduceres til hindeagtige støtteblade, fra hvis bladhjørner 

udgår kortskud med fem knippestillede nåle. Kortskuddene med 

nåleknipper er tæt samlede i en dusk på et ca. 10 mm bredt bælte 

under skudspidsen. De knippestillede nåle er i tværsnit trekantede, 

savtandede i alle tre kanter og med spalteåbninger på de to indersider, 

på den udadvendende side uden spalteåbninger. 

2. årsskud afsluttes med en lys gulliggrøn, ægformet spids knop, med 

mange sylspidsede, løst tilliggende eller udstående knopskæl, flankeret 

af indtil tre, normalt 1-2, kransskudsknopper.

CRYPTOMERIA D. Don. 

Har karakteristisk 3 brede, flade kimnåle. Primærnåle og de senere 

nåle sidder ikke på nålepuder, men har nedløbende basis af samme 

farve som nålene, hvorved stænglen skjules. De sylformede, rette 

primærnåle er flade, de senere nåle rette, sylformede med rudeformet 

tværsnit. Begge nåletyper har 2 spalteåbningsbånd på overog 

underside, der fra undersiden fortsættes ned på den nedløbende 

bladbasis. 

CRYPTOMERIA JAPONICA (L. f.) D. Don. (fig. 46 og 47) 

Kimstængel: 


Fig. 46. Cryptomeria japonica 1/0 ved slut- Fig. 47. Cryptomeria japonica 2/0 ved slutningen 


(forh. 1:2) (forh. 1:3) 

s'VP

Kimnåle: 

Hyppigst 3, sjældent 2 og 4 (overensstemmende med TUBEUF og 

POKORNY), 10-12 mm lange, 1,9-2,5 mm brede, danner i tværsnit 

en flad, stumpvinklet trekant, helrandede med afrundet spids. Oversiden 

med utydelige spalteåbninger, undersiden uden. Vandret udstående, 

senere nedadrettede, sikkert fordi 1. årsskuds tykkelse hurtigt 

overgår kimstænglens tykkelse, hvorved kimnalene tvinges nedad. 

Afkastes i løbet af 2. vækstperiode. 


1. årsskud grønt, 20-50 mm langt, med 10-15 mm lange primærnåle, 

der er spidse, i tværsnit fladt ovale. Over- og underside med 2 spalteåbningsbånd, 

der fra undersiden fortsætter ned på nålens svagt fremhævede, 

nedløbende basis. Nålene er nederst på 1. årsskud kransstillede, 

med lige så mange nåle i kransen som der er kimnåle, mod 

plantens top opløses kransene, og nålene bliver spir alt stillede. 

Hovedskud og sideskud med hængende top. 


2. årsskud indtil 200 mm langt. Nederst på skuddet fortsættes dannelsen 

af primærnåle, længere oppe dannes rette, sylformede, i tværsnit 

rudeformede nåle med kantet, nedløbende basis. Over- og undersider 

med 2 spalteåbningsbånd, der fra undersiden fortsættes ned på 

nålenes nedløbende basis. Hovedskud og sideskud med hængende 

top. 

THUJA L. og CHAMAECYPARIS Spach. 

Er karakteristiske ved at have 2 flade modsat stillede kimnåle, der 

visner i 1. efterår. Nåleformen repræsenteres her kun af primærnålene, 

der er kransstillede med 2 i 1. krans vinkelret på kimnålene 

og 4 i de følgende kranse forskudt for hinanden, så der dannes 8 

nålerækker på 1. årsskud. Primærnålene har nedløbende basis af 

samme farve som nålene, hvorved stænglen skjules. Primærnålene 

har altid spalteåbninger på undersiden. Den endelige bladtype, der 

hos nogle udvikles i 1. år (Thuja plicata og Chamaecyparis lawsoniana), 

hos andre senere (Chamaecyparis nootkatensis), består af skælformede 

blade på flade skud. Der dannes ingen egentlige vinterknopper, 

vækstpunkterne overvintrer indhyllet af de øverste, tætsiddende, 

mere eller mindre udviklede blade.

ljO planter 

1. Primærnålenes overside uden spalteåbningsbånd, undersiden 

med svage spalteåbningsbånd. Der dannes i 

1. år stærkt fladtrykte skud med skælformede blade. 

THUJA PLICATA (side 239) 

Primærnålenes overside med spalteåbningsbånd. 2 

2. Både overog underside hvidspættede af spalteåbningsbånd, 

der dannes i 1. år, flere skud med løst 

ordnede skælformede blade. 

CHAMAECYPARIS LAWSONIANA (side 241) 

Over- og underside grønne, men med matte spalteåbningsbånd, 

der dannes ikke i 1. år skud med skælformede 

blade. 

CHAMAECYPARIS NOOTKATENSIS (side 242) 

2/0 planter 

Planten gulgrøn med relativt grove, stærkt fladtrykte 

skud. Hovedskuddets nåle og sideskuddenes skælformede 

blade ikke hvidspættede på oversiden. 

THUJA PLICATA (side 239) 

Planten blågrøn hvidspættet med relativt fine, lidt 

buskede skud. Hovedskuddets nåle og de skældannede 

blade blåduggede på den opad - respektive mod 

stænglen vendende side. CHAMAECYPARIS LAWSONIANA (side 241) 

THUJA PLICATA Lamb. ALM. THUJA (fig. 48 og 49) 

Kimstængel: 

10-20 mm, rødlig. 

Kimnåle: 

2 (sjældent 3, FRANKLIN), 5-10 mm lange. 1,0-2,0 mm brede, flade 

med afrundet spids og vandret udstående eller svagt opadbøjede med 

tydelige spalteåbninger på oversiden, undersiden rent grøn. 


1. årsskud 10-30 mm langt (FRANKLIN: 10-40 mm max. 90 mm),

af 1. vækstperiode (okt. 1963) (nat. stør.) af 2. vækstperiode (okt. 1963) (forh. 1:3) 

med 4-10 mm lange liniære, spidse primærnåle, der er flade i tværsnit 

og mangler spalteåbninger på oversiden, men på undersiden har 2 

matte spalteåbningsbånd adskilt af den grønne midtnerve. Umiddelbart 

over kimnålene dannes 2 modsatstillede primærnåle vinkelret 

på kimnålene, derefter dannes primærnålene i firtallige kranse, der 

er drejet i forhold til hinanden med 1/8 omdrejning, hvorved dannes 

8 nålerækker på stænglen. Primærnålene med nedløbende basis og 

vinkelret udstående fra stænglen. 

Enkelte planter grener sig og danner fladtrykte sideskud med skælformede 

blade allerede i 1. år. 


2. årsskud: 100-250 mm langt, planten gulgrøn. Der dannes mange

fladtrykte sideskud med de for det voksne individ karakteristiske 

skælformede blade. På hovedskuddet fortsættes dannelsen af primærnåle, 

udsvajede, til vinkelret udstående, grønne, uden spalteåbninger 

på oversiden, undersiden med 2 matte spalteåbningsbånd. De skælformede 

nåle undertiden med runde kirtler. 

CHAMAECYPARIS LAWSONIANA (A. Murr.) Pari. 

LAWSONCYPRES (fig. 50 og 51) 

Kimstængel: 

10-20 mm, rødlig. 

Fig. 50. Chamaecyparis lawsoniana 1/0 ved 

slutningen af 1. vækstperiode (okt. 1963) 

(forh. 1:2) 

Fig. 51. Chamaecyparis lawsoriiana 2/0 ved 


(forh. 1:3)

Kimnåle: 

2, 5-10 mm lange, 1,0-2,0 mm brede, flade afrundede i spidsen. 

Horisontalt udstående eller opadbuede. Utydelige spalteåbninger på 

oversiden, undersiden rent grøn. 


1. årsskud: 20-35 mm langt (FRANKLIN: 25-100 mm max. 350) med 

kransstillede primærnåle, 5-8 mm lange, arrangeret som hos Thuja 

plicata, men i øvrigt afvigende fra dennes primærnåle ved at have 2 

tydelige spalteåbningsbånd på overog underside. Der dannes i 1. år 

mange ikke-fladtrykte sideskud med skælformede blade som hos den 

voksne plante. De skælformede blade undertiden med aflang, indsænket 

kirtel. 

Sideskuddene af en finere bygning end hos Thuja plicata. 


2. årsskud: 150-200 mm langt. Dannelse af primærnåle fortsættes 

nederst på 2. årsskud og på flere af sideskuddene, længere oppe på 

hovedskuddet ændrer nålene udseende i retning af de skælformede 

blade, som udvikles på flertallet af sideskuddene. Nålenes oversider 

er blåduggede, hvilket giver den blågrønne plante et hvidspættet 

udseende. Skuddene er finere bygget end hos Thuja plicata. 

CHAMAECYPARIS NOOTKATENSIS (Lamb.) Spach. (fig. 52) 

Kun 1/0 planter fra Landbohøjskolens have var til disposition. 

Kimstængel: 


Kimnåle: 

2, 6-10 mm lange, 1,8-2,4 mm brede, flade med afrundet spids og 

vandret udstående eller opadbuede. Utydelige spalteåbninger på 

oversiden, undersiden rent grøn. 


1. årsskud 20-50 mm langt. Primærnåle udsvajede, af samme udseende 

som hos Thuja plicata, men med svage spalteåbningsbånd på

Fig. 52. Chamaecyparis nootkatensis 1/0 ved 


(forh. 1:2) 

oversiden. I 1. år dannes mange sideskud (i modstrid med FRANKLIN), 

men ingen med skælformede blade, (iflg. FRANKLIN begynder dannelsen 

af skælformede blade først i 2. eller 3. år). 

JUNIPERUS L. 

Har karakteristisk 2 flade, modsat stillede kimnåle, der visner i 

1. efterår. Primærnålene kransstillede med 2 i 1. krans, vinkelret på 

kimnålene og derefter firtallige kranse, senere dannes kranse med 

3 nåle. Der dannes ingen egentlige vinterknopper, vækstpunkterne 

overvintrer indhyllet af de øverste tætsiddende, mere eller mindre 

udviklede nåle. Hos den her beskrevne art dannes kun nåleformede 

blade. 

JUNIPERUS COMMUNIS L. ALM. ENE (fig. 53, 54 og 55) 

Kimstængel: 

25-30 mm lang. POKORNY. 

Følgende beskrivelse er efter SYLVÉN suppleret med egne iagttagelser 

på ca. 6 planter.

e 

E 

o 

A 

S 

o 

CN 

¥ 

-i o 

Fig. 53. Juniperus communis 1/0 ved begyndelsen 

af 1. vækstperiode (juni 1963) 

(nat. stør.) 

Fig. 54. Juniperus communis 1/0 ved slut- Fig. 55. Juniperus communis 2/0 ved slutningen 


(forh. 1:2) (forh. 1:3)

Kimnåle: 

2, 10-15 mm lange, 1,5-2 mm brede (egne tal: hhv. 8-10 og ca. 

1,5 mm), flade, med but spids, grønne på overog underside. 


1. årsskud nærmest violet, 5-15 mm langt, med nederst 2 modsat 

stillede primærnåle, vinkelret på kimnålene, derefter firtallige kranse. 

Primærnålene 5-10 mm lange, spidse og sylformede. Undersiden 

uden spalteåbninger med en fremtrædende køl, der løber ned ad 

stænglen i en lys vinge, oversiden svagt rendeformet med et tydeligt 

spalteåbningsbånd, der ofte ved grunden deles af en grøn kile. 


2. årsskud 10-20 mm langt. Nålene hos nogle planter endnu stillede 

i firtallige kranse, hos andre i tretallige kranse. Sideskud fra 1. og 2. 

årsskud har nåle i tretallig krans. Nålene har samme udseende som 

primærnålene og løber ned på stænglen i en lys vinge. 

AHLGREN, J. F. & C. E. 1958: A Key to the 

Native Coniferous Tree Seedlings of the 

Quetico-Superior Area. Journ. of For. 

vol. 56. 

AMANN, G., 1957: Tråd och Buskar. Verl. 

J. Neumann-Neudamm. München. 

BATES, G. G., 1925: A Key to the Identification 

of Some Coniferous Seedlings. 

Journ. of For. vol. 23. 

BOUREAU, E., 1938: Recherches anatomique 

et experimentales sur l'ontogenie 

des plantules des Pinacées et ses rapport 

avec la phylogenie. Annales des 

Sciences Naturelles XI. Serie Botanique. 

BÓCHER, T. W., 1953: Planternes morfologi. 

Botanik af P. Boysen Jensen, Tyge 

W. Bocher og K. Jessen. Bind 1. nr. 3. 

København. 

LITTERATURLISTE: 

i. Anvendt litteratur 

COLTMAN-ROGERS, CH., 1920: Conifers and 

their Characteristics. London. 

ELWES, H. J. & HENRY, A., 1913: The 

Trees of Great Britain & Ireland. Edinburgh. 

DE FERRÉ, Y., 1954: La structure des 

plantules de Coniferes son importance 

en phylogenie. 8th. int. bot. congr. 

sect. 4. Paris 1954. 

FRANKLIN, J. F., 1961: A Guide to Seedling 

Identification for 25 Conifers of the 

Pacific Northwest. U.S. Department of 

Agriculture. Forest Service. 

GRAM, K. & JESSEN, K., 1960: Træer og 

Buske i Vintertilstand. København. 

GREGORY, R. A., 1960: Identification of 

Spruce Seedlings in Interior Alaska. 

Tech. Note Alaska For. Res. Cent. N°45. 

(Ref. fra Forestry Abstracts 1962).

HARLOW, W. M. & HARRAR, E. S., 1941: 

Textbook of Dendrology. New York & 

London. 

HEMPEL, G. & WILHELM, K., 1889: Die 

Bäume und Sträucher des Waldes. 

Wien. 

HILL, T. G. & DE FRAINE, E., 1909: On the 

Seedling Structure of Gymnosperms II. 

Annals of Botany vol. 23. 

JØRGENSEN, E. LAUMANN & ANDERSEN, 

K. F., 1959: Pinus contorta, vækst og 

anvendelse i Danmark. D. S.T. 44. årg. 

LAING, E. V., 1954: Morphological Variations 

in Tree Species. Ref. on Forest 

Research London 1955. 

LONGMAN, K. A., 1954-55: The Use of 

Perforated Card Keys with special 

Reference to the Identification of 

Conifer Seedlings. Coedwigwr 2(3). 

MAGINI, E. (1.) 1948: II riconoscimento 

delle piantine alio stato giovanile. Ital. 

for. mont. 3 (2) (p 118-20). 

- (2.) 1948: II riconoscimento delle piantine 

alio stato giovanile (A). II riconoscimento 

delle piantine di conifere. 

Ital. for. mont. 3 (3) (p 177-83). 

MASTER, M. T., 1891: Review of some 

Points in the Comparative Morphology, 

Anatomy and Life - History of the 

Coniferæ. Journ. of the Linnean 

Society, London, vol. XXVII. 

MENTZ, A. & GRAM, K., 1955: Havebrugsbotanik, 

nøgenfrøede. København. 

MIKKELSEN, V. M., 1956: Forelæsninger i 

Botanik for Landbrugsstuderende. I. 

morfologisk del. København. 

PETERSEN, O. G., 1920: Forstbotanik. 2. 

udg. København. 

POKORNY, J., 1951: Semenåcky drevin 

[Træernes kimplanter]. Lesnica Prace 

30(1). 

REHDER, A., 1960: Manual of Cultivated 

Trees and Shrubs, Hardy in North 

America. 2nd. ed. rev. & enl. N.Y. 1960. 

SUDWORTH, G. B., 1908: Forest Trees of 

the Pacific Slope. Washington. 

SYLVÉN, N., 1916: De Svenska Skogsträden. 

Stockholm. 

TUBEUF, K. VON, 1891: Samen, Früchte 

und Keimlinge. Berlin. 

VEDEL, H. & LANGE, J., 1958: Træer og 

Buske i Skov og Hegn. København. 

WITTROCK, V. B., 1914: Meddelanden om 

granen, särskildt hennes svenska former, 

i bild och skrift. Acta Horti Bergiani. 

Tom. V. 

WOODY-PLANT SEED MANUAL, 1948: Prepared 

by the Forest Service. U.S. Department 

of Agriculture. Miscellaneous 

Publication N° 654. 

ÖRTENBLAD, TH., 1888: Om den högnordiska 

tallformen. Pinus silvestris L. ß 

lapponica (Fr) Hn. Bih. K. Sv. Vet. 

Akad. Handl. Bd. 13. III. Stockholm. 

2. Litteratur, som ikke har kunnet tilvejebringes 

BRAYSHAW, T. C., 1959: Tree Seedlings of 

Eastern Canada. Bull. For. Br. Can. 

122. 

CHMELAR, J., 1959-1960: Prispevek k poznani 

morfologie a anatomie semenacku 

jedle belokore (Abies alba Mill.). 

[Morphology and anatomy of A. alba 

seedlings]. Acta Dendrologica Chekoslovaka 

Opava N° 2. 

FARRAR, J. L., 1953: Variation in Jack Pine 

Seedlings. Silv. Leafl. For. Br. Can. 

N° 76. 

HICKEL, R., 1911: Graines et plantules des 

arbres et arbuste indigenes et communément 

cultivés en France l r e partie 

Coniferes. Bull. Soc. Dendrol. Fr. 

OLSON, D. S., 1959: Identification of Coniferous 

Seedlings in the Northern Rocky 

Mountains. Res. Note For. Exp. Sta. 

Idaho N° 15. 

VASILCÉNKO, I. T., 1960: Vshody derev'ev i 

kustarnikov v bezlistnam (Opredelitel). 

[Seedlings of Trees and Shrubs. (A 

Key)]. IzdateFstvo Akademii Nauk 

U.S.S.R. Moscow & Leningrad (2. udg.)

SUMMARY 

The paper deals with the identification of seedlings of 25 conifer species. A morphological 

description is given for each species and their characteristics are combined in keys for 

each genus. 

It is the author's hope to continue and enlarge this work partly by incorporating more 

species in the conifer key, and partly by working out keys for seedlings of deciduous tree 

species.

CORYLUS AVELLANA L. VAR. CONTORTA BEAN 

TROLDHASSEL 

H. NILAUS JENSEN 

Blandt Hasselnøddens mange varieteter er denne vækstform vel nok 

den mest ejendommelige ved sine zigzag-bøjede eller snoede grene 

og kviste. Den er tillige nok den mest udprægede af de contortaformer 

man finder mellem de dyrkede træarter. Bortset fra den 

lavere, tættere og uregelmæssige vækst er den i henseende til blade, 

rakler og frugter ikke afvigende fra arten. 

Varieteten skal ifølge BEAN (Trees and shrubs, hardy in the 

British Island) vol. I side 105) være fundet ca. 1863 ved Frocester 

i Gloucestershire, England. 

I Danmark er det første eksemplar kommet i 1927 til Botanisk 

Have fra gartnerfirmaet EDV. VERSIN, Orleans, som et lille ungt træ 

der blev plantet på dets nuværende plads, hvor det senere blev 

opformeret ved afsugning på Alm. Hassel. Herfra fik Den kgl. 

Veterinær- og Landbohøjskole's have en plante, som findes på sin 

oprindelige plads. I 1935 eller 1936 plantedes i Vallø Stiftshave også 

en plante fra Botanisk Have, den står på lidt fugtig bund, men er 

vokset godt til og er vel nok det største eksemplar her i landet. 

Botanisk Have's eksemplar målte' i 1963 ca. 3 m i højden og 

omtrent 4 m i bredden. I Arboretet i Hørsholm fmdes ligeledes et 

godt eksemplar, som i 1948 er indkøbt fra Aksel Olsen's Planteskole, 

Kolding, hvortil den er kommet fra firmaet CASSAGRAIN, Orleans. 

Planten er afbildet (formentlig første gang) i »The Gardener's 

Chronicle« 29. september 1894 s. 380, hvortil Bean henviser i ovenfor 

nævnte bog. 

Formering af Troldhassel må ske vegetativt ved aflægning. En 

udsæd af frø i Botanisk Have gav tilsyneladende normale planter; 

men disse blev desværre kasserede inden man havde fået lejlighed 

til en nøjere observation i den videre opvækst.

CORYLUS AYELLANA L. YAR. CONTORTA BEAN 249 

Gren af Corylus avellana L. var. contorta Bean med rakler. 

Foto: H. Venneberg 1959

HESEDE PLANTESKOLE 

ved 

JOHAN LANGE 

På Gisselfeld Kloster Skovdistrikt, nærmere betegnet i Hesede Skov 

ca. 2 km vest for traktørstedet Villa Gallina ligger den nu forlængst 

nedlagte Hesede Planteskole, der i 1813 blev anlagt som en frugttræplanteskole 

og efter gartner HANS JACOBSENS ansættelse i 1837 blev 

udvidet til også at opformere stauder, stenhøjsplanter, prydbuske og 

-træer. Planteskolen blev under Hans Jacobsens virke en af de artsrigeste 

plantninger i landet og har særlig i årene fra ca. 1850 til 

århundredskiftet leveret mange sjældenheder til parker og botaniske 

haver. Efter gartner MØRKEBERGS død i 1925 er stedet ikke blevet 

drevet som planteskole, men er dog blevet passet nødtørftigt som 

parkområde eller wildgarden. Om planteskolens historie kan ellers 

læses i kataloget Træer og Buske i Hesede Planteskole udgivet af 

Gisselfeld Kloster Skovdistrikt i 1949 ved S. KINDT og undertegnede. 

Nærværende liste baseres på dette katalog efter flere revisioner og nogle 

få udvisninger foretaget især i 1964; også kortet er tegnet på grundlag af 

skovrider MOGENS ANDERSENS kort fra 1948. Efter planteskolens nedlæggelse 

har især skovriderne S. KINDT og N. E. HOLTEN ført tilsyn 

med stedet og sørget for, at det har fået lov at blive bevaret som en i 

dendrologisk henseende meget righoldig og interessant plantesamling 

og som en charmerende og fredfyldt plet. 

De i listen anførte afdelingsbetegnelser er uforandrede fra det ældre 

katalog, ligesom numrene er bibeholdt for alle de i 1949 katalogiserede 

vedplanter. Nye planter har ofte fået en udgået eller ryddet 

plantes nummer; men da der kun er foretaget få nyplantninger og 

iagttaget endnu færre selvsåninger og nyopdukkede planter, vil der 

være mange huller i den oprindelige nummerliste. En del stammetykkelsesopmålinger 

er foretaget i vinteren 1964-65; de er anført 

som sidste tal i en skarp parentes efter plantens navn, mens første tal 

angiver samme plantes tykkelse i 1948-49; kun eet tal i parentesen 

angiver tykkelsen i 1964-65. De fleste Rhododendron er venligst 

blevet bestemt af planteskoleejer AKSEL OLSEN, Kolding.

AFD. A 

2. Rhododéndron pönticum L Pontisk Alperose 

4. Taxus baccåta L. v. stricta Søjletaks 

6. Äbies nöbilis Lindl. (A. procéra) Sølvgran [102; 103] 

7. Picea orientdlis (L.) Link Orientalsk Gran 

[48; 50] 

8. Thuja plicata Lamb. (T. gigantéa) Kæmpethuja, 

6-stammet 

9. Picea abies(L.) Karst.v. virgata(y. cranstonii) Slangegran 

10. Thujöpsis dolabrata (L. f.) Sieb. & Zucc. . . . Hønsebenstræ 

11. Actinidia kolomikta Maxim. ¿J Kamæleonbusk 

12. Euönymus europæusL Benved 

14. Physocarpus opulifolius(L.) Maxim Blærespiræa 

15. Chamæcyparis lawsoniana (A. Murr.) Pari. . Ædelcypres [33; 40] 

16. Sambucus racemösa L. v. laciniåta Fliget Druehyld 

17. Sambucus racemösa L Druehyld 

18. Thuja standishii (Gord.) Carr Japansk Thuja 

19. Cratægus succulénta Link-. Koraltjørn 

20. Cratægus succulén ta Lk Koraltjørn 

21. Celastrus flagellåris Rupr Træmorder-art 

22. Celastrus scandens L Træmorder-art 

23. Chamæcyparispisifera(S. & Z.) Endl. 

v. plumosa Fjercypres 

24. Fagus sylvåtica L. v. atropunicea Blodbøg 

27. Cratægus monögyna Jacq. var Hvidtjørn-varietet 

28. Laburnum X wateréri Dipp. (L. pårksii, 

L. vössii) Guldregn-krydsning 

29. Tilia europæa L Parklind 

30. Philadélphuspubéscens-krydsning Pibeved-krydsning 

31. Chamæcyparis lawsoniana (A. Murr.) Pari. 

v. intertexta Ædelcypres-varietet 

32. Thuja occidentdlis L. var. globosa, Kuglethuja 

33. Tsuga mertensiana (Bong.) Carr. (T. albertiåna, 

T. hookeriåna, T. pattoniåna) .... Bjerghemlock 

[28; 36] 

34. Chamæcyparis lawsoniana v. glauca Ædelcypres-varietet 

35. Chamæcyparispisifera(S. & Z.) Endl. v. 

plum ösa Fj ercypres 

36. Exochorda racemösa (Lindl.) Rehd Perlebusk-art 

37. Cörylus avellana L. v. pendula Hængehassel 

38. Cratægus punctata Jacq. v. durea Tjørne-varietet

39. Corrías alba L. v. argénteo-margináta Kornel-varietet 

40. Pícea pungens Engelm. v. glauca (P. 

parryána v. glauca) Blågran 

41. Chamæcyparis lawsoniána (A. Murr.) 

Pari. v. nana Lav Ædelcypres 

42. Pinus griffithii Mc. Clell Tårefyr 

43. Cratægus monógyna Jacq. fl. rubro pi Rødtjørn 

44. Pinus strobus lu Weymouthsfyr 

[79; 79] 

45. Cornus alba v. sibirica Hvid Kornel 

46. Sciadópitys uerticilláta (Thunb.) S. & Z. . . . Parasoltræ [17; 23] 

47. Tsuga mertensiåna (Bong.) Carr. (T. albertiána, 

T. hookeriána, T. pattoniána) .... Bjerghemlock 

[28; 38] 

49. Déutzia scabra S. & Z. v. candidissima Stjernetop-varietet 

50. Pópulus simónii Carr Kinesisk Balsampoppel 

[60; 64] 

52. Caragána arboréscens Lam Sibirisk Ærtetræ 

53. Aesculus hippocástanumh. v. púmila Hestekastanjevarietet 

54. Pícea ábies(L.) Carst. v. clanbrasilidna Dværg-Rødgran 

55. Pinus nigra Arnold v. poiretidna (P. laricio 

v. corsicána) Korsikansk Fyr 

[59; 66] 

56. Pícea políta(S. & Z.) Carr Tigerhalegran 

57. Taxus baccdta L. v. stricta áurea.......... Gul Søjletaks 

58. Pícea dbies(L.) Karst, v. eremita Rødgran-varietet 

59. Chamæcyparis lawsoniána (A. Murr.) Pari. 

v. lútea Gul Ædelcypres 

60. Acer pseudoplátanus L,. v. variegatum Gulspættet Ahorn 

61. Ábies nóbilis Lindl.(A. procéra) Sølvgran [77; 82] 


v. glauca Ædelcypres-varietet 

65. Acer circinátum Pursh Vinløn 

66. Pseudotsúga menziesii (Mirbel) Franco Grøn Douglasgran 

v. viridis [100; 103] 

67. Pseudotsúga menziesii w. viridis Grøn Douglasgran 

[81; 93] 

AFD. B 

1. Chamæcyparispisífera(S. & Z.) Endl. v. 

squarrósa Grå Kransecypres

2. Tsuga heterophylla (Bong.) Carr Vestamerikansk 

Hemlock 

3. Thuja occidentális L. v. áurea Gul Thuja 

4. Larix leptolepis (Sieb, og Zucc.) Gord Japansk Lærk 

5. Bétula péndula Roth (B. verrucosa) Vortebirk 

6. Thujópsis dolabráta (L. f.) S. & Z Hønsebenstræ 

8. Larix decidua Mill. (L. europæa) Europæisk Lærk 

9. Mahónia aquifólium Nutt Alm. Mahonie 

10. Thuja plicáta Lamb. (T. gigantea) Kæmpethuja 

11. Picea orient ális Orientalsk Gran 

12. Ábies alba Mili. (A. pectináta) Alm. Ædelgran 

13. Chamæcyparis nootkaténsis (Lamb.) Spach 

(C. nutkaénsis) Nutkacypres 

14. Tsuga canadénsis (L.) Carr Kanadisk Hemlock 

[51; 58] 

15. Taxus baccáta L. (J Alm. Taks 

16. Sorbus X lat ifólia Per s. (S. ária X torminális) Rønne-krydsning 

AFD. G 

1. Amelánchier spicáta (Lam.) K. Koch (A. 

oblongifólia X stolonifera?) Bærmispel-art 

2. Sorbus ária(L.) Crantz Akselrøn, stubskud 

3. Philadélphuspubéscens Lois Dunet Pibeved 

4. Philadélphus X zeyhéri Schrad. (P. 

coronárius X inodórus?) Pibeved-krydsning 

5. Philadélphus pubesce/is-krydsning Pibeved-krydsning 

6. Philadélphus latifólius Schrad Bredbladet Pibeved 

7. Prunus cerasifera Ehrh Kirsebærblomme 

8. Tilia platyphylla Scop. v. laciniáta(T. 

grandifólia v. lac.) Frynselind 

8a.Malus baccáta Borkh Bæræble 

9. Tilia petioláris DC »Amerikansk« 

Sølvlind [51; 52] 

10. Chamæcyparis pisif'era (S. & Z.) Endl Ærtecypres 

11. Acer platanoides L. v. disséctum Snitdelt Spidsløn 

[26; 29] 

12. Carpinus bétulus L. v. quercifolia Avnbøg-varietet 

12a.Lonicéra nigra L Sort Gedeblad 

14. Ulmus carpinifólia Gled. (U. foliácea, U. 

campéstris). . . Småbladet Elm 

15. Carpinus bétulus L. v. quercifolia Avnbøg-varietet, 

fligetbladet overalt 

[73; 78]

16. Lonicera chrysántha Graebn Guld-Gedeblad 

17. Ulmus glabra Huds. v. crispa Skovelm-varietet 

18. Lonicera involucráta (Richards.) Banks .... Svøb-Gedeblad 

19. Lonicera tat arica L. var Gedeblad-varietet 

20. Fagus selvática L. v. laciniáta Fliget Bøg 

21. Lonicéra coerúlea L Blå Gedeblad 

22. Juglans nigra L Sort Valnød [63] 

23. Actinídia kolomikta Maxim. $ Kamæleonbusk 

24. Euónymus latifólius Mili Storbladet Benved 

25. Ulmus carpinifólia Gled. v. suberosa Korkelm 

26. Fraxinus excélsior L. v. diversifolia Helbladet Ask 

28. Rubus spectábilis Pursh Laksebær 

AFD. D 

1. Cornusmas L Kirsebærkornel 

2. Magnolia denudátaD esrouss.v. purpur áscens Magnolie-varietet 

3. Ábies grandis Lindl Kæmpegran 

5. Ulmus procera Salisb. v. purpúrea (U. campéstris 

v. purp.) Rød Engelsk Elm 

6. Chionånthus virginicus L Sneflokketræ 

7. Syringa vulgaris L Alm. Syren 

8. Vibúrnum lentágo L Glans-Kvalkved 

9. Tilia platyphylla Scop. v. laciniáta Frynselind 

10. Rubusparviflórus Nutt Nutka-Brombær 

11. Phellodéndron japónicum Maxim. $ Japansk Korktræ 

12. Thuja occidentális L Alm. Thuja 

13. Fráxinus excélsior L. v. péndula Hængeask 

14. Vibúrnum lentágo L Glans-Kvalkved 

15. Cydónia oblonga Mili. (C. vulgáris) Kvæde 

16. Ulmus glabra Huds. v. exoniénsis (U. montána 

v. fastigiáta) Søjleelm [45; 54] 

17. Euónymus alátus Regel Vinget Benved 

18. Taxódium distichum (L.) Rieh Sumpcypres [50; 56 ] 

19. Ligústrum vulgáre L Alm. Liguster 

20. Rhododéndron catawbiense Michx. form 

el. hybrid Alperose 

21. Rhododéndron catawbiense Michx. form 


22. Tilia heterophylla Vent Bitræ [47; 52] 

23. Euónymus verrucosus Scop Vorte-Benved 

24. Rhododéndron-hybrid Alperose

25. Rhododendron catawbiense Michx. form 


27. Ulmus hollándica Mili. v. serpentina Paraplyelm 

28. Rhododéndron caucasium Pall. hybriden 

'Cunninghams White' Alperose 

29. Rhododéndron lúteu/i7-krydsning Azalea-krydsning 

30. Rhododéndron X arbutifólium Rehd. (R. 

ferrugíneum X R. minus). Alperose 

31. Rhododéndron X arbutifólium Rehd. 

(R. ferrugíneum X R. minus) Alperose 

32. Rhododéndron lúteum Sweet Guldazalea 

33. Rhododéndron luteum-krydsning Azalea-krydsning 

35. Leucóthoe axilláris Don 

36. Syrínga vulgáris L Alm. Syren 

37. Rhododéndron brachycarpum D. Don Alperose 

38. Weigela floribúnda (S. og Z.) C. A. Mey Klokkebuskart 

39. Malus floribúnda Sieb. v. péndula Hænge-Rosenæble 

41. Quercus frainétto Ten. (Q. conférta) Ungarsk Eg [92] 

43. Staphyléa pinnáta L Alm. Blærenød 

45. Fagus sylvática L. v. péndula Hængebøg 

48. Rosa rugosa Thunb. v. kamtchática Kamtschatkarose 

49. Rhododéndron pónticum Xcatawbiénse .... Alperose 


51. Ilex aquifólium L Kristtorn [6] 

54. Menispérmum daúricum DC Sibirisk Månefrø 

55. Symphoricárpos rivuláris Jones (Symphoricárpus 

albus, S. racemósus) Alm. Snebær 

AFD. E 

1. Taxus baccáta L. Y. áurea Gul Taks 

4. Actinidia kolomikta Maxim.

13. Chamæcyparis pisifera( S. & Z.) Endl. v. 

filifera Trådcypres 

14. Chamæcyparis pisifera (S. & Z.) Endl. v. 

squarrósa Grå Kransecypres 

15. Tsuga heterophylla (Raf.) Sarg Vestamerikansk 

Hemlock 

16. Taxus baccáta L. v. áurea Gul Taks 

17. Philadélphuspubéscens-krydsning Pibeved-krydsning 

19. Cratægus oxyacántha L. v. rósea Lyserød Hvidtjørn 

20. Cratægus oxyacánthav. rósea Lyserød Hvidtjørn 

21. Prunus serótina Ehrh Glansbladet Hæg 

22. Actinídia kolomíkta Maxim. S Kamæleonbusk 

23. Amelánchier florida Lindl Bærmispel-art 

24. Physocárpus opulifólius(L.) Maxim. (Spiræa 

opulifólia) Blærespiræa 

25. Ribes alpínum L. $ Fjældribs 

26. Sorbaria sorbifólia (L.) A. Br Sibirisk Tusindtop 

27. Ábies nóbilis Lindl. (A. procera Rehd.) Sølvgran 

28. Larix decidua Mili. X L. gmelinii(Rupr.) 

Litvin Lærke-krydsning 

29. Deutzia scábra Thunb Stor Stjernetop 

30. Salix cáprea L Seljepil 

31. Magnolia denudáta Desrouss. ? Magnolie-varietet 

32. Cornus albaL.v. sibirica Hvid Kornel 

33. Pinuspeuce Griseb Silkefyr [73;81] 

34. Philadélphus coronárius L. v. púmilus Dværg-Pibeved 

35. Tilia platyphylla Scop. v. péndula. -. hængende form af 

Storbladet Lind 

36. Quercus ilicifólia Wangh Busk-Eg 

37. Bétula lenta L. (Betula carpinifólia) Sukkerbirk 

38. Chamæcyparis lawsoniána (A. Murr.) Pari. . Ædelcypres 

39. Picea ábies (L.) Karst. (P. excélsa) Rødgran [85; 93] 

41. Picea bicolor (Maxim.) Mayr Japansk Gran 

42. Lárix gmelinii (Rupr.) Litvin. v. koreensis . . Korealærk 

43. Picea ábies(L.) Karst, var Rødgran, kortnålet 

var. 

44. Chamæcyparis obtúsa S. &Z Solcypres 

48. Ábies nordmanniána (Steven) Spach Nordmannsgran, 

kandelaberform [86] 

50. Ábies gran dis Lindl Kæmpegran 

[118; 132]

51. Ábies cephalónica Loud Græsk Ædelgran 

52. Thujópsis dolabráta(L.í.)S. &Z.v.variegáta Broget Hønsebenstræ 

53. Thuja plicáta Lamb. fol. var Broget Kæmpethuja 

54. Thuja plicáta Lamb. fol. var Broget Kæmpethuja 

55. Quercus robur L. (Q. pedunduláta) Alm. Eg (Stilkeg) 

56. Malus floribúnda Sieb Rosenæble 

57. QuercusboreálisMichx.f.v.máxima(Q.rubra) Rødeg [66] 

59. Thuja plicáta Lamb Kæmpethuja 

63. Taxus baccáta L. v. áurea Gul Taks 

65. Thujópsis dolabráta (L. f.) S. & Z Hønsebenstræ 



68. Cercidiphyllumjapónicum S. &Z Hjertetræ 

69. Taxus baccáta L. v. adpréssa Kortnålet Taks 

70. Pícea glauca (Moench) Voss (P. canadénsis, 

P. alba) Hvidgran 

71. Acer circinátum Pursh Vinløn 

72. Thuja plicáta X occidentalis Kæmpethujakrydsning 

73. Bétula lútea Michx Gul Birk 


v. stricta Søjle-Ædelcypres 

75. Thuja plicáta X occidentalis Kæmpethujakrydsning 

76. Acer pensylvánicum L Stribet Løn 

77. Acerplatanoides L Spidsløn 

78. Fagus sylvática L. v. argénteo-variegáta .... Broget Bøg [59; 61] 

79. Ulmus carpinifólia Gled Småbladet Elm 

80. Caragána arboréscens Lam Sibirisk Ærtetræ 

82. Chamæcyparis lawsoniána v. glauca (Jaeg.) 

Beiss... Ædelcypres-varietet 

85. Acer pseudoplátanus L. v. variegátum Gulspættet Ahorn 

86. Cotoneáster integérrima Med Rød Dværgmispel 

87. Kérria japónica DC Ranunkelbusk 

88. Acer argutum Maxim. $ Løn-art 

90. Pinuspeuce Griseb Silkefyr [82; 90] 

91. Lonicera ruprechtiána Dipp Gedeblad-art 

92. Caragana arborescens var. stricta L 

93. Caragána arborescens L Sibirisk Ærtetræ 

94. Aesculus sp Hestekastanje-art

95. Arália elåta (Miq.) Seem Havearalie 

96. Acer argiitum Maxim. Løn-art 

97. Philadélphus coronárius-krydsning Pibeved-krydsning 

98. Acer monspessulánum L Fransk Løn 

99. Rosa rubrifolia Vill Kobberrose 

100. Pícea glauca (Moench) Voss (P. canadénsis, 

P. alba) Hvidgran 

101. Hydrangéa petioláris S. &Z Klatrehortensie 

102. Buxus sempéruirens L Buksbom 

103. Chænoméles lagenaria (Loisel.) Koidz Stor Japankvæde 

104. Phellodéndron-japonicum $ Korktræ 

105. Tilia platyphylla Scop Storbladet Lind [18] 

AFD. F 

1. Acer hyrcánum Fisch. & Mey Løn-art 

2. Caragdna arboréscens Lam Sibirisk Ærtetræ 

3. Caragdna arboréscens Lam Sibirisk Ærtetræ 

4. Bétula péndula Roth. (B. verrucósa) Vortebirk [113; 116] 

4a.Cytisus nigricans L Sort Gyvel 

5. Smilax rotundifólia L Sarsaparil-art 

6. Chænoméles lagenaria (Loisel.) Koidz. 

(Cydónia japónica) Stor Japankvæde 

7. Magnolia acumindta L Agurkmagnolie 

8. Staphyléa cólchica Stev Kaukasisk Blærenød 

11. Philadélphus coronárius L. v. åureus Gul Pibeved 

12. Picea ábies(L.) Karst. (P. excélsa) Rødgran 

13. Philadélphus coronárius L. v. púmilus Dværg-Pibeved 

14. Pícea ábies(L.) Karst. (P. excélsa) Rødgran 

15. Ginkgo biloba L. (Salisbúria adiantifólia)... Tempeltræ 

17. Pícea ábies(L.) Karst. (P. excélsa) Rødgran [76; 85] 


19. Pinus sylvéstris L Skovfyr 


22. Córylus ávellána L. v. heterophylla Fliget Hassel 

23. Ábies grandis Lindl Kæmpegran [82; 86] 

25. Córylus ávellána L. v. heterophylla Fliget Hassel 

26. Pinus sylvéstris L Skovfyr 

29. Pinus sylvéstris L Skovfyr

32. Acer negúndo L. v. variegátum (Negúndo 

fraxinifólia v. argénteo-variegáta) $ Hvidbroget Askebladet 

Løn, nu 

næsten helt grøn 

36. Aesculuspávia L. v. atrosanguinea Amerikansk Hestekastanje, 

mørk varietet 

37. Aesculus pávia L. døende i 1965 Amerikansk Hestekastanje 

37SL.Xarithorrhiza simplicissima Marsh.(X. 

apiifólia) 

38. Acer ópalus Mill Italiensk Løn 

40. Metasequoia glyptostroboides Hu og Cheng. . Kinesisk Vandgran 

[i] 

41. Quer cus jorznus-krydsning Ege-krydsning 

42. Aesculus octándra Marsh. (A. fláva, 

Pávia lútea) Gul Hestekastanje 

[46; 54] 

43. Quercus robur L. (Q. pedunculáta) Alm. Eg 

45. Quercus petræa (Matt.) Liebl. v. mespilifólia . Mispeleg 

46. Rhamnus imerétinus Kirchn. (R. cólchicus) . Kaukasisk Korsved 

47. Abies cephalónica Loud Græsk Ædelgran 

48. Fráxinus excélsior L. v. lutea Alm. Ask, gulgrenet 

varietet 

49. Larix decidua Mill. X gmelinii Litvin Lærke-krydsning 

51. Córylus máxima Mill. Y. purpúrea Blodhassel 

52. Spiræa chamædryfolia Bl Kvastspiræa 

53. Ribes oxyacanthoides L Kanada-Stikkelsbær 

54. Acer hyrcánum Fisch. & Mey Løn-art 

55. Malus prunifólia-krydsning Æble-krydsning 

56. Philadélphus coronárius L. v. primuliflórus. . Pibeved-varietet 

57. Ribes alpinum L. $ Fjældribs 

58. Philadélphus coronárius L. v. áureus Gul Pibeved 

59. Leucothoe axillaris (Lam.) Don 

60. Acer cappadócicum Gled. (A. lætum) Tyrkisk Løn[55; 56] 

61. Acer cappadócicum Gled. (A. lætum) Tyrkisk Løn 

62. Spiræa chamædry folia Bl Kvastspiræa 

63. Spiræa chamædry folia Bl Kvastspiræa 

64. Ribes oxyacanthoides L Kanada-Stikkelsbær 

65. Holodiscus discolor A. & G. (Spiræa arifólia) 

66. Euónymus latifólius Mill Storbladet Benved

67. Cárya ováta (Mili.) K. Koch Ski-Hikkori 

68. Euónymus latifolius Mill Storbladet Benved 

69. Pícea ábies(L.) Karst Rødgran [113; 116] 

70. Rhododéndronpónticum-hybrid Alperose-krydsning 

71. Rhododéndron catawbiensexsmirnowii .... Alperose 

72. Celåstrus orbiculåta Thunb Træmorder-art 

73. Rhododéndron catawbiénse-hybrid Alperose-hybrid 

74. Rhododéndron catawbiénse-krydsning Alperose-krydsning 

75. Rhododéndron Alperose 

76. Rhododéndron X arbutifólium Rehd. 

(R. ferrugíneum x minus) Alperose-krydsning 

77. Pyracántha coccínea Roem. (Cratægus 

pyracántha) Ildtorn 


79. Rhododéndron catawbiénse-hybrid Alperose 

80. Rhododéndron catawbiénse-hybvid Alperose 


82. Photinia villosa (Thunb.) DC. v. låevis .... 


84. Pieris japónica (Thunb.) D. Don 

(Andromeda jap.) 

85. Pieris japónica (Thunb.) D. Don 

86. Rosa pendulina L Bjergrose 

87. Acer tatáricum L Russisk Løn 

AFD. G 

1. Acer cappadócicum Gled. (A. lætum) $ Tyrkisk Løn 

2. Bétula ermánii Cham. v. subcorddta Kamtschatkabirkvarietet 

4. Pinus contórta Loud Klitfyr 

5. Sambúcus racemósa L. v. laciniåta Fliget Druehyld 

6. Spiræa salicifolia-krydsmng Spiræa-krydsning 

9. Áesculus octdndra Marsh. v. virginica Virginsk Hestekastanje 

10. Ábies nordmannidna (Stev.) Spach Nordmannsgran 

12. Prunus laurocérasus L Laurbær-Kirsebær 

13. Actinidia argúta Miq. v. cordifólia 

14. Spiræa japónica!^ 

15. Sórbus aucupária L. v. péndula Hængerøn

16. Chamæcyparispisifera (S. & Z.) Endl. v. 

plum osa Fj ercypres 

17. Chamæcyparis pisifera v. plumosa Fjercypres 

18. Thuja plicáta Lamb. v. áurea (T. gigantéa 

v. áurea) Gul Kæmpethuja 

21. Thuja plicáta Lamb. (T. gigantéa) Kæmpethuja 


23. Thuja occidentális L Alm. Thuja 

24. Cornusmas L Kirsebærkornel 

25. Vibúrnum ópulus L Alm. Kvalkved 

26. Magnolia X soulangeána Soul. (M. 

denudáta X M. liliiflóra) Alm. Magnolie 

27. Wéigela floribúnda-krydsning, mørk Mørkerød Klokkebusk 

28. Wéigela hybrida hort Rød klokkebusk 

29. Acanthopánax sieboldiánus Mak. 

(A. spinósus hort.) Alm. Tornaralie 


Pari. v. intertexta Ædelcypres -varietet 

31. Quercus alba L. v. latilóba Hvideg-varietet 

[40;42] 

32. Ruscus hypo gl óssum h Tungeblad 

33. Euónymus fortunei (Turcz.) Hand-Mazz. v. 

radicans Krybende Benved 

34. Phellodéndron japónicum Maxim. $ Japansk Korktræ 

35. S óp ho ra japónica L. v. variegáta Pagodetræ [45; 49] 

36. Quercus petræa- varietet ell. -krydsning Vintereg 

37. Rhamnus fállax Boiss 

38. Ginkgo biloba L Tempeltræ [50; 67] 

39. Hydrangéa paniculáta Sieb Havehortensie 

40. Wéigela h y brida hort Rød Klokkebusk 

41. Juglans régia L. v. laciniáta Fliget Valnød 

42. Robiniapseudoacácia L. v. inérmis Kuglerobinie 

43. Cornus alba L. v. variegáta Kornel-varietet 

43a.Pinus cembra L Gembrafyr 

44. Thuja standishii(Gord.) Carr Japansk Thuja 

45. Chamæcyparis obtúsa (Sieb. & Zucc.) 

Endl. v. áurea Gul Solcypres 

46. Pícea ábies(L.) Karst, v. clanbrasiliána .... Dværg-Rødgran 

48. Thuja occidentális L Alm. Thuja

49. Ulmiis glabra Huds. v. exoniénsis 

(U. montåna v. fastigiåta) Søjleelm 

50. Ulmus carpinifolia Gled. var Småbladet Elm 


52. Vibürnum opulus L. v. röseum Snebolle 

53. Åbies grandis Lindl Kæmpegran 

54. Malus x atrosanguinea (Spaeth) Schneid . . Krydsning mellem 

M. hålliana og 

M. sieboldii 

55. Picea åbies (L.) Karst, v. virgdta 

(P. A. v. cranstonii) 48-49 Afkom efter A9 

56. Picea åbies (l,.) Karst, v. virgdta Slangegran 

59. Robinia pseudoacåcia L. v. decaisnedna Blegrød Robinie 

60. Bétula péndula Roth v. erécta Vortebirk-varietet 

61. Syringa amurénsis (Rupr.) Rupr Amursyren 

62. Quercuspetræa (Matt.) Liebl. v. mespilifölia . Mispeleg 

63. Larixleptölepis X L. gmelinii Japansk Lærkkrydsning 

64. Thuja occidentålis L. v. plicata Thuja-varietet 

66. Staphyléa pinndta L Alm. Blærenød 

68. Wéigela hybrida hort. v. albo-margindta . . . Hvidrandet Klokkebusk 

69. Philadélphus latifölius Schrad Bredbladet Pibeved 

70. Chamæcyparispisifera (S. & Z.) Endl. v. 

plum ösa åurea Gul Fj ercypres 

71. Philadélphus latifölius Schrad Bredbladet Pibeved 


plumösa åurea Gul Fjercypres 

73. Philadélphus coronårius L Europæisk Pibeved 

74. Buxus sempérvirens L Alm. Buksbom 

75. Åbies alba Mill Alm. Ædelgran 

[134; 136] 

76. Philadélphuspubéscens Loisel Dunet Pibeved 

77. Philadélphus coronårius L Europæisk Pibeved 

78. Magnolia acuminåta L Agurkmagnolie 

[57; 65] 

79. Vibürnum cassinoides L Kvalkved-art 

80. Buxus sempérvirens L. v. arboréscens StorbladetBuksbom 

81. Åbies cephalonica Loud Græsk Ædelgran 

82. Vibürnum lantåna L Pibe-Kvalkved 

83. Fråxinus excélsior L. v. nana Dværgask

84. Buxus sempérvirens L. ro tundí folia Storbl. Buskbom 

86. Thuja plicáta Lamb. (T. gigantéa) Kæmpethuja 

87. Philadélphus X zeyhéri Schrad. 

(P. coronárius x inodórus) Pibeved-krydsning 

88. Vibúrnum lantána L Pibe-Kvalkved 

89. Juglans cinérea L Grå Valnød 

91. Chamæcyparis pisifera (S. & Z.) Endl Ærtecypres 

92. Taxus baccáta L Alm. Taks 

93. Quercus boreális Michx. v. máxima Rødeg [80; 89] 


95. Chamæcyparis pisifera (S. og Z.) Endl Ærtecypres 

96. Córylus avellána L. v. áurea Guldhassel 

98. Cratægusmonógyna Jacq Engriflet Hvidtjørn 

AFD. H 

1. Calycánthus flóridus L Krydderbusk-art 

la.Euónymus fortúnei(Turcz.) Hand.-Mazz. 

var. radicans minimus (Miq) Krybende Benvedvarietet 

2. Pseudosása japónica (S. & Z.) Mak Japansk Bambus 

3. Wéigela florida (S. & Z.) A. DC Rød Klokkebusk 

4. Stephanándra incisa Zabel Finbladet Kranstop 

5. Menispérmum daúricum DC Sibirisk Månefrø 

6. Philadélphus coronárius L. v. salicifólius. . . . Pilebladet Pibeved 

7. Pterostyrax híspida S. &Z Epaulettetræ 

9. Oríxa japónica Thunb. $ 

11. Aesculus par vi flor a Walt Busk-Hestekastanje 

12. Bétula ermánii Cham. v. subcordáta Kamtschatkabirkvarietet 

13. Fagus sy IváticaL. v. aspleniifolia Bregnebøg 

14. Quercus macrocárpa Michx Burre-Eg. Er væltet, 

men lever stadig 

[39;42] 

15. Abies nordmanniána (Steven) Spach Nordmannsgran 


plum osa Fj ercypres 

18. Chamæcyparis pisifera v. plumosa áurea .... Gul Fjercypres 

20. Chamæcyparis pisifera v. plumosa Fjercypres 

21. Thujópsis dolabráta (L. f.) S. &Z Hønsebenstræ 

22. Taxus baccáta L. v. stricta áurea Gul Søjletaks

23. Chamœcyparispisifera (S. & Z.) Endl. v. 




26. Chaenomeles X superba (Frahm) Rehd Japankvædekrydsning 

27. Tilia platyphylla Scop. v. laciniáta Frynselind 

28. Thuja occidentális L. v. globosa Kuglethuja 

30. Liriodéndron tulipifera L Tulipantræ [68; 80] 

32. Hydrangéa radiáta Walt Sølvbladet Hortensie 

33. Magnolia acumináta L Agurkmagnolie 

35. Quercus castaneifólia C. A. Mey Kastanje-Eg [86; 98] 

36. Wéigela hybrida hort Rød Klokkebusk 

37. Quercus robur L. v. purpúrea Blodeg 

38. Chænoméles lagenária (Loisel.) Koidz. 

(Cydónia japónica) Stor Japankvæde 

39. Kérria japónica DC Ranunkelbusk 

40. Déutzia scabra S. & Z Stor Stjernetop 

41. Photinia villdsa (Thunb.) DC. var. laevis . . . 

42. Sorbus torminális(L.) Crantz Tarmvridrøn [38] 

44. Hydrangéa petioláris S. & Z Klatrehortensie 

45. Hydrangéa paniculáta Sieb Havehortensie 

AFD. J 

2. Chamœcyparis lawsoniána (A. Murr.) Pari. . Ædelcypres 

3. Thujópsis dolabráta(h. f.) S. & Z, Hønsebenstræ, 

finløvet varietet 

4. Chamœcyparis lawsoniána (A. Murr.) Pari. . Ædelcypres 

5. Rhododéndron X kosteriánum Schneid. 

(A. japónicum x molle) Flammeazalea 


7. Rhododéndron lúteum-krydsning 


9. Rhododéndron lúteum-kryásning 

10. Cotoneáster lúcida Schlecht Glans-Dværgmispel 

11. Orixa japónica Thunb. S 

12. Philadélphus coronárius-krydsning Pibeved-krydsning 

13. Córylusmáxima Mill. v. purpúrea Blodhassel 

14. Acanthopánax sessiliflórus (Rupr. & Maxim.) 

Seem. . . Tornaralie-art

15. Wéigela florida (S. & Z.) A. DC Rød Klokkebusk 

16. Syrínga vulgáris L Alm. Syren 

17. Lonicéra tatárica L Tatarisk Gedeblad 

18. Lonicéra tatárica L Tatarisk Gedeblad 

19. Ulmusprocéra Salisb. v. antárctica Engelsk Elmvarietet 

[77; 88] 

20. Hédera helix L,.Y. hibérnica Irsk Vedbend 

21. Taxus baccáta L. v. dovastónii. Taks-varietet 

22. Thuja occidentális L. v. columnaris Søjle-Thuja 

23. Vibúrnum lantána L. v. áurea Gul Pibe-Kvalkved 

23a.Vibúrnum cassinoídes L Kvalkved-art 

24. Quercus cerris L Frynse-Eg 

25. Ligústrum ibóta S. & Z Liguster-art 

26. Ulmus glabra Huds. v. péndula Hængeelm [57; 58] 

27. Chamæcyparispisífera (S. & Z.) Endl. v. 

plumosa Fjercypres 

28. Chamæcyparis nootkaténsis (Lamb.) Spach 


30. Chamæcyparis pisífera (S. & Z.) Endl. v. 


31. Thujópsis dolabráta (L. f.) S. & Z. v. 

variegata Hønsebenstræ, 

broget 

31a. Taxus baccáta L. variegáta Taks-varietet 

32. Ilex verticilláta (L.) Gray Løvfældende 

Kristtorn 

33. Ilex aquifólium L Alm. Kristtorn 

AFD. K 

1. Ulmus glabra Huds. v. cornúta 

(U. scabra v. tricúspis) Trelappet Elm 

2. Quercus frainétto Ten. (Q. conférta) Ungarsk Eg 

3. Pícea bicolor (Maxim.) Mayr(P. alcockiána) Japansk Gran 

[50; 55] 

5. Tsuga heterophylla (Bong.) Carr Vestamerikansk 

Hemlock [68; 80] 

6. Ábies nordmanniána (Steven) Spach Nordmannsgran 

7. Abies grandis Lindl Kæmpegran 

8. Abies cephalónica Loud Græsk Ædelgran 


Pari. v. glauca Ædelcypres-varietet

10. Calycanthus ftoridus L Krydderbusk-art 

11. Juniperus chinénsis L Kinesisk Ene 

12. Juniperus chinénsis L Kinesisk Ene 

13. Halésia Carolina L Sneklokketræ-art 

14. Chamæcyparis lawsoniana (A. Murr.) 

Pari. v. erécta Rank Ædelcypres 

18. Hamamélis virginidna L Amerikansk 

Troldnød 

19. Córylus máxima Mili. v. purpúrea Blodhassel 

20. Cornus rugosa Lam Rynket Kornel 

21. Quercus petræa (Matt.) Liebl. v. mespilifólia . Mispeleg [90; 94] 

22. Cornus mas L Kirsebærkornel 

23. Chamæcyparis nootkaténsis (L&mb.) Spach 


24. Picea sitchénsis (Bong.) Carr Sitkagran [70; 91] 

25. Buxus sempérvirens L. v. glauca Blågrå Buksbom 

26. Buxus sempérvirens L. v. albo-margindta . . . Hvidrandet 

Buksbom 

27. Fráxinus excélsior L. v. lutea Alm. Ask, gulgrenet 

varietet 

28. Ábies veitchii Lindl Ædelgran-art[17;20] 

29. Bétula ermdnii Cham. v. subcorddta Kamtschatkabirkvarietet 

30. Cercidiphyllum japónicum S. & Z Hjertetræ 

31. Bétula ermdnii Cham. v. subcorddta Kamtschatkabirkvarietet 

[53; 56] 

32. Cratægus oxyacdntha L Alm. Hvidtjørn 

AFD. L 

1. Tilia tomentosa Moench Ungarsk Sølvlind 

2. Córylus x colurnoides Schneid. (C. 

colúrna x C. avellána) Hassel-krydsning 

3. Castdnea sativa Mili. (C. vesca, C. vulgáris) . Ægte Kastanje 

4. Pterocdrya fraxinifólia (Lam.) Spach (P. 

caucásica) Vingevalnød, 

6-stammet 

5. Phellodéndron japónicum Max Japansk Korktræ 

6. Ulmus procéra Salisb. v. purpúrea Rød Engelsk Elm 

[46;51] 

7. Py rus commúnis L Vild Pære 

8. Frdxinus excélsior L Alm. Ask

9. Ulmus x hollándica Mill Elme-krydsning 

[95; 97] 

10. Fráxinus excélsior L. v. diversifolia Helbladet Ask 

11. Cydónia oblonga Mill. (C. vulgáris) Kvæde 

AFD. M 

1. Acer saccharínum L. (A. dasycárpum) Sølvløn 

2. Fagus syluática L. v. criståta Krusbøg 

3. Fráxinus excélsior L. v. péndula Hængeask 

4. Fráxinus pennsylvánica Marsh.v. aucubifólia Broget Rødask 

5. Ulmus procera Salisb. ad. v. suberosa Korkelm 

6. Quercus robur L. (Q. pedunculáta) Alm. Eg [164] 

7. Fráxinus excélsior L Alm. Ask, smalbladet 

varietet 

9. Ulmus carpinifólia Gled. v. dampiéri Småbladet Elmvarietet 

10. Carpinus bétulus L Avnbøg 

11. Fráxinus americána L Hvidask 

14. Ulmus glabra Huds.(U. scabra, U. montana) Skovelm 

15. Fráxinus excélsior L Alm. Ask 

16. Acer pseudoplátanus L. v. cor storphinense. . . Ahorn-varietet 

17. Acer pseudoplátanus L Ahorn 

18. Acer platanoides L Spidsløn 

19. Bétula ermánii Cham Kamtschatkabirk 

AFD. N 

2. Populusx canadénsisMoench Y.marilándica Kanadisk Poppel 

[88;101] 

3. Prunus serótina Ehrh Glansbladet Hæg 

3a.Sorbus ária L. (Crtz.) Akselrøn 

4. Aesculus hippocástanum L Alm. Hestekastanje 

[73; 78] 

5. Plátanus acerifolia (Ait.) Willd Alm. Platan [67; 76] 

6. Quercus cerris L Frynse-Eg 

8. Carpinus bétulus L Alm. Avnbøg 

9. Fráxinuspensylvánica Marsh Rødask [43; 48] 

10. Populus X robusta Schneid. (P. anguláta X 

P. nigra v. plantierénsis) Poppel-krydsning 

[48; 62]

AFD. O 

1. Tilia platyphylla Scop Storbladet Lind 

2. Tilia europæa v. pállida Reich Parklind-varietet 

3. Tilia platyphylla v. vitifolia Host Storbladet Lindvarietet 

4. Tilia platyphylla u. rubra West(Rehd.) .... Rødkvistet Storbladet 

Lind

Alfabetisk fortegnelse over planterne med angivelse 

af deres plads i planteskolen 

Abies alba B12, G75 

Abies cephalonica E51, F47, G81, K8 

Abies grandis D3, E50, F23, G53, K7 

Abies nobilis A6, A61, E27 

Abies nordmanniana E48, G10, H15, K6 

Abies veitchii K28 

Acanthopanax sessiliflorus 114 

Acanthopanax sieboldianus G29 

Acer argutum E88, E96 

Acer cappadocicum F60, F61, Gl 

Acer circinatum A65, E71 

Acer hyrcanum Fl, F54 

Acer monspessulanum E98 

Acer negundo v. variegatum F32 

Acer opalus F3 8 

Acer pensylvanicum E76 

Acer platanoides E77, Ml8 

Acer platanoides v. dissectum CI 1 

Acerpseudoplatanus Ml7 

Acer pseudoplatanus v. corstorphinense M16 

Acer pseudoplatanus v. variegatum A60, E85 

Acer saccharinum Ml 

Acer tataricum F87 

Actinidia arguta v. cordifolia Gl3 

Actinidia kolomikta AI 1, C23, E4, E22 

Aesculus hippocastanum N4 

Aesculus hippocastanum v. pumila A53 

Aesculus octandra F42 

Aesculus octandra v. virginica-G9 

Aesculusparviflora Hll 

Aesculus pavia F37 

Aesculus pavia v. atrosanguinea F36 

Aesculus sp. E94 

Amelanchier florida E23 

Amelanchier spicata Gl 

Aralia elata E95 

Betula ermanii v. subcordata G2, HI2, K29, 

K31, M19 

Betula lenta E37 

Betula lutea E73 

Betula pendula B5, F4 

Betula pendula v. erecta G60 

Buxus sempervirens E102, G74 

Buxus sempervirens v. albo-marginata K26 

Buxus sempervirens v. arborescens G80 

Buxus sempervirens v. glauca K25 

Buxus sempervirens v. rotundifolia G84 

Calycanthus floridus Hl, K10 

Caragana arborescens A52, E80, E93, F2, F3 

Caragana arborescens v. stricta E92 

Carpinus betulus MIO, N8 

Carpinus betulus v. quercifolia C12, C15 

Carga ovata F67 

Castanea sativa L3 

Celastrus flagellaris A21 

Celastrus orbiculata F72 

Celastrus scandens A22 

Cercidiphyllum japonicum E68, K30 

Chaenomeles lagenaria E103, F6, H38 

Chaenomeles x superba H26 

Chamcecyparis lawsoniana AI5, E38, E66, 

E67, J2, J4 

Chamcecyparis lawsoniana v. erecta Kl4 

Chamcecyparis lawsoniana v. glauca A34, 

A62, E82, K9 

Chamcecyparis lawsoniana v. intertexta A31, 

G30 

Chamcecyparis lawsoniana v. lutea A59 

Chamcecyparis lawsoniana v. nana A41 

Chamcecyparis lawsoniana v. stricta E74 

Chamcecyparis nootkatensis B13, E6, J28, 

K23 

Chamcecyparis obtusa E44 

Chamcecyparis obtusa v. aurea G45 

Chamcecyparispisifera CIO, G91, G95 

Chamcecyparis pisifera v. filifera El 3 

Chamcecyparis pise fer a v. plumosa A23, A3 5, 

G16, G17, H16, H20, J27 

Chamcecyparis pisifera v. plumosa aurea 

G70, G72, H18 

Chamcecyparis pisifera v. squarrosa Bl, El 4, 

H23, J30 

Chionanthus virginicus D6 

Cornus alba v. variegata G43

Cornus alba v. argenteo - marginata A39 

Cornus alba v. sibirica A45, E32 

Cornus mas DI, G24, K22 

Cornus rugosa K20 

Corylus avellana v. aurea G96 

Corylus avellana v. heterophylla F22, F25 

Corylus avellana v. péndula A3 7 

Corylus colurnoides L2 

Corylus maxima v. purpurea F51,J13, K19 

Cotoneaster integerrima E86 

Coloneaster lucida J10 

Cratcegus monogyna G98 

Cratcegus monogyna fl. rubro pi. A43 

Cratcegus monogyna var. A27 

Cratcegus oxyacantha K32 

Cratcegus oxyacantha v. rosea El9, E20 

Cratcegus punctata v. aurea A38 

Cratcegus succulenta Al9, A20 

Cydonia oblonga DI5, Lll 

Cytisus nigricans F4a 

Deutzia scabra E29, H40 

Deutzia scabra v. candidissima A49 

Euonymus alatus DI7 

Euonymus europceus A12, E8, G33 

Euonymus fortunei v. radicans minimus 

Hla 

Euonymus latifolius C24, F66, F68 

Euonymus verrucosus D23 

Exochorda racemosa A3 6 

Fagus sylvatica v. argenteo - variegata E78 

Fagus sylvatica v. aspliniifolia H13 

Fagus sylvatica v. atropunicea A24 

Fagus sylvatica v. cristata M2 

Fagus sylvatica v. laciniata C20 

Fagus sylvatica v. péndula D45 

Fraxinus americana Mil 

Fraxinus excelsior L8, M7, M15 

Fraxinus excelsior v. diversifolia C26, LIO 

Fraxinus excelsior v. lútea F48, K27 

Fraxinus excelsior v. nana G83 

Fraxinus excelsior v. péndula D13, M3 

Fraxinus pennsylvanica N9 

Fraxinus pennsylvanica v. aucubifolia M4 

Ginkgo biloba F15, G38 

Halesia Carolina K13 

Hamamelis virginiana K18 

Hederá helix v. hibernica J20 

Holodiscus discolor F65 

Hydrangea paniculata G39, H45 

Hydrangea petiolaris E101, H44 

Hydrangea radiata H32 

Ilex aquifolium D51, J33 

Ilex verticillata J32 

Juglans cinerea G89 

Juglans nigra C22 

Juglans regia v. laciniata G41 

Juniperus chinensis Kl 1, K12 

Kerria japónica E87, H39 

Laburnum watereri A28 

Larix decidua B8 

Larix decidua x gmelinii E28, F49 

Larix gmelinii v. koreensis E42 

Larix leptolepis B4 

Larix leptolepis x gmelinii G63 

Leucothoe axillaris D35, F59 

Ligustrum ibota J25 

Ligustrum vulgare Dl9 

Liriodendron tulipifera H30 

Lonicera chrysantha C16 

Lonicera coerulea C21 

Lonicera involúcrala Gl8 

Lonicera nigra C12a 

Lonicera ruprechtiana E91 

Lonicera tat arica J17, J18 

Lonicera tatarica var. C19 

Magnolia acuminata F7, G78, H33 

Magnolia denúdala var. D2, E31 

Magnolia soulangeana G26 

Mahonia aqui folium B9 

Malus atrosanguinea G54 

Malus baccata C8a 

Malus floribunda E56 

Malus floribunda v. pendula D39 

Malus prunifolia - krydsning F55 

Menispermum dauricum D54, H5 

Metasequoia glyptostroboídes F40 

Orixa japónica

Philadelphus pubescens - krydsning A30, 

C5, E17 

Philadelphus zeyheri C4, G87 

Photina villosa v. laevis F82, H41 

Physocarpus opulifolius Al4, E24 

Picea abies E39, F12, F14, F17, F18, F21, 

F69 

Picea abies var. E43 

Picea abies v. clanbrasiliana A54, G46 

Picea abies v. eremita A58 

Picea abies v. virgata A9, G55, G56 

Picea bicolor E41,K3 

Picea glauca E70, E100 

Picea orientalis A7, B11 

Picea polita A56 

Picea pungens v. glauca A40 

Picea sitchensis K24 

Pieris japónica F84, F85 

Pinus cembra G43a 

Pinus contorta G4 

Pinus griffithii A42 

Pinus nigra v.poiretiana A55 

Pinuspeuce E33, E90 

Pinus strobus A44 

Pinus sylvestris F19, F26, F29 

Platanus acerifolia N5 

Populus canadensis v. marilandica N2 

Populus robusta N10 

Populus simonii A50 

Prunus cerasifera C7, G51, G94 

Prunus laurocerasus G12 

Prunus serótina E21, N3 

Pseudosasa japónica H2 

Pseudotsuga menziesii v. viridis A66, A67 

Pterocarya fraxinifolia L4 

Pterostyrax hispida H7 

Pyracantha coccínea F77 

Pyrus communis L7 

Quercus alba v. latiloba G31 

Quercus borealis v. maxima E57, G93 

Quercus castaneifolia H35 

Quercus cerris J24, N6 

Quercus frainetto D41, K2 

Quercus ilicifolia E36 

Quercus macrocarpa H14 

Quercuspetrcea v. mespilifolia F45, G62, K21 

Quercus petrcea - form G36 

Quercus prinus - krydsning F41 

Quercus robur E55, F43, M6 

Quercus robur v. purpurea H37 

Rhammus fallax G37 

Rhammus frangula E9 

Rhamnus imeretinus F46 

Rhododendron D24, F75 

Rhododendron arbutifolium D30, D31, F76 

Rhododendron brachycarpum D37 

Rhododendron catawbiense-hybrid D20, 

D21, D25, D49, F71, F73, F74, F79, F80 

Rhododendron caucasicum-hybrid D28, 

Rhododendron kosterianum J 5 

Rhododendron luteum D32, D50, F78, F81, 

F83, J6, J8 

Rhododendron luteum - krydsning D29, 

D33, J7, J9 

Rhododendron ponticum A2 

Rhododendron ponticum - hybrid F70 

Ribes alpinum E25, F57 

Ribes oxyacanthoides F53, F64 

Robinia pseudacacia v. decaisneana G59 

Robinia pseudacacia v. inermis G42 

Rosa pendulina F86 

Rosa rubrifolia E99 

Rosa rugosa v. kamtchatica D48 

Rubus parviflorus D10 

Rubus spectabilis C28 

Ruscus hypoglossum G32 

Salix caprea E30 

Sambucus racemosa A17 

Sambucus racemosa v. laciniata A16, G5 

Sciadopitys verticillata A46 

Smilax rotundifolia F5 

Sophora japonica v. variegata G35 

Sorbaria sorbifolia E26 

Sorbus aria C2, N3a 

Sorbus aucuparia v. pendula Gl5 

Sorbus latifolia B16 

Sorbus torminalis H42 

Spiræa chamœdryfolia F52, F62, F63 

Spiræa japonica Gl 4 

Spiræa salicifolia - krydsning G6 

Staphylea colchica F8 

Staphylea pinnata D43, G66 

Stephanandra incisa H4 

Symphoricarpos rivularis D55, E10 

Syringa amurensis G61 

Syringa vulgaris Dl, D36, J16 

Taxodium distichum D18 

Taxus baccata B15, E5, G92

Taxus baccata v. adpressa E69 

Taxus baccata v. aurea El, E16, E63 

Taxus baccata v. dovastonii J21 

Taxus baccata v. stricta A4 

Taxus baccata v. stricta aurea A57, H22 

Taxus baccata v. variegata J31a 

Thuja occidentalis D12, G23, G48 

Thuja occidentalis v. aurea B3, G22, H24, 

H25 

Thuja occidentalis v. columnaris J22 

Thuja occidentalis v. globosa A32, H28 

Thuja occidentalis v. plicata G64 

Thuja plicata A8, BIO, E59, G21, G86 

Thuja plicata v. aurea Gl 8 

Thuja plicata v. fol. var E53, E54 

Thuja plicata x occidentalis El2, E75 

Thuja standishii A18, G44 

Thujopsis dolabrata A10, B6, Ell, E65, 

H21, J3 

Thujopsis dolabrata v. variegata E52, J31 

Tilia europcea A29 

Tilia europcea v. pallida 02 

Tilia heterophylla D22 

Tilia petiolaris C9 

Tilia platyphylla E105, 01 

Tilia platyphylla v. laciniata C8, D9, El2, 

H27 

Tilia platyphylla v. pendula E35 

Tilia platyphylla v. rubra 04 

Tilia platyphylla v. vitifolia 03 

Tilia tomentosa LI 

Tsuga canadensis Bl4, E7 

Tsuga heterophylla B2, E15, K5 

Tsuga mertensiana A33, A47 

Ulmus carpinifolia C14, E79 

Ulmus carpinifolia v. dampier i M9 

Ulmus carpinifolia v. suberosa C25 

Ulmus carpinifolia var. G50 

Ulmus glabra M14 

Ulmus glabra v. cornuta K1 

Ulmus glabra v. crispa G17 

Ulmus glabra v. exoniensis D16, G49 

Ulmus glabra v. péndula J26 

Ulmus hollandica L9 

Ulmus hollandica v. serpentina D27 

Ulmus procera v. antarctica J19 

Ulmus procera v. purpurea D5, L6 

Ulmus procera ad. v. suberosa M5 

Viburnum cassinoides G79, J23a 

Viburnum lantana G82, G88 

Viburnum lantana v. aurea J23 

Viburnum lentago D8, D14 

Viburnum opulus G25 

Viburnum opulus v. roseum G52 

Weigela floribunda D38 

Weigela floribunda - krydsning G27 

Weigela florida H3, J15 

Weigela hybrida G28, G40, H36 

Weigela hybrida v. albo - marginata G68 

Xanthorrhiza simplicissima F37a 

Dansk navnefortegnelse, 

slægtsnavne, enkelte vigtige artsnavne 

ikke anerkendte danske navne er sat i parentes 

Ahorn Acer pseudoplatanus 

(Akacie, uægte). . . Robinia 

Alperose Rhododendron 

Aralie Aralia 

Ask Fraxinus 

Avnbøg Carpinus 

Azalea Rhododendron, 

visse arter 

Bambus se Pseudosasa 

Benved Euonymus 

Birk Betula 

Bitræ Tilia heterophylla 

Blærenød Staphylea 

Blærespiræa Physocarpus 

Blågran Picea pungens 

Brombær Rubus, visse arter 

Buksbom Buxus 

Bærmispel Amelanchier 

Bøg Fagus 

Cypres se Chamæcyparis 

Douglasgran Pseudotsuga 

Druehyld Sambucus racemosa 

Dværgcypres Chamæcyparis 

Dværgmispel Cotoneaster 

Eg Quercus 

Elm Ulmus 

Ene Juniperus 

Epaulettetræ Pterostyrax

Fjeldribs Ribes alpinum 

Fyr Pinus 

Gedeblad Lonicera 

Gran Picea (se også Abies, 

Pseudotsuga) 

Guldregn Laburnum 

(Guldært) Caragana 

Gyvel Cytisus 

Hassel Corylus 

Havearalie Aralia 

Hemlock Tsuga 

Hestekastanje.... Aesculus 

(Hibatræ) Thujopsis 

Hikkori Carya 

Hjertetræ Cercidiphyllum 

Hortensie Hydrangea 

Hvidgran Picea glauca 

Hvidtjørn Cratægus, visse arter 

Hæg, glansbladet . Prunus serotina 

Hønsebenstræ.... Thujopsis 

Ildtorn Pyracantha 

Japankvæde Chænomeles 

(Jasmin, uægte).. . Philadelphus 

Kamæleonbusk. . . Actinidia kolomikta 

Kastanje Castanea (se også 

Aesculus) 

Kirsebærblomme . Prunus cerasifera 

Kirsebærkornel. . . Cornus mas 

Klematis Clematis 

Klokkebusk Weigela 

Korkelm Ulmus carpinifolia v. 

suberosa 

Korktræ Phellodendron 

Kornel Cornus 

Korsved Rhamnus, visse arter 

Kranstop Stephanandra 

Kristtorn Ilex 

Krydderbusk Calycanthus 

Kvalkved Viburnum 

Kvæde Cydonia (se også 

Chænomeles) 

Laksebær Rubus spectabilis 

Laurbær-kirsebær Prunus laurocerasus 

Liguster Ligustrum 

Lind Tilia 

Livstræ Thuja 

Lærk Larix 

Løn Acer 

Magnolie Magnolia 

Mahonie Mahonia 

(Mirabel) Prunus cerasifera 

(Myrobalan) Prunus cerasifera 

Månefrø Menispermum 

Nordmannsgran. . Abies nordmanniana 

Nød Corylus (se også 

J uglans) 

Pagodetræ Sophorajaponica 

Parasoltræ Sciadopitys 

Perlebusk Exochorda 

Pibeved Philadelphus 

Pil Salix 

Platan Platanus 

Poppel Populus 

Pære Py rus 

Ranunkelbusk.... Kerria 

Ribs Ribes 

Robinie Robinia 

(Rododendron) . . . Rhododendron 

Rose Rosa 

Rødgran Picea abies 

Rødtjørn Cratægus monogyna fl. 

rubro pl. m. fl. 

Røn Sorbus 

Sarsaparil Smilax 

Sejlepil Salix caprea 

Sitkagran Picea sitchensis 

Skovfyr Pinus sylvestris 

Slangegran Picea abies v. virgata 

Snebolle Viburnum opulusv. 

roseum 

Snebær Symphoricarpos 

Sneflokketræ Chionanthus 

Sneklokketræ .... Halesia 

Spiræa Spiræa (se også 

Sorbaria, 

Physocarpus) 

Stikkelsbær Ribes, visse arter 

Stjernetop Deutzia 

Sumpcypres Taxodium 

Syren Syringa 

Sølvgran Abies nobilis 

Taks Taxus 

Tempeltræ Ginkgo 

Thuja Thuja 

(Tidselgran) Picea sitchensis 

Tjørn Cratægus 

Tornaralie Acanthopanax 

Troldnød Hamamelis

Træmorder Celastrus 

(Tuja) Thuja 

Tulipantræ Liriodendron 

Tungeblad Ruscus hypoglossum 

Tusindtop Sorbaria 

Tørstetræ........ Rhamnus frangula 

(Ulvsrøn) Viburnum opulus 

(Uægte Akacie) . . . Robinia 

(Uægte Jasmin). . . Philadelphus 

Tillæg 

Nogle stauder i Hesede Planteskole 

Valnød Juglans 

(Vandbusk) Hydrangea 

Vandgran kinesisk Metasequoia 

glyptostroboides 

Vedbend Hedera 

Vingevalnød Pterocarya 

Æble Malus 

Ædelgran Abies 

Ærtetræ Caragana 

Adiantum pedatum.. . . nærmest E101 struthiopteris flere steder 

Allium victorialis nærmest El02 Meconopsis cambrica . . flere steder 

Anchusa sempervirens . udbredt Mulgedium macro- 

Anemone nemorosa fl.pl. flere steder phyllum nærmest D55 

Anemone x sulphurea nærmest E103 Myrrhis odorata nærmest D27 

Aquilegia coerulea .... flere steder Narcissus poeticus nærmest G30 

Aralia racemosa nærmest D40 Onoclea sensibilis nærmest H43 

Arum maculatum nærmest H30 Papaver bracteosum. . . nærmest E104 

Aruncus siluester flere steder Polygonatum inter- 

Asarum europæum.... nærmest C23 medium .... nærmest F19 

Astilbe arendsii flere steder Polygonum 

Boltonia sp 

nærmest F38 amplexicaule nærmest F38 

Campanula persicifolia nærmest G35 Polygonum 

Chrysan themum 

sachalinense nærmest A47-52 

macrophyllum flere steder Prenanthes purpurea . . udbredt 

Convallaria majalis v. 

Primula elatior udbredt 

rosea 

nærmest J1 Primula variabilis ... . nærmest El 04 

Digitalis purpurea . E42 og flere steder Pæonia chinensis i K 

Epimedium alpinum flere steder Scilla campanulata . . . nærmest H4 

Galanthus nivalis. . flere steder Scilla italica nærmest H4 

Geranium phæum. . flere steder Scopolia carniolica . . . nærmest L7 ogC23 

Geranium pratense. nærmest El02 Scrophularia vernalis.. i skoven øst for 

Helleborus abchasicus . i J afd. O 

Hemerocallis - blomst nærmest H35 Scutellaria altissima.. . nærmest G93 

Heracleum villosum . . . nærmest D18 Thalictrum 

Hosta ^r blomst nærmest E99 aquilegiifolium nærmest El02 

Lilium martagón flere steder Trachystemon 

Lilium pyrenaicum. . . . flere steder orientalis nærmest E94 

Lunaria rediviva nærmest C7 Veratrum album flere steder 

Matteuccia 

Vinca minor varr nærmest D52

ANMELDELSER 

»Den store Rosenbog« af EIGIL KIÆR og VERNER HANCKE 

Politikens Forlag, 1965. 112 sider, rigt illustreret og 64 sider farveplancher. Pris: 25,50 kr. 

I år kom »Den store Rosenbog«, som vi så længe med forventning 

har set hen til, og forventningen er ikke blevet skuffet. Der er et væld 

af både historisk, teoretisk, faglig og anden nyttig viden, som vil være 

til uvurderlig gavn for de mange Rosen-elskere, der efterhånden er 

kommet til, og aldrig før har et værk om Roser indeholdt så mange 

farvelagte, smukt tegnede plancher. 

Bogen er inddelt i flere velafgrænsede, let forståelige og meget 

oversigtlige kapitler, begyndende med Rosens kulturhistorie fornøjeligt 

forfattet af professor ASGER KLOUGART. Man oplyses om Rosenarternes 

antal og udseende i oldtiden, om arkæologernes fund i 

kongegravene i Ur i Kaldæa og forbløffes over, at der vides så lidt om 

Rosen i Faraonernes Ægypten. Vi føres videre på Rosens vandring, 

først gennem Grækenland og siden til Romerriget. Fra Kina oplyses 

man om, at den berømte filosof KONFUTSE siger, at der på hans tid 

i den kinesiske kejsers bibliotek fandtes 600 bøger om Rosen. Ja, det 

var ca. 500 år før vor tidsregning. Videre går Rosens færd gennem 

historisk tid med stormskridt og bliver tilbedt og beundret af alle. 

Der fortælles om den kult, Rosen til alle tider har været genstand for, 

om Rosen som lægeurt og om dens store indflydelse i kunsten, både 

den billedlige og det skrevne. Man læser dette afsnit som den mest 

spændende roman, lige fra de oprindelige 200 arter til nutidens mere 

end 16.000 sorter. 

Herefter følger bogens 64 farvelagte plancher, smukt, kunstnerisk 

og veludført af tegneren VERNER HANCKE. Roserne er harmonisk 

placeret på siderne, og det er en god idé med enkelte afbildninger 

af andre planter som kontrast. Farverne virker ved første øjekast 

noget blege, men giver beskueren et smukt helhedsbillede, og de 

synes i hvert fald at være rigtigt afstemt efter hinanden. Som regel 

er det bedre med afdæmpede farver, der oftest virker mere overbevisende 

end skrigende ferske og overdrevne kulører. 

I forbindelse hermed kommer afsnittet »Beskrivelse af roserne«, 

hvis tekst nøje gør rede for hver enkelt afbildet Rose. Dette er ordnet

alfabetisk, og her finder man Rosernes data og karakteristika - 

forældre, krydsninger, oprindelsesår, særlige egenskaber o.s.v. 

Teksten er forfattet af havearkitekt EIGIL KIÆR med en klar forståelse 

af, hvor nødvendigt det er med nøjagtige oplysninger og tydelige 

henvisninger fra tekst til billede. 

Planteskoleejer NIELS DINES POULSEN fører os i tredie afsnit 

»Hvordan skabes en ny rose« gennem eventyret om en Roses tilblivelse. 

Erfarer, at eventyret også indebærer mange sorger og skuffelser, 

som kun gennem arbejde og gåpåmod ender med den umådelige 

glæde ved det endelige resultat, når Rosen er færdig og anerkendt. 

Man indføres i den betydelige viden, der ligger bag dette arbejde, og 

fryder sig over, at fagmanden lader os andre få lidt del i dette. Der 

fortælles også om de efterhånden mange Rosen-haver i landene til 

afprøvning af det færdige produkt, og dette i sig selv fortæller mere 

end ord om, hvor populær denne plante også er i nutiden, og hvor 

nyttigt det er, at denne bog har set dagens lys. 

EIGIL KIÆR fortæller indgående og fordomsfrit om »Plantning, 

beskæring og pasning af roser«, »Roserne i haven« og »Afskårne 

roser«; JØRGEN JENSEN er medforfatter i dette afsnit, - og om den 

megen viden og forståelse, der må til ved omgangen og pasningen af 

Roser. 

Særlig indgående fortælles om jorden og dens tilberedning, suppleret 

med meget instruktive tegninger, om plantning og beskæring 

og den forskelsbehandling, de forskellige typer skal have. Dog synes 

det at være bedst, om man lader hæksaksen ligge, når der er tale om 

Rosen-beskæring. 

Ved sammenligning af tegningerne på siderne 76-77 med 86-87 

af de forskellige typer Parkroser får man et klart indtryk af, hvorledes 

disse skal udtyndes, hvilket nok skal vise sig at være meget nyttigt. 

Havearkitekten fornægter sig ikke i afsnittet »Roserne i haven«. 

Her kommer hans betydelige erfaring læserne til gavn, og man glæder 

sig over de fortræffelige tegninger over Rosers anbringelse og havetegninger, 

som sammen med teksten giver dette afsnit sin store værdi. 

I afsnittet »Afskårne roser« gives der mange og gode råd ved 

behandlingen, og man bliver gjort bekendt med, hvor meget der kan 

gøres for at holde den afskårne Rose længst muligt i live. 

Konsulent HARRY HANSEN øser af sin store viden om »Sygdomme 

og skadedyr« og fortæller omhyggeligt og klart, hvorledes vi skal 

bære os ad med at værne vore dyrebare Rosen-planter. 

Sidst i bogen findes et afsnit »Udvalg af roser«, hvor sorter er 

ordnet efter, om de dufter og efter farve, grupper med forskellig

højde, en samling af Roser med særlig store og velfyldte blomster og 

endelig en gruppe uden eller næsten uden torne. 

Det er af stor værdi for købere af Roser ud af planteskolernes meget 

righoldige sortiment netop at kunne udpege den sort, som passer til 

vedkommendes krav eller ønsker. 

Som rosinen i pølseenden kommer tre sider, som forfatteren kalder 

»Ordforklaring«. Her vil den læge mand kunne få oplysning - i hvert 

fald i nogen grad - om mange af de fagudtryk, som fagmanden 

fylder os med, og gartnerens forklaringer vil sikkert gennem dette 

lille afsnit langt bedre blive forstået til gavn for havernes Rosen-flor. 

Interessen for Rosen er stor og vil uden al tvivl øges betydeligt, ikke 

alene fordi den er en af de blomster, som gennem tiderne har fulgt 

menneskets tilværelse, men ikke mindst, fordi der her i landet gennem 

vore verdenskendte Rosen-forædlere er skabt voksende nationale interesser, 

værdigt suppleret gennem den række af smukke Rosen-bøger, 

hvor »Den store Rosenbog« er den sidste i rækken. 

Der skal lyde en tak til forfatterne af dette smukke og brugbare 

værk. 

EMIL HARTMANN 

Nordsjællands Skove gennem 200 År 

E. LAUMANN JØRGENSEN og P. CHR. NIELSEN 

Rhodos, København, 1964, 175 sider med 10 farvetrykte kort i særskilt karton. Pris: 88 kr. 

Sankt Hans aften 1964 fejrede det danske statsskovbrug sit 200 års 

jubilæum, og i tilslutning til festlighederne udkom »Nordsjællands 

Skove gennem 200 År« ved et samarbejde mellem Direktoratet for 

Statsskovbruget og Skovbrugsafdelingen ved Den kgl. Veterinær- og 

Landbohøjskole. 

Bogen har som undertitel »Den Gram-Langenske Forstordning«, 

hvorved indholdet så godt som allerede er angivet. Den handler 

hovedsageligt om Norsjællands skove, deres tilstand, udvikling og det 

arbejde, der er blevet udført for og i dem fra 1764 til vore dage. 

Kan man lide at beskæftige sig med historie, som så ubetinget er 

den nødvendige baggrund for forståelse af det, vi i dag udfører, er 

det en overmåde behagelig beskæftigelse at læse derom, og glæden 

derover bliver så meget des større, når det, der læses, - som i denne 

bog, - er fornemt opsat og vel skrevet. 

Teksten er klart inddelt, og afsnittene kommer i kronologisk rækkefølge 

begyndende med en fortræffelig introduktion, som forfatterne

har gjort så oplysende, at lysten til at give sig i kast med dette smukke 

værk øges betydeligt. Den er inddelt i 8 afgrænsede afsnit, som igen 

er opdelt i flere dele alt efter stofmængden; men ens for alle afsnit er 

en klar linie fra fortid til vor nutid, således at den foruden at være en 

gedigen historiebog om vort statsskovbrug gennem de forløbne 200 år, 

tillige er en yderst anvendelig opslagsbog over dette emne, såvel for 

fagfolk som for læge læsere. 

Med den allerstørste interesse følger man beretningen om det 

initiativ, som overjægermester CARL CHRISTIAN VON GRAM udviste ved 

indkaldelsen af datidens betydeligste forstmand JOHANN GEORG VON 

LANGEN til at reformere skovdriften i vore forsømte skove, der dengang 

foruden at være træleverandør hovedsagelig skulle være spisekamre 

for fyrsternes veldækkede borde. 

Langt den overvejende del af bogen handler om CARL CHRISTIAN 

VON GRAM'S og JOHANN GEORG VON LANGEN'S liv i almindelighed og 

deres virke i og med skovene. Man hører om VON LANGEN'S virke i 

Norge før indkaldelsen til Danmark og om hans arbejde med skovene 

i sit hjemland ved Wernigerode og Brunsvig. 

Der fortælles indgående om hvilke kampe, der måtte føres for at få 

gjort de regerende monarker og deres rådgivere forståelig, at indførelsen 

af nye skovdyrkningsmetoder var en uomgængelig nødvendighed 

for skovenes bevarelse. Man får en klar opfattelse af, 

hvilken betydelig opsigt »Den Gram-Langenske Forstordning« bevirkede 

for datiden og om den modstand, der har været fra såvel fagfolk 

som fra nationale regeringskredse. 

Med glæde læser man beskrivelsen af de resultater, der dette til 

trods, dog alligevel blev opnået; resultater hvoraf mange den dag i 

dag endnu er synlige, og som vidner om den indsigt, dygtighed og 

udholdenhed, skaberne af »Forstordningen« har lagt for dagen. 

Skade, at den kun kom til at vare i 15 år; men senere generationer, 

til vore skoves gavn, forstod at værdsætte disse ideer. 

En nøje beskrivelse af de Langenske plantager og deres sammensætning 

af træarter findes i afsnit VI, hvor forfatterne i forbindelse 

med denne omtale rammende har kaldt Æren (Ahorn) i de nordsjællandske 

skove for »von Langens Fodspor«. 

De sidste to afsnit VII og VIII er helliget det, vi i dag har tilbage 

og kan beskue af VON LANGENS og C. C. GRAMS store arbejde, og disse 

sider kan på fortræffelig måde benyttes som vejviser for dem, der ved 

selvsyn yderligere ønsker at studere resultaterne af svundne tiders 

indsats. 

Sidst i bogen er en litteraturfortegnelse af betydelig størrelse, såvel

over trykte som utrykte kilder, hvilket bedre end ord fortæller om 

det store studiearbejde, der ligger til grund for bogens tilblivelse, et 

studie, der gør det muligt for læseren på en overkommelig måde at 

stifte bekendtskab med dette stof. 

Til bogen hører 10 meget smukke kortbilag af forskellig størrelse. 

Det er en fryd for øjet at studere dem, og man glæder sig først og 

fremmest over, at disse historiske dokumenter er blevet bevaret for 

eftertiden; men man glæder sig ikke mindst over den dygtighed, 

hvormed disse kort er blevet reproduceret til stor værdi som illustration 

til bogen. 

Mange betydende fagfolk har i nyere tid beskæftiget sig med denne 

periode af vort skovbrug, og det vil være nærliggende i denne forbindelse 

at nævne en af dem, hvis citat står gengivet på side 141. 

CH. LUTKEN siger her om de Langenske plantager: »De stå jo som 

levende vidner om trofast flid og sej udholdenhed ... De minde om 

en i det danske skovbrugs historie enestående glansperiode«. 

Dette citat kunne også godt stå som fællesnævner for den ånd, i 

hvilken bogen er blevet til, og for den begejstring, flid og omhu, 

forfatterne har lagt for dagen for at få stoffet så godt og så fyldigt 

som muligt. 

Vi må prise de kræfter, der som initiativtagere står bag ved, at 

bogen blev påbegyndt, og vi må takke forfatterne for dette smukke 

værk, som for fagfolk må være særdeles nyttig; men den største tak 

skal lyde fra ikke-fagfolks side, som gennem denne læsning får belyst 

skovtilstandene gennem de sidste 200 år på en overkommelig måde 

og herigennem får en forståelse af spørgsmål, som i allerhøjeste grad 

kommer vor tid ved. 

EMIL HARTMANN

EKSKURSIONER 

Enebærbakkerne ved Villingerød 

24. april 1960 

Søndag morgen lidt før kl. 10,00 mødtes deltagerne ved Enebærbakkerne, 

som er en del af de arealer der omtales som Rusland. 

Under prof. dr. phil. KAI GRAM'S kyndige ledelse blev vegetationen 

grundigt studeret, bistået af prof. H. VEDEL, hvis udredning af 

arealets karakter og udvikling hermed følger. 

Enekrattet på Hellebjerggaards jord nær Villingerød blev fredet i 

30'rne på grund af områdets særegne karakter og uomtvistelige skønhed. 

Ca. 20 år senere blev Landbohøjskolens botaniske afdeling gjort 

opmærksom på, at enekrattet var ved at blive forvandlet til skov, 

idet Eg og Skovfyr bredte sig kraftigt. Man delte nu det ca. 6 ha store 

areal op i 2 dele, hvoraf den ene halvdel fik lov at passe sig selv, 

medens man på den anden halvdel ryddede de stedfremmede træer 

og buske, der truede Enerne. Herved opnåede man dels at kunne 

følge kræfternes frie spil, dels at bringe den for fremmed trævækst 

ryddede del i overensstemmelse med den oprindelige fredning. Den 

foretagne hugst har dog vist sig ikke at være en tilstrækkelig foranstaltning 

til bevaring af områdets karakter, dels bliver de mange 

Ege-stubbe ved med at skyde, selv om man hvert år bortskærer skud, 

dels har det vist sig, at Enen ikke er i stand til at forynge sig i den 

lyng- og græsbundne jord, hvorfor krattet, der er ret ensaldrende, 

går en aldersdød i møde. En af årsagerne til den manglende foryngelse 

må antagelig søges i, at Ene-frø har en forkærlighed for at spire 

i vegetationsblottet bund. En sådan bund var tidligere pletvis til stede, 

da arealet blev græsset og kreaturerne trampede huller i vegetationsdækket. 

Ved fredningen blev græsning forbudt og få år senere havde 

Enen ingen foryngelsesmuligheder. Ud fra disse betragtninger blev 

der sat får på Ene-krattet for at få en Ene-foryngelse i gang. Resultatet 

heraf er ikke endelig opgjort. 

Den medbragte frokost blev indtaget på hotellet i Dronningmølle, 

hvorefter man kl. ca. 13,30 spadserede til Pandehaven, for endelig at 

afslutte denne meget udbytterige og instruktive tur på Bålbakken. 

HELGE VEDEL

Roskilde 

12. juni 1960 

Besøget gjaldt først og fremmest de to store og smukke anlæg Klostermarken 

og Byparken. Vi startede med Klostermarken, der først 

omkring 1950-52 har fået sin nuværende form efter tegninger af 

havearkitekt, professor C. TH. SØRENSEN. Navnet Klostermarken 

hentyder til, at det oprindelig drejede sig om et areal tilhørende Det 

adelige Jomfrukloster. Men det omfatter også det tidligere Birte 

Margrethe-Anlæg; begge rummer gamle, smukke træer, mens Folkeparken 

kun har fodboldbaner og lignende. Byparken er som egentlig 

park noget ældre. Den ligger på et areal, der blev skænket til Roskilde 

Kommune og udformet til park omkring 1910-12 efter tegninger af 

landskabsgartner AAGE HANSEN. Oprindelig var der uden for det 

gamle Roskilde bl. a. i Pipers Vænge kun nogle stier anlagt omkring 

1838 af et dengang nedsat forskønnelsesudvalg. Den kendte Tuttesti, 

der afgrænser byparken mod vest, er en af disse gamle stier, der blev 

anlagt til borgerselskabets glæde og ungdommens sværmerier. 

Straks efter ankomsten tiL Roskilde blev vi modtaget af stadsgartner 

WILLY A. SØRENSEN, der berettede om parkernes historie og derefter 

ledede rundturen. Vi beundrede de meget besøgte og stærkt benyttede 

anlæg, byens vigtigste åndehuller og koncentrerede os i øvrigt om 

de smukke træer. Det er ikke de store sjældenheder, der præger 

anlæggene, tværtimod er det gennemgående almindelige ting, hvoraf 

især kan nævnes Østrigsk Fyr og dens nære slægtning Pinus nigra 

poiretiaria, desværre noget på retur; af andre nåletræer Blå Douglasgran, 

Pseudotsuga menziesii glauca i sund form og Taxus baccata 

douastonii. Af løvfældende træer og buske kan nævnes Acer saccharinum, 

Acer platanoides, rødbladet og rødfrugtet, Acer campestre, Acer 

pseudoplatanus, Tilia platyphylla og cordata, Ulmus carpinifolia og 

dennes korkede varietet U. c. var. suberosa, desuden en U. carpinifolia 

med småbladet udslag på stammen. Populus simonii, Salix alba, 

Carpinus betulus, Platanus acerifolia, Sorbus aria, Cratægus coccinea 

coll., Prunus mahaleb og af buske Viburnum opulus, Rosa carolina og 

en Rosa pimpinellifolia-krydsmng. Frokosten blev indtaget på restauranten 

i Byparken, og vi er stadsgartneren megen tak skyldig for 

udmærket hjælp på flere måder under turen. 

JOHAN LANGE 

Århus og Moesgård 

13.-14. august 1960 

Botanisk Have ved Den gamle By var ekskursionens første mål. 

21

Afdelingsgartner JOHANNES KNUDSEN, der leder det daglige arbejde 

og gennem mange år har udført et meget fortjenstfuldt arbejde og 

altid har lagt stor vægt på rigtig etikettering, fortalte os først om 

havens historie, der ikke går så forfærdelig mange år tilbage. Begyndelsen 

blev gjort i 1910, men siden er området blevet udvidet 

meget væsentligt og strækker sig nu helt ud til ringvejen, hvor anlægget 

slutter med et smukt friluftsteater-anlæg, se i øvrigt DDÅ I s. 194. 

På den gamle Bys grund står også en hel del træer og buske til dels 

lige omkring de gamle huse; således iagttages her en smuk Corylus 

colurna, en Salix elæagnos, adskillige Salix alba og Salix albavarieteter, 

Ailanthus glandulosa og Castanea sativa. Men i øvrigt er 

det meningen her i årsskriftet senere at bringe en nogenlunde fuldstændig 

liste over vedplanterne i dette righoldige anlæg. 

Fra Botanisk Have gik turen til Moesgård 6 km syd for Århus. 

Dette tidligere så imponerende anlæg, der stammer fra ca. 1780, 

ligger nu hen i meget forsømt tilstand ligesom hovedbygningen. Men 

endnu kan man glæde sig over de prægtige træer, der står tilbage, 

adskillige af dem helt fra parkens anlæggelse; men en del er naturligvis 

betydelig yngre. Den største sjældenhed, som noteredes, er 

desværre på grund af uforstand blevet fældet senere. Det drejer sig 

om Quercus pubescens, som nok ligner vor hjemlige Stilkeg meget, 

men alligevel er karakteristisk og kendelig ved sin tætte dunbelægning 

på bladundersiderne. Stubben, som endnu er at finde, har i 1963 

skudt talrige skud, men de var dræbt i forsommeren 1964, og der er 

intet håb om at redde det sjældne træ. Af andre træer blev i 1960 

noteret følgende: Biota (Thuja) orientalis, Malus baccata cerasifera, 

Robinia pseudoacacia, Platanus acerifolia, Carpinus betulus, Abies alba, 

Ilex aquifolium, Taxus baccata og T. b. var. erecta, Fagus sylvatica, 

Juglans regia (en allé øst for haven langs vejen mod Skovmølle), 

Fraxinus excelsior pendula, Sorbus torminalis med rodskud; træet er 

meget anseligt og har en stamme, der måler 3,80 m i omkreds; 

Aesculus octandra, Liriodendron tulipifera, Acer cappadocicum, Tilia 

moltkei; af buske noteredes Staphylea pinnata, Rosa pendulina, Rosa 

rugosa kamtchatica (— »hollandica«), Juniperus communis. I alleen, 

der fører fra hovedlandevejen op til Moesgård, er tidligere (ca. 1955) 

iagttaget en enkelt Populus tacamahaca, der formodentlig eksisterer 

endnu, men vi gav os ikke tid til at opsøge den. I øvrigt er ekskursionen 

skovrider, dr. agro. KJ. LADEFOGED megen tak skyldig for 

gode oplysninger om parkens historie, som skovrideren var så elskværdig 

at skaffe til veje i en håndevending. Skovrider LADEFOGED er 

ganske uden ansvar for den beklagelige fældning af havens sjældneste 

træ.

Søndag den 14. august startedes med et besøg i Mindeparken, hvor 

der findes et righoldigt pinet i parkens østside bag villahaverne langs 

Oddervej. De står her frit og smukt placeret i en velholdt græsplæne. 

Efter hukommelsen anføres: Sequoiadendron giganteum, Cryptomeria 

japonica, Sciadopitys uerticillata, Picea jezoensis, P. orientalis, P. mariana 

doumetii, P. omorica, P. afrzes-varieteter, P. sitchensis, Abies firma., 

A. homolepis, A. alba, Pinus jeffreyi, P. syluestris, Larix leptolepis samt 

adskillige cupressaceer. Også Chr. Rømerhaven nord for Mindeparken 

besøgtes. Ang. planter i de sidste to anlæg kan henvises til DDÅ I s. 

193. Til slut nåede vi en alt for hastig tur igennem Forsthaven ved 

Marselisborg. Denne meget righoldige samling øges stadig, takket 

være lederen, skovrider KJ. LADEFOGED'S store interesse for haven 

og dens vedligeholdelse, også hvad rigtig etikettering angår. I næste 

nummer af DDÅ vil der blive bragt en fuldstændig fortegnelse over 

alle vedplanterne i Forsthaven. 

JOHAN LANGE 

Skåne 

Kommunale anlæg i Hålsingborg samt fabrikken Findus' og direktør 

Flincks have Silleberg ved Bjuv. 

Ekskursionsdeltagerne mødtes 29. maj 1961 på havnen i Hålsingborg 

og besøgte i løbet af formiddagen tre smukke, kommunale anlæg. Et af 

dem, Øresundsparken, har fået sin nuværende udformning under medvirken 

af havearkitekt MELCHER OLSSON, der selv viste os rundt. 

Parken udmærkede sig dels ved sin landskabelige skønhed, dels ved 

sin rigdom på Rhododendron; det stærkt kuperede terræn med et lille 

naturligt vandløb og stedvis stærkt moseagtig jord var velegnet til 

Rhododendron-dyrkning og var et ganske overordentligt smukt og 

særpræget lille anlæg. Det blev startet omkring århundredskiftet til 

dels på gammelt voldgravsareal og er anlagt helt i landskabelig stil i 

modsætning til den øvre del af anlægget omkring Kårnan, med de 

mange klippede hække. 

I dette anlæg, som kaldes Slottshagen, noteredes af særlig bemærkelsesværdige 

ting Ginkgo biloba, Carya ovata, Pterocarya fraxinifolia, 

Corylusxcolurnoides, Liriodendron tulipifera, Pyrus salicifolia (2 stk.), 

Sorbus aria, Acer platanoides luteum og Tilia platyphylla. 

Byens yngste anlæg, Sturtzen-Beckers park, ligger i den søndre 

bydel ved Ramlosevågen og banegården. Den ligger på et gammelt 

flyvesandsfelt og rummer ikke større sjældenheder i dendrologisk 

henseende. Ege udgør en væsentlig del af tilplantningen.

Efter besøget i Hålsingborg tog man med toget til Bjuv, hvor vi blev 

afhentet i biler af direktør KARL-EVERT FLINCK, der assisteret af 

docent BERTIL HYLMO viste os rundt i den særdeles righoldige have 

omkring fabriksanlægget Findus og i direktørens private have. Kendt 

er de to herrers indgående studier over COTONE AS TER-slægten, der 

har resulteret i en meget værdifuld afhandling om dette emne. Af 

ganske særlig bemærkelsesværdigt bør nævnes en varietet af Cedrus 

libani var. stenocoma, der synes fuldt hårdfør. Af andre rariteter kan 

i flæng nævnes: Pinusxschwerinii, der er en hybrid mellem griffithii 

og strobus, resistent mod blærerust, Koelreuteria particulata, Rosa 

farreri, Elæagnus multiflora, Campsis chinensis, Eccremocarpus scaber, 

Chimonanthus fragrans, Taxodium ascendens, Hoheria glabrata, 

Nothofagus antarctica, Ilex ciliospinosa, Oxydendrum arboreum, og 

mange andre surbundsplanter også urteagtige. JOHAN LANGE 

»Fileten«, Farum Skovdistrikt 

18. juni 1961 

Deltagerne samledes i skovridergården, hvor kgl. skovrider JUST 

HOLTEN bød velkommen for straks efter at føre os ud i »Fileten«, 

som er et mindre, tilgrænsende areal, beplantet i årene efter 1937 af 

skovrider JUST HOLTEN. Se Dansk Dendrologisk Årbog bd. 1, hefte II, 

side 184. 

Siden denne omtale er arealet udvidet væsentligt, og planteantallet 

er øget betydeligt. Det er meningen snarest i DDÅ at komme med en 

fuldstændig registrering af træbestandene, samt et kort over arealet. 

Efter i et par timer under skovriderens livfulde og fornøjelige 

førerskab at have gået rundt i dette interessante og smukke arboret, 

var vi gæster i skovridergården til et veldækket kaffebord. 

EMIL HARTMANN 

Skjoldenæsholm og Farum Skovdistrikter 

18. oktober 1961 

I anledning af professor A. OPPERMANNS 100 års dag d. 18. oktober 

1961 havde Skovhistorisk Selskab arrangeret en ekskursion, hvor 

Dansk Dendrologisk Forening var inviteret, med det formål at opsøge 

nogle af de vrange bøge, som OPPERMANN har beskrevet i »Vrange 

Bøge i det nordøstlige Sjælland«. Se »Det forstlige Forsøgsvæsens 

Meddelelser« bd. 2, s. 29-256.

Efter at godsejer, forstkandidat VILHELM BRUUN DE NEERGAARD, 

Skjoldenæsholm, og skovrider C. M. VENDELSØE havde budt velkommen, 

overtog skovrideren ledelsen af ekskursionen og førte deltagerne 

ca. 45 ialt til første punkt, den ca. 300 år gamle »Atterupbøg«, 

afbildet som fig. 123 i ovennævnte afhandling. 

Bøgen måler i dag i 1,3 m's højde 590 cm i omkreds og har haft en 

tilvækst på ca. 100 cm i de 53 år siden OPPERMANN målte den. 

Yderligere oplys'es, at man havde skønnet træets vedmasse til ca. 

50 ni 3. 

Videre gik turen til den 126 m høje Gyldenløveshøj og til Haraldsted 

skov, hvor den vrange bøg ved skovløberstedet blev beundret. Afbildet 

som fig. 97 i Oppermanns afhandling. Også her kunne en 

betydelig tilvækst iagttages siden billedet fra 1908 blev taget. 

Efter at deltagerne i »Vrange Skov« havde beset adskillige vrange 

bøge af forskellig type, se fig. 85-95 i samme afhandling, takkede 

formanden efter frokosten godsejer NEERGAARD og skovrider VENDEL- 

SØE for formiddagens interessante ekskursion. 

Om eftermiddagen samledes man ved Uggeløse skov, Farum skovdistrikt, 

hvor kgl. skovrider JUST HOLTEN viste de mange af professor 

A. OPPERMANN beskrevne Bøge. Derom skriver JUST HOLTEN i sin 

artikel »Vrange Bøge på Farum Skovdistrikt« i Dansk Dendrologisk 

Årsskrift bd. 2, hefte II, side 161, hvorfor yderligere beskrivelseer 

overflødig på dette sted. Se iøvrigt Skovhistorisk Selskab's ekskursionsreferat 

af turen ved lektor P. CHR. NIELSEN. 

EMIL HARTMANN 

Gisselfeld Have og Hesede Planteskole 

18. maj 1962 

Deltagerne, 38 ialt, samledes ved den nordlige indgang og blev modtaget 

af klostergartner H. WEDEGE, der har ledet pasningen af parken 

i en lang årrække og stadig har gennemført forbedringer. Parken 

ligger i et landskabeligt sjældent smukt terræn og er til trods for at 

den gennemskæres af en forstyrrende vej, der deler parken i Neder - 

haven mod syd og Lysthaven øst for slottet, et af de smukkeste anlæg 

i Danmark. I de seneste år o: i 1963 er der yderligere under klostergartnerens 

ledelse skabt et moderne staude- og rosenanlæg nord for 

slottet umiddelbart inden for den ny indgang over for parkeringspladsen. 

Fra denne nye del af haven er der ført en vej norden om den 

såkaldte Gårdsø, således at den offentlig tilgængelige del af parken 

nu er udvidet med adskillige tønder land og gjort en attraktion rigere.

I DDÅ bd. 1 s. 302-03 er der kort gjort rede for hovedtrækkene i 

parkens historie, hvortil henvises. Også en del af plantearterne i 

parken er nævnt der. Kun følgende tilføjelser og rettelser skal derfor 

meddeles her. Ved broen, der fra nordhaven fører over til slottet, 

står en Tilia uulgaris og en Tilia platyphylla, den sidste er en ret 

småbladet type, begge er gamle og anselige træer. I Nederhaven 

Juglans regia var. laciniata, en ejendommelig frynset form af Alm. 

Valnød; en retstammet type af Pinus paruiflora, videre Pinus ponderosa, 

Ar alia elata og Aralia chinensis, Zanthoxylum americanum, Py rus 

salicifolia, 3 stk.; Fagus sylvatica var. péndula, Fagus sylvatica var. 

aspleniifolia, Populus alba, Picea jezoensis, Populus lasiocarpa og Picea 

omorica begge ca. 15 m høje, endelig en stor statelig Gleditsia triacanthos. 

Den tidligere omtalte Chamæcyparis thyoides er død, og 

Platanus orientalis ryddet, Quercus hispanica er ombestemt til Q. 

turneri var. pseudo turner i. I Lysthaven noteredes foruden tidligere 

omtalte følgende: Picea omorica, Pinus strobus, Thujopsis dolabrata, 

Juniperus squamata meyeri, Magnolia kobus, Magnolia parviflora, 

Davidia involucrata, Ulmus glabra var. exoniensis er nogle af de mest 

iøjnefaldende vedplanter, men dertil kommer en rigdom af stauder 

og stenhøjsplanter. En fuldstændig fortegnelse over havens planter 

bør før eller senere bringes her i årsskriftet. 

Fra Gisselfeld Have gik turen til Hesede Planteskole, der står under 

skovrider N. E. HOLTENS opsyn. Denne have ligger afsides i skoven 

uden for offentlig tilgængelig kørevej og besøges derfor kun af ganske 

få mennesker. Nogen egentlig pleje kan godset derfor ikke ofre på 

stedet; men der foretages dog i perioder udvisninger, således at 

sjældne planter ikke ødelægges af den naturlige opvækst af Elme, 

Hassel og lign. I vinteren 1964-65 er de store stærkt skyggende Linde 

forrest i haven ligeledes blevet fældet, således at den sjældne Ilex 

verticillata får en chance, og anlægget i det hele er blevet væsentlig 

mere åbent og tillokkende end tidligere. Både skovrider N. E. HOL- 

TEN, der modtog ekskursionen og ledsagede os rundt, og hans forgænger, 

skovrider S. KINDT, der ligeledes deltog i turen, har med den 

største imødekommenhed og interesse været behjælpelige med den 

praktiske tilrettelæggelse af bestemmelse og katalogisering af havens 

planter og har været meget lydhøre over for Dendrologisk Afdelings 

ønsker om fældning og anden nødtørftig pleje. En fuldstændig og 

å jour-ført fortegnelse bringes andet sted i dette hefte, side 250, hvortil 

der henvises. 

Efter besøget i selve planteskolen kørtes ad skovvejene til den dybe 

kløft, hvor vi dels beundrede det ejendommelige landskab midt i

skoven dels imponeredes af enkelte kæmpemæssige træers højde, 

især en Pseudotsuga menziesii. 

JOHAN LANGE 

Gyldensten, Erholm og Hofmansgave 

18. og 19. august 1962 

Deltagerne ca. 50 ialt mødtes kl. 9 på Gyldensten, hvor greve 

CARL-JOHAN BERNSTORFF bød velkommen og fra slottets smukke 

hovedindgang fortalte godsets og sin slægts historie. 

Se lit.: Trap Danmark 4 udg., 4 bind s. 499. - Danske Herregaarde 1920, 2 bind 1923 

s. 299. - Johs. Tolle: Danske Gartnerivirksomheder 2 bind, 1935 s. 1307-08. - Bent 

Engberg: Danske Skovdistrikter 1949 s. 162-63. 

Derefter overtog grevens fader, lensgreve, hofjægermester, kammerherre 

ERICK ADOLPH ERNST BERNSTORFF-GYLDENSTEEN, som bor 

på den nærliggende gård Sandager, føringen sammen med skovrider 

H. V. DREYER og gartner C-. C. CHRISTIANSEN. 

Fra slotsgården, hvor der på tre sider (vest, nord og øst) findes en 

»Krinds« af klippede Parklind, Tilia vulgaris, førtes deltagerne først 

ud i parken lige syd for slottet. Tre store og prægtige Hængebøge 

vakte straks deltagernes interesse. Den ene af dem er næsten ganske 

vrang. Træernes alder skønnes at være ca. 150 år; men herom var 

der dog divergerende meninger. 

Ved voldgraven øst for slottet står Stranvaesia davidiana, 2,5 m høj, 

og på den anden side et par Taxus baccata, hvor den største (nordligste) 

måler 9,5 m i højde med et stammeomfang på 1,75 m. Lensgreve 

BERNSTORFF-GYLDENSTEEN fortalte os, at man skønnede, at 

disse to Taxus ikke havde forandret højde og omfang de sidste 50 år. 

Her i denne del af parken skal særlig nævnes en Ulmus carpinifolia, 

højde 22 m, stammeomfang 3,70 m, hvis stamme er helt beklædt med 

Vedbend, Hedera helix. Fraxinus or nus med en skønnet højde på 

10 m og med en smuk og tæt sluttet krone. 

Omkring tennisbanen, hvor der oprindeligt har været stauderabatter, 

er der et hegn, op ad hvilket der blandt andet vokser en del 

Celastrus orbiculatus, Træmorder. Her findes nogle meget smukke 

sandstensfigurer forestillende årstiderne, som stammer fra et slot i 

Schlesien og blev købt i Berlin i 1920. 

Syd for denne del er der et kuperet, noget vandlidende stenanlæg 

med mange morsomme skyggeplanter og en del interessante træer 

blandt andet en Ginkgo biloba, ca. 15 m høj, Taxodium distichum,

Thuja occidentalis filiformis, Juniperus chinensis aureospica, Abies concolor, 

Salix purpurea gracilis, Rosa helenae og Abies pinsapo. 

Efter besøget i den smukke og stadig velbevarede park, førtes 

deltagerne ud i den nærliggende del af skoven, hvor nogle prægtige 

alléer af Hestekastanie, Lind og Bøg blev beundret og diskuteret. 

Den gamle Hestekastanie-allé, som nu er temmelig affældig, synes 

ifølge en skitse i Danske Herregaarde at have haft sit udspring fra 

østhaven gennem sydhaven, hvorfra den er gået videre ud i skoven. 

Omkring denne allé står der på hver side prægtige gamle og unge 

Bøge af høj værdi. Disse er blandt de anerkendte Bøge-bevoksninger 

i Danmark og afkom efter en oprindelig meget fin bevoksning omkring 

en endnu delvis bestående Bøge-allé, hvis alder angives at være 

ca. 170—180 år gammel. Træerne i denne allé er meget høje og ranke 

og fremstår som et enestående skønt skue. Et af disse træer blev for 

nogle år siden fældet, og kævlen benyttet som »Kølsvin« til et af 

staten bygget inspektionsskib »Nukki« til Grønland. Kølen var, da 

den var hugget til, 20,5 m lang, og den brugbare kævle var inden 

tilhugningen 50 cm i diameter i toppen. Skibet blev bygget på Bogense 

skibsværft og blev af sagkundskaben beundret for det smukt udførte 

arbejde. Foruden de to ovenfor omtalte alléer findes også en prægtig 

gammel Lindeallé, Grevindealléen, plantet 1807 og oprindelig planlagt 

at skulle gå helt til gården Jerstrup, som hørte til godset; men et 

mellemliggende stykke jord, som var i fremmed besiddelse, forhindrede 

denne plan. 

Inden den egentlige ekskursion havde professor JOHAN LANGE og 

undertegnede været på besøg hos ekskursionsværterne og blandt andet 

opsøgt lensgreve BERNSTORFF-GYLDENSTEEN på Sandager, som drives 

sammen med Gyldensten. 

I haven til Sandager står der foran hovedbygningen midt på plænen 

et fremragende eksemplar af Liriodendron tulipifera, hvis enorme 

krone går helt ned til jorden og i år bærer et utal af blomster. Det er 

et for arten her til lands usædvanligt stort træ. I forbindelse med 

besøget her beså vi et lille, men værdifuldt arboret, som lensgreve 

BERNSTORFF-GYLDENSTEEN har ladet plante på en mindre plads i 

nærheden af Grevindealléen øst for Gyldensten slot. - Se oversigtkortet, 

planen over arboretet og plantefortegnelsen med planteåret, 

som er gennemgået af professor JOHAN LANGE samme år. 

Anlægget af denne værdifulde plantesamling vidner om et betydeligt 

plantekendskab og interesse for udbredelsen af den dendrologiske 

viden for kommende slægter.

Det er et arbejde, der fra dendrologisk interesserede kredse skal 

udtrykkes den varmeste tak for. 

I 1963 udsendte lensgreve ERICK BERNSTORFF-GYLDENSTEEN et 

mindre skrift om parken på Gyldensten, dens oprindelse og med en 

del værdifulde enkeltheder, som blev sendt som en hilsen til familiens 

slægt og venner. 

Det ville være ønskeligt, om et sådant initiativ kunne danne skole 

for andre besiddere af ældre og værdifulde parker, således at der for 

eftertiden kunne foreligge oplysninger, der havde værdi for senere 

slægtsleds efterforskning. Erfaringsmæssigt går sådan viden næsten 

altid i glemmebogen. 

Fra Gyldensten kørtes i bus og private biler til Aarup hotel, hvor 

frokosten blev indtaget, hvorefter deltagerne i sluttet trop under 

ledelse af hof jægermester H. C. C. F. CEDERFELD DE SIMONSEN førtes 

til Erholm gods lidt nord for Aarup.

10 

14 

15 

20 

24 

25 

17 

22 23 

4 5 lage 

i 1 

1 1 10 m 

[-2 Quercus cerris 1913 Ungarn - 14 Aesculus pavia eller snarere A 

3 Pinus cembra 1921 octandra 1935 

4 Prunus serrulata 'Hisakura' 1922 - 15 Larix sibirica 1935 

5 Juniperus communis 1925 - 16 Picea pungens glauca 1935 

6 Thuja plicata 1935 - 17 Populus lasiocarpa 1938 

7 Pinus ponderosa 1935 - 19 Malus purpurea (M. pumila 

8 Chamaecyparis lawsonianaerecta Niedzwetzkyana) 1946 

viridis 1935 - 18 Betula alba 1938 

9 Picea orientalis 1935 - 20 Juglans nigra 1958 

10 Abies cephalonica 1935 - 21 Acer platanoides 1958 

11 Abies homolepis 1935 - 22 Abies cephalonica 1955 

12 Picea mariana 1935 - 23 Abies lasiocarpa arizonica 1955 

13 Chamaecyparis lawsoniana aurea - 24 Acer ginnala 1955 

1935 - 25 Crataegus arnoldiana 1955 

Arboretet Gyldensten 

Plan og plantefortegnelse 

13 

19 

18 

16 

12

Selve godset Erholm går langt tilbage i tiden, og nævnes antagelig 

første gang i 1373 under navnet »Heierholm«, men har skiftet navn 

gentagne gange op gennem tiderne. 

Se lit.: Trap Danmark, 4. udg. 4 bd. side 536. - Danske Herregaarde 1920, 2 bd. 1923 

side 537. - Johannes Tolle 1934-36: Danske Gartnerivirksomheder, side 1297. - Bent 

Engberg: Danske Skovdistrikter 1949, side 161. 

Inden vi kom til selve den smukke park, som omgiver hovedbygningen, 

fik vi forevist en del af skoven »Søndergaarde Skov«, 

hvor der findes nogle fremragende træer af Japansk Lærk og Douglasgran. 

Efter dr. C. SYRACH LARSENS mening må de Japanske Lærke 

her betegnes som de bedste og smukkeste i Danmark. Skovrider 

HENRIK C. 0. CHRISTOFFERSEN fortalte, at der i 1898 blev købt 100 g 

frø af Japansk Lærk hos JOHANNES RAFN, Skovfrøkontoret. HAAKON 

RAFN oplyser på en forespørgsel, at der ikke kan siges noget om, 

hvorfra i Japan dette frø er kommet; men at de 100 gram blev solgt 

for 3,50 kr. i 1898. 

Planterne af dette frø blev brugt til en efterbedring i 1902 med 

mellemplantning af Hvidel og Ask i en mislykket Ege-såning, som 

blev foretaget på oprindelig fæstegårdsjord, der i 80'erne blev inddraget 

til nuværende Søndergaarde Skov. 

Efter en måling i 1928 havde de Japanske Lærke en gennemsnitshøjde 

på ca. 16 m med en vedmasse på 320 m 3 pr. ha., og i 1955 viste 

gennemsnitshøjden 29,2 m med et stammeomfang på 1,02 m. I dag 

er der kun 19 stykker tilbage. Nær de Japanske Lærke fmdes nogle 

enkelte eksemplarer af Douglasgran fra 1890, som i 1956 viste 30,5 m 

i gennemsnitshøjde og med et stammeomfang på 2,65 m. Vi beså 

også i en nærliggende del af skoven dejlige gamle Rødgraner, som er 

jævnaldrende med de Japanske Lærke. HAAKON RAFN oplyser, at der i 

1898 blev leveret 3,0 kg Rødgran-frø til daværende skovrider BANG. 

Frøets oprindelse er tyrolsk fra Høj alperne. En meget stor del af 

disse træer her i denne del af skovdistriktet og næsten alle i en 

nordligere del, Østerskov, væltede ved den hærgende orkan i februar 

1962, hvor træerne på grund af den megen regn væltede på roden, 

til trods for den ret svære jordbund, og mange andre knækkede og 

splintredes totalt. 

Efter at have beset disse skovmæssigt yderst interessante afdelinger 

og fra turens ledere fået mange værdifulde oplysninger, kørte vi til 

Erholm park, hvor vi gæstfrit blev modtaget af familien CEDERFELD 

DE SIMONSEN, der foreviste os parken, som tiderne og den vanskeligt 

tilgængelige arbejdskraft til trods stadig bliver holdt i en mønster-

værdig stand. Parken, som vi ser den idag, er udformet og anlagt af 

slotsgartner Rudolph Rothe i 1854, efter at den nuværende hovedbygning 

i gotisk stil var blevet bygget i 1850-53 højt på bakken ca. 

300 m fra den gamle, som lå i lavningen nede ved søen eller kanalerne, 

og hvis park var ret beskeden og i gammel stil og vendte mod 

nord. 

Se litt.: Tidsskrift for Havevæsen 1877, side 140, af N. E. Hofman Bang. - Tidsskrift for 

Skovbrug side 91, Johan Lange: »Bidrag til de i Danmark dyrkede Frilandstræers 

Naturhistorie«. På foranledning af »Det kgl. Landhusholdningsselskab« foretog Johan 

Lange og gartner Helveg i 1872-73 målinger og klassifiseringer af betydende træbestande 

i forskellige parker i Danmark. Desværre synes for Erholms vedkommende de fleste 

af de der målte træer næppe mere at eksistere. 

Af træer i parken bør nævnes ved indkørselen: Paulownia tomentosa, 

Platanus acerifolia, Euonymus planipes (sachalinensis), Tilia 

cordata plantet i 1897 på daværende ejers 80 års fødselsdag. Ved 

portbygningen 5 høje og smukke Taxus baccata stricta. På plænen 

foran hovedbygningen står der en ualmindelig smalbladet og typisk 

Fagus sylvatica aspleniifolia, samme sted Tilia petiolaris, som kan have 

hørt til det ældre haveanlæg og må være ca. 150 år. Desuden en 

gammel Pinus austriaca, som i 1883 blev målt af JOHAN LANGE og 

havde da et stammeomfang på 5 alen og 4 tommer. I denne del af 

parken skal desuden nævnes Pinus parviflora, Juniperus sabina, Pinus 

jeffregi, Pinus ponderosa, Juniperus chinensis, Pinus contorta, Abies 

grandis, Picea pungens, Cedrus atlantica. I den sydøstlige del af parken 

står der en gammel todelt Liriodendron tulipifera, den tykkeste del 

har et stammeomfang i brysthøjde på 2,80 m og måler i højden 24,3 m. 

Dens alder angives til ca. 150 år, men er mærkværdig nok ikke nævnt 

af JOHAN LANGE. Træet er stadig friskt og levedygtigt og har hørt til 

det ældre haveanlæg. Her i nærheden står en Ginlcgo biloba, han. 

Højden ca. 15 m, stammeomfang 1,3 m. Er plantet af hofjægermesterens 

fader ca. 1930. 

JOHAN LANGE nævner i sin beskrivelse i 1886 en Robinia pseudoacacia, 

som dog ikke eksisterer mere; men et par børn af denne 

(rodskud) står her i samme del af parken, hvoraf den største måler 

22 m i højden, med et stammeomfang på 2,75 m; den er dog ikke 

særlig sund mere. Her i nærheden står en gammel, meget lav og fint 

kuplet Prunus serrulata. Nederst i det gamle anlæg ved broen står en 

Libocedrus decurrens, som antagelig er over 100 år gammel og 2 

Cotinus coggggria af samme alder og ligeledes hørt til det gamle anlæg. 

Den ene helt typisk for arten, den anden antagelig et barn af først-

nævnte (ingen aflægger) stærkt afvigende med meget glatte blade. 

Nyplantet her en Abies lasiocarpa arizonica ca. 25 år. 

På engen øst for hovedbygningen findes flere Tilia platyphyllos, og 

ved kanalen herned vokser der store partier af Buphthalmum speciosum 

(Tusindstråle), som med sit væld af veludviklede gule blomster 

i forbindelse med nogle hvide træbroer giver en fin virkning i dette 

noget engagtige anlæg, som antagelig har hørt til det nederste af det 

gamle anlæg til den forrige hovedbygning. 

Omkring søen nordøst for hovedbygningen, som oprindeligt har 

hørt til et franskpræget vand- og stenanlæg, står på hver side af en 

forhenværende trappe ned til søen to store Taxus baccata stricta 

(fastigiata). Langs med søen er der mange prægtige Gunnera manicata, 

som her tilsyneladende tåler vintrene udmærket, til trods for at de 

ikke dækkes med andet, end hvad der falder fra træerne omkring 

dem. Sydøst for dette vandanlæg findes to Castanea sativa, den ene 

med et stammeomfang på 1,0 m; denne hælder mod syd og siges at 

fructificere livligt hvert år. Frugterne bruges i husholdningen. Den 

anden med et stammeomfang på 2,60 m er en meget storbladet type, 

angives aldrig at have båret frugter. 

Nord for søen ligeledes i denne del af parken står et prægtigt 

eksemplar af Picea orientalis, ca. 20 m høj med grene helt ned til 

jorden og bærende masser af kogler, i nærheden en Abies riobilis, 

Viburnum tomentosum, og en bredkronet og veludviklet Prunus mahaleb 

i et buskads. For enden af parken mod nord er der en del Abies 

nordmanniana, ca. 50 år, og foran disse er plantet en del Acer 

saccharinum og Prunus serotina. 

Ved trappen nordøst for hovedbygningen er der en meget stor 

Escallonia hybrida, 2 m høj og 3 m bred, og lige ved en Caragana 

chamlagu. 

I et busket her findes blandt andet Rosa omeiensis pteracantha og 

Rosa willmottiae. Ved terrassen øst for hovedbygningen Vitis amurensis. 

Midt i hovedbygningens gård står en velvoksen Tilia platyphyllos 

og op ad bygningen herinde to kraftige Aristolochia moupinensis 

på hver side af hovedtrappen. 

Efter at deltagerne i ca. \ \ time med interesse havde beset og nydt 

træbestandene i parken, samledes man til et overdådigt kaffebord, 

som festligt var dækket op i godsets forhenværende store vognport. 

Her fortalte hofjægermester CEDERFELD DE SIMONSEN om sin slægts 

og stedets historie, og ekskursionen afrundedes med en rundgang i 

hovedbygningen, hvor familien fortalte mangt og meget af historisk 

interesse.

Besøget på Erholm afsluttedes ved ca. 18-tiden, hvorefter hovedparten 

af deltagerne kørte til Bogense, hvor middagen blev indtaget 

på restaurant »Arken«. Senere på aftenen samledes man til et kombineret 

the- og kaffebord på hotel Bogense og fordrev aftenen med 

hyggelig og faglig diskussion. 

Søndag morgen d. 19/8 samledes man på torvet i Bogense, hvorefter 

turen gik til Hofmansgave, hvor vi ankom kl. 9,45. Her blev vi 

modtaget af frøknerne INGE og ELLEN HOFMAN BANG i hovedbygningens 

dejlige stuer, hvor vi oplevede denne nu omstunder så 

sjældne ånd eller atmosfære, som er en fin blanding af foretagsomhed, 

etik og ærefrygt for tidligere generationers arbejde og virke. 

Frøken INGE HOFMAN BANG redegjorde for sin slægts historie og 

fortalte i denne forbindelse om parkens og havens tilblivelse, som 

er så nært knyttet til slægten Hofman Bang's liv, og om den ånd, 

som i generationer har hersket her på gården. 

Botanik og anden videnskab har i lang tid været det, man beskæftigede 

sig med, og der findes dejlige og værdifulde samlinger af 

bøger og værker om disse emner, foruden sjældne samlinger af både 

danske, skandinaviske og internationale herbarier. Disse sidste findes 

nu på Botanisk Museum. En enestående samling udelukkende bestående 

af Mosser findes også her fint opbevaret mellem små objektglas, 

ialt ca. 800 stk., samlet af frøknerne HOFMAN BANG'S bedstefader. 

Hver enkelt nummer er opbevaret i små lommer klæbet på 

større ark, der igen er hæftet sammen og indbundet som en bog, 

med fortegnelse over alle disse arter, deres løbenumre i samlingen, 

og samtidig henvisning til det botaniske system. 

Se litt.: Trap Danmark 4 udg. 4 bd. side 465. - Dansk Havetidende 12 årg. 1860 side 37, 

42, 73, 77. - Den Danske Botaniks Historie II 1924-26, side 137 og 272 af Carl Christensen. 

- Danske Gartnerivirksomheder 1934-36, side 1328 af Johannes Tolle. - Danske 

Herregaardshaver 1920, 2 bd. 1923, side 405; her findes en meget instruktiv plan af 

Hofmansgaves have, tegnet 1915. - Tidsskrift for Havevæsen 1874 og 1878. - 

I parken findes nedennævnte træer, bestemt af prof. JOHAN LANGE 

i august 1962. 

I. Ved opkørslen 

Tilia cordata, 8 stk. Tilia vulgaris, 3 stk. Quercus robur fastigiata. Juglans regia, ca. 

12 m høj. 

II. I østhaven 

Morus nigra, rester, antagelig stubskud af gammelt træ, nævnt i Tidskrift for Havevæsen 

1874 s. 142. 

III. Ved norske hus 

som er opført af tømmer sendt til Hofmansgave kort tid efter 1814, som tak for N. E. HOF-

MAN BANGS hjælpeaktion for Norge i form af en skibsladning korn under de vanskelige 

år under napoleonskrigene. 

Caragana frutex. Primus mahaleb, flerstammet, 3-4 m. 

IV. Store plæne 

I østsiden af parken står en række på 17 store gamle Fagus sylvatica kaldet »Hækken«, 

som formodentlig er rester af en oprindelig hæk der grænsede parken mod øst. Træerne 

er mærkeligt knudrede og krogede, og det fremgår ret tydeligt, at disse er gennemvoksninger. 

Der vides næppe i øjeblikket ret meget om »Hækkens« historie; men spørgsmålet 

er genstand for arkivstudier. 

Tilia petiolaris, podet. 21 m høj, st. omf. 4,05 m. Castanea sativa. Acer p se udoplat anus 

variegatum. Ilex aquifolium, hun. Picea omorica, 10 år. Fraxinus excelsior aurea. Aristolochia 

durior. Menispermum canadense. Lonicera periclymenum. Ulmus carpinifolia (suberosa). 

Pterocarya fraxinifolia, 2. gen. Tilia vulgaris. Quercus robur fastigiata, nævnt i Tidskrift 

for Havevæsen 1874 s. 143 under navnet Q. pyramidalis. Abies nordmanniana, 2 stk.: 

1 død, 1 døende, begge med Hedera helix i floralt stadium, 12 m. Ginkgo biloba, 18,2 m høj, 

2,14 m st. omf., nævnt i Tidskrift for Havevæsen 1874 s. 143 under navnet Salisburia 

adiantifolia. Catalpa bignonioides, aflægger af et gammelt træ, der er nævnt i Tidskrift 

for Havevæsen 1874 s. 142 og 1878 s. 218 under navnet Catalpa syringæfolia. Lonicera 

quinquelocularis. Juniperus communis. Chænomeles lagenaria. Aesculus parviflora, nævnt i 

Tidskrift for Havevæsen 1874 s. 143 linder navnet Pavia macrostachya. Aesculus octandra, 

nævnt i Tidskrift for Havevæsen 1874 s. 143 under navnet Pavia flava. Pseudotsuga 

menziesii, nævnt i Tidskrift for Havevæsen 1878 s. 219 under navnet Abies Douglasii. 

Robinia pseudoacacia, nævnt i Tidskrift for Havevæsen 1874 s. 143 blot stavet R. pseudacacia. 

Juglans regia laciniata. Ilex aquifolium. Cratægus prunifolia. Chamæcyparis pisifera 

fdifera. Libocedrus decurens. Chamæcyparis lawsoniana argentea. 

V. Espalieret på stråtækt længe 

Tecoma radicans (Campsis radicans). Wisteria sinensis. Ficus carica. Buxus sempervirens, 

hæk ca. 25 m lang, 2 m høj, 1,9 m bred. 

VI. Plænen vest for stråtækt længe 

Sequoiadendron, Metasequoia, foræret af Arboretet i ca. 1956-57. Cratægomespilus grandiflora, 

nævnt i Tidskrift for Havevæsen 1874 s. 142 og 1878 s. 220 under navnet Mespilus 

grandiflora. Syringa reflexa. Juglans regia laciniata, 2 m. Liriodendron tulipifera, 2 m. 

Acer campestre, 12-15 m høje, flere stk. 

VII. Vestlige afsnit 

Ailanthus altissima, rodskud af gammelt træ der er nævnt i Tidskrift for Havevæsen 1874 

s. 142 under navnet A. glandulosa. Aesculus octandra. Alnus cordata, 20 m. Ulmus carpinifolia. 

VIII. I skoven 

Taxus baccata, 15 m høj. Taxus baccata stricta.

IX. Stenhøjen vest f. gården og nærmeste omegn 

Taxus baccata dovastonii. Rubus spectabilis. Pinus silvestris. Pseudotsuga menziesii, nævnt 

i Tidskrift for Havevæsen 1878 s. 219 under navnet Abies Douglasii. Ginkgo biloba. Taxus 

baccata stricta, 2 stk., nævnt i Tidskrift for Havevæsen 1874 s. 115 under navnet Taxus 

pyramidalis og 1878 s. 220 under navnet Taxus hibernica. Fraxinus excelsior, nævnt i 

Tidskrift for Havevæsen 1878 s. 142, målt af INGE HOFMAN BANG 19. juni 1958 til afdøde 

overgartn. JENS ØSTERGAARD, og var da 31,3 M høj, 5,20 m ist. omf., krondiameter 30 m. 

Cratægusprunifolia. Thuja plicata, 20 m høj, nævnt i Tidskrift for Havevæsen 1878 s. 143. 

Aesculus parviflora, nævnt i Tidskrift for Havevæsen 1874 s. 143 og 1878 s. 220 under 

navnet Pavia macrostachya. Staphylea pinnata. Holodiscus discolor. Laburnum watereri. 

Rhododendron-gruppe på 20 x 8 m, højde ca. 4 m. 

Formiddagens meget vellykkede besøg på Hofmansgave sluttede 

kl. 12, hvorefter middagen blev indtaget på Otterup kro. 

Eftermiddagen var helt helliget besøget på Enebærodden, som er 

fredet og hører under Hofmansgave. Hertil er der gennem årene 

gentagne gange foretaget naturvidenskabelige ekskursioner, og stedet 

er til stadighed genstand for studier over dens righoldige, særprægede 

og interessante plantevegetation. Her findes blandt andet endda særdeles 

fine typer af Østrigsk Fyr og Bjergfyr i blanding med Enebær 

i en betydelig variation, imellem hvilke der er typer, som ikke findes 

ret mange andre steder på grund af stedets gunstige beliggenhed. 

Arboretet i Hørsholm har siden 1957 arbejdet med 8 forskellige 

former i ovennævnte Bjergfyr, hvor modertræerne dengang var ca. 

80 år. Jordbunden på Enebærodden er på grund af dens store 

indhold af strandskaller meget kalkholdig, og halvøens geografiske 

beliggenhed lige op til havet gør den til et meget værdifuldt studiested. 

Man ved, at professor P. E. MULLER, en svoger til N. E. HOFMAN- 

BANG, igennem en lang årrække har færdedes her og gjort sine 

internationalt kendte iagttagelser over de her nævnte problemer, som 

er af stor værdi for vor samtid. 

Her findes også mellem Enebærrene store bevoksninger af Lyng, 

og som bireservat har stedet dels på grund af sin beliggenhed og 

natur og dels ved sit indhold af vilde planter en ikke ringe betydning. 

Ekskursionen sluttede ude på odden ved fyret kl. ca. 16,00. 

Vi skylder vore forskellige værter megen tak for Deres store interesse 

for vor sag, og for Deres beredvillighed til at fortælle om de steder, 

vi besøgte. 

EMIL HARTMANN

Stensbygård 

30. september 1962 

Deltagerne modtoges af godsejer, fru GUNVOR REIMANN, enke efter 

godsejer, skibsreder A. REIMANN. Vi blev straks betaget af slottets 

smukke beliggenhed og udsigten over Storstrømmen og begejstredes 

derefter over den velholdte parks righoldige plantesamling. En så 

godt som fuldstændig fortegnelse over vedplanterne i parken udarbejdet 

i 1961 vil blive bragt i næste nummer af DDÅ, hvorfor en 

omtale her vil blive forbigået. Derimod må det nævnes, at hele det 

store selskab blev meget gæstfrit modtaget af fru REIMANN og døtre 

og beværtet på bedste måde i det nyindrettede friluftskøkken med 

smukke og lune kroge i og omkring resterne af et tidligere drivhus. 

Disse minutter i det smagfulde anlæg dannede en hyggelig afslutning 

på en vellykket og udbytterig ekskursion. 

JOHAN LANGE 

Demonstration i fremstilling af Ahornsirup 

i Arboretet, Hørsholm. 

Lørdag d. 6. april 1963 var Dansk Dendrologisk Forening med gæster 

inviteret til Arboretet, Hørsholm for at overvære tapning og indkogning 

af sukkersaft fra Acer saccharum. 

Kl. 15,00 samledes deltagerne, ialt ca. 130, og blev budt velkommen 

af arboretforstander, dr. agr. et phil. h.c. C. SYRACH LARSEN. 

På grund af den store tilslutning blev deltagerne delt i to hold, som 

på skift fik forevist dagens seværdigheder. Medens dr. SYRACH LARSEN 

for det ene hold bl. andet fremviste Arboretets righoldige bevoksninger 

af Hamamelis intermediet, som på dette tidspunkt stod i fuldt 

flor, blev sukkersafttapningen demonstreret af havebrugskandidat 

E. HARTMANN. 

Den lille lund på 13 Acer saccharum stammer fra en indførelse af frø 

i 1935 til skovrider MUNTH, Sorø II distrikt, sendt som gave af 

MR. KOCHS fra »Kochs Forest« i staten New York. 

På Sorø II distrikt findes der endnu et mindre antal af denne 

såning. Udover de her nævnte steder har kgl. skovrider JUST HOLTEN, 

Farum, som har interesseret sig meget for denne træart, plantet en del 

træer i 1934-35 i Uggeløse skov afd. 61 og nogle få i »Fileten« ved 

skovridergården. I 1936 plantede JUST HOLTEN nogle stykker i 

Slagslunde skov, ligeledes Farum distrikt, i blanding med Liriodendron 

tulipifera. Samtidig hermed har kgl. skovrider H. ENGRERG 

plantet enkelte Acer saccharum på Kronborg skovdistrikt. 

Havebrugskandidat E. HARTMANN fortalte om træerne i deres

hjemland, og hvorledes man der foranstaltede sukkeraftapningen. 

Man beså, hvorledes aftapningshanerne var sat i træerne i Arboretet, 

små dertil egnede haner sat i borehuller på ca. 7 cm dybde, og skønt 

det var i slutningen af aftapningssæsonen, der normalt skal begynde 

i slutningen af februar-begyndelsen af marts - alt efter vejret, 

dryppede den klare saft, som indeholder fra 3-5% sukker dråbevis 

ud af hanerne ned i spandene, som hang under hver hane. 

Medens der i en stor gryde anbragt på et ildsted mellem træerne 

blev indkogt ahornsaft til »Maple-Syrup«, blev deltagerne delikateret 

med dette herlige og frisklavede produkt, som blev nydt med nybagte 

æbleskiver, fabrikeret til lejligheden af venlige og hjælpsomme damer. 

EMIL HARTMANN 

Frederiksborg Slotshave 

Lørdag eftermiddag d. 22. juni 1963 besøgte Dansk Dendrologisk 

Forening's medlemmer haverne omkring Frederiksborg Slot under 

ledelse af slotsgartner WISTI RAAE, som fortalte om det gamle franske 

haveanlæg øst for slottet, planlagt og udført i årene fra 1720-26 af 

hofgartner ved Rosenborg Slot JOHAN CORNELIUS KRIEGER. Vi hørte 

om det gamle kaskadeanlæg, hvis murrester endnu findes under 

blomsterbedene, og fik oplyst at der var kræfter igang for at få dette 

genskabt påny. 

Efter en rundgang gennem de gamle og stadig velbevarede 250 årige 

Linde-alléer hvoraf nogle omkring »Rude Dam« er 26-28 m høje og 

langs med de lange og brede Buxbom-hække fortsattes til Dyrehaven 

og Indelukket omkring Badstuen. Her findes mange prægtige gamle 

Bøge og Ege, som pryder det overordentlig seværdige anlæg. En 

enkelt Bøg menes at være ca. 300 år og Ege på 150-300-400 er 

almindelige, en enkelt påstås at have 600 år på bagen. 

Det må kraftigt anbefales at besøge disse meget smukke og velplejede 

områder, ikke mindst med den viden at KRIEGER'S have må 

betragtes som et af nordens bedst bevarede rokokkohaveanlæg. 

EMIL HARTMANN 

Nykøbing Mors og Thy 

17. og 18. august 1963 

Lørdag d. 17. august 1963 mødtes foreningens medlemmer med 

gæster hos skovrider IR GREEN i Legind Bjerge på Mors, ialt ca. 50 

deltagere. Turens start blev begunstiget med strålende sol og under 

ledelse af skovrider IR GREEN og planteskoleejer OSCAR BANG, Ny-

købing Mors, førtes medlemmerne rundt i dette særprægede og storslåede 

areal, hvor man har forsøgt plantet et utal af arter. 

Legind Bjerge A/S blev stiftet i 1892 af en kreds af fremsynede 

Nykøbing-borgere med det formål at skabe en lystskov. Man købte 

straks 53 ha land af »Sortebærheden« i Sallingsund Bakker, som det 

dengang hed, og siden er arealet udvidet, så det nu omfatter ca. 150 ha. 

Arealet er beplantet under Hedeselskabets tilsyn, først rent forstmæssigt, 

men senere er der taget mere og mere hensyn til formålet 

lystskov. 

Der findes nu i skoven over 100 arter løv- og nåletræer, og man er 

begyndt at tilplante en »Amerikadal« og en »Europa-Asiendal« med 

henholdsvis træer fra den vestlige og den østlige halvkugle. 

En af initiativtagerne til dette store og fortjenstfulde arbejde var 

daværende sparekassedirektør BANG, Nykøbing Mors, fader til planteskoleejer 

OSCAR BANG, som nu med største interesse viderefører 

faderens ideer og sammen med skovrider IR GREEN og skovfoged 

CARL NØRGAARD varetager arealets drift, udvikling og bevarelse. 

Af arter, som findes plantet her og udvikler sig efter ønske, bør 

nævnes Pinus cembra, Abies nordmanniana, Abies concolor, Larix 

gmelini og laricina, en meget smuk og veludviklet bestand, af Tsuga 

heterophylla, nogle mindre eksemplarer af Sequoiadendron giganteum, 

enkelte Robinia pseudoacacia, en større bestand af Fagus sylvatica 

fra Karpaterne og en oprindelig opvækst af Populus tremula. 

Nogle mere eller mindre typiske former af Piceaomorica og P. sitchensis 

og krydsninger mellem disse to arter. 

Der opstod en oplivende og lærerig diskussion om forskellene 

mellem Pinus contorta og P. c. var. latifolia (= P. murrayana) og 

karakteristikken af disse hinanden nærstående former. Særlig bemærkelsesværdig 

var fire eksemplarer af Pinus rigida, hvoraf to af 

dem havde nået en ret anselig størrelse i forhold til voksestedets 

ugæstmilde beliggenhed og tilsyneladende tålte egnens stærke vindpres. 

Overalt i Legind Bjerge findes en betydelig naturlig opvækst af 

allehånde træer begunstiget af det fortræffelige skovklima, som ved 

tilplantningens hjælp er etableret her. 

Det er bemærkelsesværdigt, hvor smukt arealet er holdt, med lige 

megen hensyntagen til det forstmæssige, det parkagtige og den oprindelige 

bevoksning af både Lyng, Blåbær og Revling. Det vidner 

om en betydelig forståelse for det skønne, som er så vigtig en faktor 

for et areal af denne art, hvor de rekreative hensyn så afgjort må 

tages med i den årlige pleje.

Pinus heldreichii leucodermis på plænen foran Højris Slot. 


Afbrudt af en spisepause fortsatte man her endnu et par timer 

for til slut at ende i Blåbærdalen, hvorefter turen gik til parken ved 

Højris slot, med ankomst kl. ca. 15, hvor godsets ejere grev og grevinde 

v. SCHWERIN modtog os og førte os rundt. 

Parken her er trods tidernes ugunst stadig smuk og seværdig, ikke 

mindst på grund af et mindre antal sjældne træarter. F. eks. findes 

et meget smukt og velvoksent eksemplar af Quercus turneri, hvoraf 

der her i landet findes meget få, blandt andet i Forstbotanisk Have, 

Charlottenlund, i Gisselfeld Have, i Haven ved Den kgl. Veterinærog 

Landbohøjskole og i Aarhus Forstbotaniske Have. Ved siden af 

denne er der et yderst velformet og smukt eksemplar af Pinus 

heldreichii leucodermis, godt besat med mange kogler, hvis farve i de 

første måneder er påfaldende blålig. Foruden disse findes på plænen

Den brede Hængebøg i Højris park. 42 ekskursionsdeltagere 

skulle til for at spænde om kronens omkreds. 


nordvest for slottet en stor og velvoksen Picea omorica. Begge de to 

sidstnævnte er i 1928 indkøbt fra HERMANN A. HESSE i Tyskland. 

Lidt længere ude på plænen i nordvestlig retning står en gammel og 

stor Juniperiis virginiana glauca, hvis alder man ikke kender; oprindelig 

har den stået et andet sted i parken, men i 1928 blev den 

flyttet til sit nuværende voksested. 

Ved voldgraven lige foran slottet mod nordvest står landets formodentlig 

bredeste Hængebøg, hvis omfang skønsmæssigt blev målt 

til ca. 80 m. Næsten kvalt af dette enorme træ står en Primus mahaleb 

af en endnu ret anselig dimension. Dette træ, berettede dr. G. SYRACH 

LARSEN, har i sin tid givet formeringsmateriale til fortræffelige og 

vindføre hække i og omkring OSCAR BANGS planteskole i Nykøbing 

Mors. Disse hække er på grund af udstykning vel sagtens alle borte nu. 

Tæt herved, ligeledes ved voldgraven, står en stor Picea abies 

virgata og på broen, som her går over graven til slottet, vokser en 

meget velvoksen Vitis amurensis, som sine steder helt overvokser 

derstående træer og buske. 

Til højre foran slottet oppe på skråningen mod øst står en ualmindelig 

stor og smuk Picea breweriaria, som sikkert må betragtes

Picea breweriana i Højris Park 


som et af Danmarks største træer af denne art. Nær denne findes en 

Pinus ponderosa, dog ikke så udpræget typisk, så der var nogen 

diskussion, om det kunne være en P. jeffreyi. I nærheden står et 

mindre antal Pinus peuce. På samme skråning lidt længere nede 

fmdes en meget gammel og stor Crataegus punctata, som desværre ser 

ud til at være i stærk tilbagegang. Øst for den sidst omtalte, men 

stadig på skråningen, vokser der en Ulmus carpinifolia variegata 

af betydelig størrelse, og længere igen mod øst en Ulmus procera 

purpurea. Disse to træer må være af samme alder og har oprindeligt 

flankeret et nu helt fjernet terrasse- og stenanlæg. Øst for slottet lige 

ved hjørnet af voldgraven står en meget stor Abies alba, som må have

hørt med til det oprindelige anlæg på Højris og antagelig er moder 

til et utal af unge A. alba rundt om i parken. 

Parken har oprindeligt indeholdt betydeligt flere sjældenheder, 

som nu for det meste er borte eller helt overgroede, og rundt om i 

parken kan iagttages relikter af fordums pragt, som vidner om tidligere 

ejeres store kunst- og planteinteresser. 

Inden besøget på Højris sluttede, beså vi i en lavning øst for slottet, 

hvor der voksede mange ældre og unge Alnus, betydelige plantninger 

af Rhododendron indkøbt fra HERMANN A. HESSE i 1928. I denne 

del af den skovagtige park fik vi forevist nogle mærkelige, nærmest 

vrange Abies alba. Der var en del diskussion om disse træers opståen, 

idet der var så påfaldende mange af disse sære vrange typer i forhold 

til de mere normale. Svaret kunne ved dette korte besøg ikke gives; 

men indavl og mutation blev nævnt som muligheder. Dr. C. SYRACH 

LARSEN nævnede, som en sandsynlig mulighed, at planterne på 

denne lave, kvælstofrige bund kunne give en særlig gejl vækst, og 

henviste til en artikel af professor JOHANNES HELMS, som i 1915 i 

tidsskriftet »Det Forstlige Forsøgsvæsen i Danmark«, nr. 4, side 

135-188 om »Iagttagelser over Rødgraners og Ædelgraners ydre 

Former«, i afsnit IV om »Overernærede Graner« har behandlet disse 

meget ejendommelige former. 

Fra Højris kørtes til Nykøbing Mors, hvor dagens ekskursion 

sluttede med et besøg i det kommunale anlæg »Marielyst« på halvøen 

Revshammer. Som halvøens navn siger, drejer det sig om en klint 

med marint forland. Dette smukke område blev i sin tid af planteskoleejer 

RIIS, Nykøbing M., omskabt til en have med slugter, småvandløb 

og broer samt et par damme, og efter kommunens overtagelse 

af stedet er det yderligere udbygget, især under ledelse og 

tilsyn af planteskoleejer OSCAR BANG. Af vedplanter nævnes her: 

Juniperus sabina, Thujopsis dolabrata, Thuja occidentalis X plicata, 

Thuja occidentalis friicoides, Chamæcyparis pisifera plumosa argentea, 

Abies balsamea, Picea abies remontii, Cryptomeria japonica, Fagus 

sylvatica atropurpurea pendula, Quercus borealis, Betula pubescens, 

Ulmus glabra exoniensis, Liriodendron tulipifera, Spiræa bullataf 

Holodiscus discolor, Rosa rugosa kamtchatica (= »hollandica«), Amygdalus 

communis, Sorbus aucuparia pendula, Sorbus aria i en næsten 

hvidbladet haveform. Hydrangea arborescens, Acer japonicum aureum, 

Acer palmatum atropurpureum og atropurpureum laciniatum. 

Dagen sluttede på Hotel Bendix, hvor planteskoleejer MELKÆR 

berettede lidt om Thy's historie og geografiske ejendommeligheder, 

isprængt genfortalte og selvoplevede anekdoter.

Søndag d. 18. august kørte turens deltagere fra Nykøbing Mors kl. 

8,30 i silende regn i private biler over Thisted til plantagerne ved 

Vandet, Vilsbo, gennem Klitmøller til Nystrup, Torup, Stenbjerg og 

Hvidbjerg. Hist og her gjordes der holdt, hvor deltagerne med megen 

interesse påhørte detaillerede forklaringer om, hvad vi så, fortalt af 

overklitfoged S. RASMUSSEN, som på denne del af turen var ekskursionens 

leder. 

Med meget stor interesse iagttog man på flere steder den påfaldende 

fine nyopvækst af træer og urter, som vidner om et meget gunstigt 

skovklima, hvor der før plantningerne i ca. 1900 »næppe kunde 

fødes får«. 

Overklitfoged S .RASMUSSEN forklarede, hvor langt man nu inden for 

Klitvæsenet var kommet i opfattelsen af valg af plantearter, og priste 

i høje toner blandingsplantningernes fordele. Ligeledes blev forskellene 

i brugbarhed mellem Bjergfyr og Fransk Bjergfyr gjort til 

genstand for megen omtale, og hvor valget så afgjort faldt til fordel 

for sidstnævnte. Der blev gjort holdt på et sted, hvor der på den ene 

side af vejen stod en gammel bevoksning af Bjergfyr, og på den anden 

side Fransk Bjergfyr, som var halvt så gammel og dobbelt så høj. 

Efter en spisepause på Mårup Møllekro kørtes over Ørum forbi 

Lodbjerg Kirke og Plantage vesten om Fladesø over Agger og ud på 

Aggertangen, hvor man, trods regn og storm, nød den vidunderlige 

udsigt over Vesterhavet. Vi fik lejlighed til at gøre studier over den 

righoldige vegetation, specielt den spontane bevoksning af Hippophaé 

rhamnoides, som her er en fortræffelig sanddæmper. 

Fra Aggertangen gik turen til Vestervigs gamle historiske klosterkirke, 

hvor en af kirkens tilforordnede fortalte stedets historie og 

fremviste Liden Kirsten's grav. Nord for kirken beså deltagerne 

udgravninger af en jernalderlandsby. 

Enkelte tog på dette sted afsked for i Struer at nå togforbindelsen 

samme aften til København. De øvrige deltagere sluttede turen med 

at køre til Dover Plantage, hvor adskillige oldtidsmindesmærker blev 

studeret både i plantagen og syd for denne på et fredet areal kaldet 

»Oldtidshøjene«, hvor 35 velbevarede lyngklædte oldtidsbegravelser 

findes. 

På denne fredede og fredfyldte plads med udsigt viden om tog 

deltagerne afsked, og turen sluttede efter to vellykkede dage. 

Foreningen bringer her alle vore værter en varm tak for gæstfrihed 

og fortræffelig tilrettelæggelse og vejledning ved turens gennemførelse. 

EMIL HARTMANN

Løvfaldstur til Jægersborg Dyrehave 

Lørdag d. 26. oktober 1963 inviterede Skovhistorisk Selskab sine 

medlemmer sammen med Dansk Dendrologisk Forening til Jægersborg 

Dyrehave. 

Kgl. skovrider ASGER TAGE-JENSEN ledede turen, og førte os først 

fra Rødeporthus (Posemandens Hus) forbi Oehlenschlåger's Bøg, 

hvor årstallet 1793 endnu kan læses i barken. Videre til Kirsten Piils 

Kilde, hvis historie blev berettet, samtidig med, at der blev fortalt om 

skovens øvrige historiske kilder (Hjortekilden, Kongekilden og Studenterkilden). 

Ved de gamle udlevede Bøge vest for VON LANGENS plantage fortalte 

skovrideren om Dyrehavens foryngelsesproblemer. 

I VON LANGENS plantage nord for Peter Liep's Hus berettede lektor 

P. CHR. NIELSEN om de gamle Rødgraners plante- og rækkeafstand, 

og påviste, at der endnu kan iagttages tydelige planterækker fra den 

oprindelige plan. Tæt herved beså vi en prægtig Castanea sativa, den 

eneste tilbageværende af en oprindelig bestand, der med sin høje 

slanke stamme er et enestående skue, plantet samtidig med Rødgranerne 

ca. 1770. Se »Nordsjællands Skove gennem 200 år« 1964, 

side 129-132. Her i denne del vokser også fremragende eksemplarer 

af Acer campestre og Carpinus betulus, ligeledes rester af en oprindelig 

større plantning fra VON LANGEN'S plan. 

Turen gik videre forbi »Den sleviske Sten« og Eremitageslottet, 

hvis historie blev fortalt. 

Der sluttedes af ved Vaupells Eg, efter at skovrider TAGE-JENSEN 

yderligere havde berettet om andre historiske træer i skoven. 

Se iøvrigt Skovhistorisk Selskab's referat ved forstkandidat HANS 

JARLØV, Virum. 

EMIL HARTMANN 

Goteborg 

15.-16. august 1964 

De fleste af ekskursionsdeltagerne ankom med et nattog, således at 

vi kunne begynde besøget i Goteborgs Botaniska Trådgård først på 

formiddagen. Ved indgangen med det smukke springvandsbassin 

blev vi modtaget og budt velkommen af havens leder, amanuens 

TOR NITZELIUS, der gennem en årrække har været knyttet til haven 

og har påtaget sig mange byrder bl. a. den at skaffe tilstrækkelig 

mange penge til havens drift og at afparere de angreb, der har været

ettet mod arboretet; denne bageste nyere del af haven har bystyret 

nemlig fået kig på og truer med at ekspropriere til bebyggelse. Det 

må meget håbes, at forsvaret for haven skal lykkes, for mage til 

botanisk have skal der ledes længe om. Det skal imidlertid ikke her 

forsøges at give en skildring af haven, end mindre at bringe en liste 

over plantebestanden, der er meget meget stor, ikke mindst er havens 

surbedspartier righoldige og smukke, Rhododendrondalen enestående 

for nordiske forhold og stenpartiet fantastisk; men vi nøjes med 

en henvisning til de to vigtigste skrifter om haven, nemlig Katalog 

över växterna i Göteborg Botaniska Trådgård 1962(meget omfattende) 

og Årstider och blomming i Göteborgs botaniska Trådgård. Endvidere 

eksisterer der en maskinskrevet liste over det ret nye arborets planter. 

Det er en ret enestående samling unge planter, som for en stor del 

hidrører fra TOR NITZELIUS' og BERTIL LINDQUISTS rejse til det fjerne 

Østen. Samlingen er så værdifuld, at vi her i årsskriftet må ofre den 

den opmærksomhed, den fortjener, og ved en senere lejlighed bringe 

en fortegnelse over planterne. Ekskursionsdeltagerne er TOR NIT- 

ZELIUS megen tak skyldig, fordi han ofrede både sin lørdag og en del 

af sin søndag på at vise os alt af interesse. Han har et sjældent godt 

kendskab til planterne i haven, især er hans nåletrækendskab meget 

stort, og det var overordentlig lærerigt at besøge haven under hans 

ledelse. 

Nogle af deltagerne nåede også et besøg i en af Göteborgs smukke, 

gamle anlæg nær voldgraven, Trådgårdsforeningen, med sine statelige 

gamle træer, et smukt og velholdt lille stenanlæg og staudeparti og et 

stort palmehus. 

JOHAN LANGE 

Orupgaard og Fuglsang 

27. september 1964 

Deltagerne mødtes på Nykøbing F. station og kørte i privatvogne i 

mild regn mod Orupgaard. Her modtoges vi af skovrider SVEN BANG, 

der har det daglige opsyn med parken. Desværre var stedets ejer, 

civilingeniør KNUD HØJGAARD, forhindret i at være til stede. Men 

skovrideren har gennem mange år fulgt udviklingen i parken og i 

samråd med KNUD HØJGAARD foretaget udvisninger og nyplantninger 

og kender hvert træ i haven. Det viste sig, at der var rigeligt at se på 

og diskutere i de to timer, besøget varede. Det var naturligt nok særlig 

de store ærværdige træer: En prægtig Platan, en smuk fritvoksende 

Sumpcypres, »Amerikansk« Sølvlind, en kæmpemæssig broget Små-

ladet Elm og mange andre, men også nogle urter bl. a. efterårsblomstrende 

Krokus (Crocus speciosus) og Alpeviol (Cyclamen europæum) 

samt nogle få eksemplarer af den yderst sjældne Pimpinella 

major, derimod søgte man forgæves efter den tidligere fundne Festuca 

heterophylla. Træerne er tidligere (i 1959) blevet registreret af undertegnede; 

listen fra dengang, som vist ikke kan ændres på ret mange 

punkter, ser således ud: 

Plæner og grupper omkring hovedbygning, begyndende ved nordgavlen 

og læmur. 

Thujopsis dolabrata, Hønsebenstræ. Thuja occidentalis filicoid.es t Bregne-Thuja. 

Omkring sydgavlen af hovedbygning. 

Jasminum nudiflorum, Vinterjasmin. Abies grandis, Kæmpegran. Pseudotsuga menziesii, 

Douglasgran. Populus canadensis serotina, Kanadisk Poppel. Betula pubescens, Dunbirk. 

Langs sydhegnet. 

Populus canescens, Gråpoppel. Coronilla emerus, Perlebælg. Cydonia oblonga, Kvæde. 

Viburnum lantana, Pibe-Kvalkved. Staphylea colchica, Blærenød. Cornus sanguinea, Rød 

Kornel. Cornus alba, Hvid Kornel. Acer negundo, Askebladet Løn. Ailanthus glandulosa, 

Skyrækker. Fraxinus pensylvanica aucubifolia. Syringa josikæa, Ungarsk Syren. Quercus 

cerris, Frynse-Eg, storbladet form. Holodiscus discolor. Corylus maxima purpurea, Blodhassel. 

Rosa rubrifolia, Kobberrose. Rosa multiflora, Klatrerose. Cratægus monogyna fl. 

rubro pL, Rødtjørn. 

Omkring dammen, begyndende nærmest hovedbygning; først sydsiden 

af dammen. 

Cratægus oxyacantha fl. rubro pL, Rødtjørn. Betula aurata, Birke-krydsning. Salix alba 

vitellina pendula, Guldhængepil. Sasa chrysantha, Bambus-art. Pseudosasa japonica, 

Japansk Bambus. Magnolia soulangeana, Magnolia-krydsning. Abies concolor, Langnålet 

Ædelgran. Picea pungens glauca, Blågran. 

Sydlige busket fortsat fra lille tværgang, sydsiden først. 

Calycanthus occidentalis, Kanelbusk. Diervilla sessilifolia, Diervilla. Fraxinus ornus, Manna- 

Ask. Ribes aureum, Guldribs. Cotoneaster acutifolia, Dværgmispel-art. Physocarpus opulifolius, 

Blære-Spiræa. Viburnum opulus roseum, Snebolle. Lonicera ledebouri, Gedeblad-art. 

Tilbage mod vest. 

Sorbaria sorbifolia. Aralia elata, Havearalie. Ailanthus glandulosa, Skyrækker.

Plænen med søjlen. 

Ulmus carpinifolia variegata, Broget Småbladet Elm. 

Ved nordøstlige ende af dam. 

Ulmus glabra pendula, Hænge-Elm. 

Plænen langs nordsiden af haven, begyndende mod øst. 

Larix sibirica, Sibirisk Lærk. Euonymus europæus, Alm. Benved. Abies alba, Alm. Ædelgran. 

Elæagnus angustifolia, Smalbladet Sølvblad. Larix decidua, Alm. Lærk. Thuja 

plicata, Kæmpethuja. Populus alba, Sølvpoppel. Populus canadensis serotina, Kanadisk 

Poppel. Thuja occidentalis columnaris, Søjlethuja. Quercus cerris, Frynse-Eg. Abies pinsapo, 

Spansk Ædelgran. Thuja occidentalis globosa, Kuglethuja. Abies cephalonica, Græsk Ædelgran. 

Ulmus carpinifolia hoersholmiensis, Hørsholm-Elm. Ulmus carpinifolia variegata, 

Broget Småbladet Elm. Quercus robur fastigiata, Pyramide-Eg. Taxus baccata Alm.Taks. 

Tværgang op til drivhusene 

Taxus baccata erecta (J, Opret Taks. Taxodium distichum, Sumpcypres. Tilia petiolaris, 

Amerikansk Sølvlind. Malus purpurea, Purpuræble. Actinidia kolomicta, Kamæleonbusk. 

Platanus acerifolia, Alm. Platan. Fraxinus excelsior pendula, Hængeask. 

Store midterplæne begyndende fra nordvestlige hjørne. 

Taxus baccata stricta, Søjletaks. Tilia europæa, Parklind. Platanus acerifolia, Alm. Platan. 

Skovagtigt parti nord for dammen. 

Sophora japonica, Pagodetræ. Cratægus submollis, Skarlagentjørn. Salix alba vitellina 

pendula, Guldhængepil. Salix alba chermesina pendula, Rødgrenet Pil. Robinia pseudoacacia, 

Alm. Robinie. Pyrus salicifolia, Pilebladet Pære. Pseudotsuga menziesii glauca, 

Blå Douglasgran. Thujopsis dolabrata variegata, Broget Hønsebenstræ. Juniperus chinensis 

japonica aurea, Gul Ene-varietet. Populus nigra italica, Pyramidepoppel. Juniperus 

virginiana crebra, Blyants-Ene. Juniperus virginiana glauca, Blå Blyants-Ene. Taxus 

baccata aurea, Gul Taks. Juniperus chinensis variegata, Broget Kinesisk Ene. Hippophae 

rhamnoides, Havtorn. Rosa eglanteria, Æblerose. 

Store midterplæne fra broen op mod hovedbygning. 

Aesculus octandra virginica, Rød form af Gul Hestekastanie. 

Øen; venstre om. 

Polygonum baldschuanicum, Sølvregn. Juniperus squamata meyeri, Kinesisk Blå-Ene. 

Juniperus chinensis japonica aurea, Gul Ene-varietet. Prunus triloba, Rosenmandel. 

Lonicera japonica aureo-reticulata, Stue-Gedeblad. Cytisus præcox, Vårgyvel. Pæonia 

suffruticosa, Buskpæon. Cytisus purpureus, Purpurgyvel. Spiræa thunbergii, Thunbergs 

Spiræa. Buxus sempervirens aureo-variegata, Broget Buksbom. Stephanandra incisa,

Kranstop. Potentilla fruticosa, Buskpotentil. Lonicera pileata, Liguster-Gedeblad. Daphne 

laureola, Laurbærdafne. Berberis buxifolia, Buksbom-Berberis. Spiræa japónica, Rødskærm. 

Euonymus fortunei, Krybende Benved. Ginkgo biloba, Tempeltræ. 

Skoven øst for parken. 

Abies nobilis, Sølvgran. Tilia moltkei, Linde-krydsning. Larix gmelinii, Østsibirisk Lærk. 

Pinus strobus, Weymouthsfyr. Quercus borealis, Rødeg. Abies cephalonica, Græsk Ædelgran. 

Carpinus betulus quercifolia, monstrøs form af Avnbøg. Abies nobilis, Sølvgran. Gleditsia 

triacanthos, Tretorn. 

Sidst på året 1964 blev der på Arboretets foranstaltning udplantet 

en halv snes kloner af Metasequoia, hver i 5-20 eksemplarer i parken. 

Efter en frokostpause i Nykøbing kørtes over broen til Lolland og 

videre til Fuglsang. Her blev vi modtaget af gartner CHRISTIANSEN, 

der først fortalte lidt om stedets og parkens historie og derefter viste 

os rundt i haven. Gartneren overlod os venligst en tilføjelsesliste til en 

tidligere af undertegnede udarbejdet fortegnelse over vedplanterne i 

haven. Denne fortegnelse er optrykt i DDÅ. bd. 1 s. 507-14, hvorfor 

kun rettelserne skal anføres her: 

Afd. I, nyindplantede planter: 13a Larix leptolepis, 13b Cedrus 

atlantica, 17a Kolkwitzia amabilis, 27a Metasequoia glyptostr oboides, 

34 Larix decidua, 41a Pinus griffithii, 43a Picea omorica; udgåede 

planter: 40 Abies alba, 41 Abies cephalonica. 

Afd. II, Buddleia davidii og Berberis thunbergii, begge flyttet til 

afd. X. 

Afd. IV, nyindplantet: 69a Morus nigra; ryddet: 12 Thuja standishii, 

77 Thuja occidentalis. 

Afd. V, ryddet: 86 Thuja occidentalis, 92 Thuja occ. var. mastersii. 

Afd. VI, nyindplantede: 111a Gleditsia triacanthos, 115a Liriodendron 

tulipifera, 118 Magnolia soulangeana; ryddet: 116 Juglans 

regia. 

Afd. IX, nyindplantet: 144a Sinarundinaria nitida. 

Afd. X, nyindplantede: 163 Aesculus carnea, 169a Acer pseudoplatanus 

leopoldii, 169b Platanus acerifolia, 174 Acer saccharinum, 

234 Daphne mezereum, 235 Hamamelis mollis, 236 Tamarix odessana, 

237 Cytisus scoparius var. andreanus, 238 Buddleia davidii 'Royal 

Red', 239 Kerria japónica, 240 Catalpa bignonioides, 241 Cotinus 

coggygria. 

Afd. XII, nyindplantet: 185a Laburnum watereri. 

Afd. XIII, ryddet: 189 Pinus strobus. 

Afd. XIV, 217 Acer ginnala og 218 Euonymus europæus begge flyttet 

til afd. X.

Afd. XVI, ryddet: 226 Populiis nigra italica. 

Nogle få af ekskursionsdeltagerne afsluttede den vellykkede og 

udbytterige dag med et besøg på Skejten, et interessant område der 

også er omtalt i DDÅ I s. 514-15. 

JOHAN LANGE 

Efterårstur til Mårum Skovdistrikt 

Den 25. oktober 1964 afholdt Skovhistorisk Selskab ekskursion til 

Mårum skovdistrikt, hvor Dansk Dendrologisk Forening var inviteret 

med. 

Kgl. skovrider P. ALLERUP førte deltagerne til Esrumlund med den 

gamle festplads og Rostgaards Bøge, der med sine ca. 300 år udgør 

den ældste, kendte Bøge-plantage i landet. 

Med interesse beså vi en af Frederik IV's vildtbanesten, som står 

i stendiget syd for landevejen, der danner nordgrænsen for Esrum 

skovdistrikt, og i nærheden beundrede man Kæmpeegene i den nordlige 

del af Krogdal Vang. 

Efter frokosten kørte deltagerne til nordenden af Grib Skov, hvor 

vi besteg Lodsbakken og passerede resterne af det gamle bytræ ved 

Salem og Klinkeportegene og videre til de berømte Lærketræer i 

Tinghus Plantage, der er rester af en af de yngste kulturer fra den 

Gram-Langenske periode, sået 1776. 

EMIL HARTMANN

FORENINGSMEDDELELSER 

1961 

I årets løb er der kommet 11 nye medlemmer til og faldet 12 fra, 

således at vi ved årets slutning havde 268 medlemmer, en tilbagegang 

på et medlem. Det lykkedes at få årsskrift nr. 5 ud i den 11. time 

eller på den 364. dag i året; det blev udsendt den 30. december og 

kom altså de fleste af medlemmerne i hænde i det gamle år takket 

være en meget energisk indsats fra redaktørens side. 

Vi har holdt 5 møder og haft 3 ekskursioner, hvoraf den ene dog 

var arrangeret af Skovhistorisk Selskab. Den 6. marts holdtes generalforsamling 

samt foredrag af professor, dr. phil. T. W. BOCHER, Skove 

og skovgrænser i det sydlige og vestlige Argentina (med farvelysbilleder). 

Den 27. marts foredrag af forstkand., frøken KIRSTEN 

SYRACH LARSEN og dendrolog, lektor JOHAN LANGE om henholdsvis 

en rejse i N. Amerika og en rejse i 0. Afrika (begge med farvelysbilleder). 

Den 6. april var foreningen af Dansk Botanisk Forening 

indbudt til et foredrag: Skovrider STEN BJERKE, Ekstensiv skov- og 

hedebeskrivelse. Den 10. maj indbød Afdelingen for systematisk 

Botanik os til et foredrag af amerikaneren, professor, dr. KARL SAX, 

Control of Tree Growth and Reproduction. Årets sidste foredrag blev 

holdt den 7. december af skovrider P. BLOCH, Skovdrift i Sydafrika 

(med farvelysbilleder). Ved samme lejlighed blev problemer i forbindelse 

med årets unormalt sene og rigelige blomstringsremontering 

drøftet. Professor ASGER KLOUGART besvarede velvilligst spørgsmål 

fra de medlemmer, der til mødet (efter opfordring) havde medbragt 

blomstrende kviste fra prydbuske. Den 28. maj afholdtes ekskursion 

til parker i Hålsingborg og til direktør K.-E. FLINCKS privatbotaniske 

have i Bjuv, Skåne, og den 18. juni gik turen til »Filet'en« i Farum 

Lillevang. Endelig deltog nogle af vore medlemmer efter indbydelse i 

Skovhistorisk Selskabs ekskursion til Vrange Skov, Haraldsted Skov, 

Krogenlund og Slagslunde Skov. Tallet på Dansk Dendrologisk 

Forening's egne ekskursioner blev således kun to, idet den årlige 

to-dages tur blev aflyst på grund af formandens, professor, dr. phil. 

KAI GRAM'S død den 25. juni. For vor forening var dette dødsfald et 

så smerteligt tab, at al foretagsomhed blev lammet; først hen mod

årets slutning så bestyrelsen sig i stand til at indkalde til medlemsmøde, 

ved hvilken lejlighed vor fungerende formand, dr. C. SYRACH 

LARSEN smukt og gribende mindedes professor GRAM. 

1962 

har været et år med vækst i medlemstal og meget stærk deltagelse i 

møder og ved ekskursioner. Antallet af medlemmer er steget med 

25 i årets løb, således at vi pr. 1. januar 1963 har 295 medlemmer. 

Det er dog muligt, at ganske enkelte bør slettes på grund af restancer. 

Vi startede året med et møde 19. januar: Planteskoleejer AKSEL 

OLSEN, Kolding: Geografiske haver. Største deltagelse i et møde vi 

overhovedet har haft. 9. marts: Generalforsamling samt foredrag af 

kgl. skovrider JUST HOLTEN: Vrange Bøge på Farum skovdistrikt. 

6. april: Professor ASGER KLOUGART: Vækstforholdene i have og 

park med farvelysbilleder. 18. maj: Ekskursion til Gisselfeld og 

Hesede planteskole og skov, hvor vi sluttede ved Den dybe kløft. 

18.-19. august: Højsommerekskursion til N. Fyn: Gyldensten, Erholm, 

Hofmansgave, Enebærodden. 30. september: Ekskursion til 

Stensby Gård. 20. november: Havebrugskand. EMIL HARTMANN: 

Amerika-rejse med efterårsfarver. 7. december: Havearkitekt EIG. 

KIÆRS julesammenkomst på Josty. 

På Foreningens vegne vil jeg gerne rette en varm tak til foredragsholdere 

og ekskursionsværter; ikke mindst disse sidste har bidraget 

væsentligt til, at ekskursionerne blev så vellykkede, som de gjorde. 

EIG. KIÆR fortjener en særlig tak for initiativet og for, hvad han 

ydede den aften i form af præmiekonkurrencer, udsmykning og 

farvefilm. 

1963 

Året 1963 har været præget af samarbejde med andre foreninger: 

Botanisk Forening og Skovhistorisk Selskab og af store tilskud, nemlig 

fra Staten og Tuborgfondet. Medlemstallet er nu på 300, en ganske 

lille stigning. Vi fik udgivet et årsskrift, det er vi stolte af, det er 6. gang 

i foreningens 15-årige tilværelse. 

Den 28. februar var vi af Botanisk Forening indbudt til foredrag 

af skovrider H. BARNER og H. CHRISTIANSEN: Bestøvning og befrugtning 

hos Larix og Pseudotsuga. Den 28. marts var vi af samme 

forening indbudt til foredrag af amanuensis, lektor P. C. NIELSEN: 

Nåletræernes kogler. Den 15. marts havde vi generalforsamling,

FORENINGSMEDDELELSER 313 

hvorefter amanuensis, cand. mag. SØREN ØDUM talte om Vore vildtvoksende 

træers udbredelse belyst ved deres økologi og indvandringshistorie. 

Den 25. april talte dr. C. SYRACH LARSEN om Fremmede 

træarters indførelse i Danmark. Endelig afholdt foreningen den 

10. december et møde og en lille udstilling af malerinden INGERORG 

FREDERIKSEN'S tegninger af historiske træer udarbejdet for Skovhistorisk 

Selskab og samme kunstnerindes store akvareller (forelæsningstavler) 

fremstillet til brug på Landbohøjskolens Afd. f. syst. 

Botanik. Tegningerne og akvarellerne blev forevist af dr. C. SYRACH 

LARSEN, lektorerne P. C. NIELSEN og JOHAN LANGE. Ved samme 

lejlighed vistes farvelysbilleder fra foreningens ekskursioner, billederne 

var især taget af havebrugskandidat E. HARTMANN. Ekskursionerne 

var følgende: Den 6. april blev vi tilligemed Skovhistorisk 

Selskab af Arboretet i Hørsholm indbudt til at overvære sukkerlønneblødningssaftsaftapning 

og Acer saccharum-sirupinddampning og 

arboretpandekagespisning. Til trods for at det lyder langt og besværligt, 

blev det vist en stor succes. Den 22. juni gik ekskursionen til 

Frederiksborg Slotshave, hvor slotsgartner WISTI RAAE viste rundt. 

Årets store ekskursion gik i år til Mors og Thy, hvor vi nød godt af 

vore værtsfolks vid og viden, især bør nævnes planteskoleejer OSCAR 

BANG, skovrider IR GREEN og overklitfoged S. RASMUSSEN. Den 26. 

oktober var vi sammen med Skovhistorisk Selskab Jægersborg Dyrehaves 

gæster og blev vist rundt af skovrider TAGE-JENSEN. Foreningen 

benytter lejligheden til at rette en varm tak til vore mange gæstfri 

værtsfolk og til vore beredvillige foredragsholdere. 

1964 

Ligesom i 1963 har vi i året 1964 haft samarbejde med både Dansk 

Botanisk Forening og Skovhistorisk Selskab, for sa vidt som vi enten 

har været indbudt eller har indbudt en af de nævnte foreninger. 

Medlemstallet er pr. 1. januar 1965 307. Antallet af sammenkomster 

har været nøjagtig som i 1963, nemlig 9, derimod har vi i 1964 ikke 

udsendt noget årsskrift, men det gør vi så til gengæld i 1965 og igen i 

1966; og det er vor faste beslutning, at der i fremtiden skal komme et 

årsskrift hvert år. Jeg sagde ikke, at det er et løfte, men altså en 

beslutning. 

Den 7. februar talte professor ANTON PEDERSEN om Danmarks 

Forsyning med træagtige Planter. Den 6. marts havde vi generalforsamling, 

hvorefter havebrugskandidat HAAKON RAFN gav Et lille

Bidrag til Skovfrøhistorie. Den 20. marts fremdrog havearkitekt 

EIG. KIÆR Træk af Træets Historie i Kunst og Myte, og den 13. april 

talte tandlæge E. BARFOED om Rhododendron, mens havebrugskand. 

EMIL HARTMANN gav os Glimt fra en Rhododendronrejse i Skotland. 

Den 29. oktober talte forstkandidat TORREN HEDVARD om Bonsai, 

japanske Dværgtræer, og den 7. december havde vi som foredragsholder 

forstkandidat GEORG SCHLATZER: Ørkenarboretet sensu lato. 

Foreningen havde ikke nogen forsommerekskursion, men derimod 

en vellykket to-dages-tur til Goteborg den 15.-16. august, især Botaniska 

Trådgården i den sydlige udkant af byen. Den 27. september 

gik turen til Orupgaard og Fuglsang på Lolland-Falster, enkelte af 

ekskursionsdeltagerne nåede ud til Skejten ved Fuglsang. Endelig 

var vi den 25. oktober af Skovhistorisk Selskab indbudt til at deltage 

i dets ekskursion til Grib Skov, især Mårum Skovdistrikt. Foreningen 

vil gerne ved denne lejlighed sige tak til de forskellige fortræffelige 

foredragsholdere og ligeledes takke vore gæstfri værter in absentia. 

I forbindelse med omtalen af det Rhododendron-foredrag, som tandlæge 

BARFOD holdt for os, bør det nævnes, at der som bekendt for 

et par år siden blev gjort forberedelser til stiftelse af en speciel 

Rhododendron-kreds inden for Dansk Dendrologisk Forening. Foruden 

dette foredrag, som en af kredsens medlemmer holdt for os her 

i hovedforeningen, har kredsen virket i flere mindre forsamlinger 

mest af privat karakter, men også i sådan noget som Kristelig Gartnerkreds 

i Kolding og i Jysk Haveselskab, Kolding-afdelingen. Det kan 

kun hilses med glæde, at der også ude i landet arbejdes med udbredelsen 

af kendskab til vedplanter. 

JOHAN LANGE

MEDLEMSLISTE 

pr. 1. nov. 1965. 

Bestyrelse: Formand: G. SYRACH LARSEN. 

Næstformand: ) _ 

„ , . T EMIL . HARTMANN. 

Redaktør: I 

Kasserer: N. DINES POULSEN. 

Sekretær: JOHAN LANGE. 

MOGENS EERSLEW. 

V. GØHRN. 

N.-G. TRESCHOW. 

Foreningens adresser: 

Sekretariat: Rolighedsvej 23, København V. 

Kassereren: N. DINES POULSEN, Kvistgård. Postkonto 74882. 

Redaktion: Arboretet, Hørsholm. 

Adamsen, Johs. Z., gartner, Asger M. Jensens Planteskole, Holmstrup. 

Afdeling for Dendrologi, Rolighedsvej 23, København V. 

Afdeling for syst. Botanik, Rolighedsvej 23, København V. 

Almindelig Dansk Gartnerforening, Anker Heegaardsgade 2, København V. 

Andersen, Bent, civilingeniør, Solbrinken 14, Højbjerg. 

— E. Just, boligarkitekt, fru, Hovedvejen 108, Glostrup. 

— Erik, havebrugskandidat, Drosselvej 8, Køge. 

— Morten Stockholm, anlægsgartner, Lyngbyvej 436 B, Gentofte. 

— Per, forstkand. silviculturist. Private Bag 6. Dedza. Malawi. East Africa. 

— Svend Th., dr. phil., Danmarks geologiske Undersøgelse, Raadhusvej, Charlottenlund. 

— Søren, anlægsgartner, Plantagevej 11, Frederikssund. 

— V. Zichau, havebrugskandidat, Skolevej 4, Glostrup. 

Andersson, Ingemann Hauge, forstkandidat, Overgaden oven Vandet 28 C, København K. 

Arboretet, Hørsholm. 

Asby, Gertrud, civilingeniør, fru, Krogholmen 9, Holte. 

— Jens, fabrikant, Krogholmen 9, Holte. 

Bach, Knud, gartner, Højkol, GI. Rye pr. Ry St. 

Barfod, Erik, tandlæge, Kastanie Allé 7, Kolding. 

Barkholt, Bjørn, planteskoleejer, Frederiksborgvej, Helsinge. 

Barner, H. von, kgl. skovrider, Rostgårdshus, Humlebæk. 

Bergmann, J., stadsgartner, Bispebjerg Bakke 20, København NV. 

Bernstorff-Gyldensteen, Erik, lensgreve, kammerherre, hofjægermester, Sandagergaard, 

Guldbjerg. 

Bernstorff Slotshave, slotsgartner Aage Majlund-Nielsen, Gentofte. 

Biilmann, Helmuth, lærer, Hejreskovallé 10, Humlebæk. 

Billeschou, A. E., forststud., Kronborgg. 8 3 Københ. N. 

Bjerke, Sten, skovrider, Niels Ebbesensvej li 4, København V.

Blinkenbjerg, Chr., skovrider, godsforvalter, Hospitalsgade 16, Brædstrup. 

Boilesen, N. Alb., kommunelærer, Briinnickevej 8, Hornbæk. 

Borsholm, Erik, forstkandidat, Bygmarksvej 2, Glostrup. 

Borum, Holger, læge, Moseskrænten 49, Søborg. 

Botanisk Centralbibliotek, Gothersgade 130, København K. 

Botanisk Institut, Aarhus Universitet, Aarhus. 

Botanisk Have, 0. Farimagsgade 2A, København K. 

Brander, Poul Erik, havebrugskandidat, Statens Forsøgsstation, Hornum St. 

Brandt, Inger, cand. mag., frk., Kronprinsesse Sofiesvej 38 4 th., København F. 

Brask, Jytte Høeg, Lersø Parkallé 28 T., København 0. 

Brenøe, Per, forststud., Kollegiet, Hostrupsvej 20, København V. 

Bryndum, Knud, forstkand., Huey Tak Teak Plantations, Mae Huat, Amphur Ngao, 

Lampang, Thailand. 

Brødsgaard, G. G., forstkandidat, B. T. Briscoe Ltd., P. Box 411, Kumasi, Ghana, 

W. Africa. Dansk adr.: Sønderborggade l 3, København 0. 

Busch, Helge, anlægsgartner, Nis Lorenzensvej 11, København F. 

Bølling, L., landsretssagfører, N. Voldgade 9, København K. 

Carstensen, Ella, fru, Dansvej 14, Hvidovre. 

Cassias, Henrik, planteskoleejer, Vibenholm, Kokkedal. 

Charlottenlund Slotshave, slotsgartner Åge Nicolaisen, Jægersborgallé 1F, Charlottenlund. 

Christensen, H., planteskoleejer, Bakkevej 43, Virum. 

— Svend Aage, forsøgsleder, Bernstorffsvej 242, Charlottenlund. 

— Tage, tandlæge, Furesøvej 91, Virum. 

Christiansen, H., assistent, Moltkesvej 45 st. tv., København F. 

— M. Skytte, lektor, cand. mag., »Klinten«, Niels Pedersensvej 9, Mosede Strand pr. 

Greve Strand. 

Christoffersen, Asger, havebrugskandidat, Marbækvej 10A 3, Esbjerg. 

Christophersen, M., tandlæge, fru, Strandhøj 2, Kyndbyværket, Krogstrup. 

Claussen, P., apoteker, Jagtvej 200 2, København 0. 

Dalbro, Sven, professor, Stigaardsvej 5, Hellerup. 

Dam, N. L., amtsvej inspektør, Ifversensvej, Hjørring. 

Danielsen, H. P., planteskoleejer, Vasevej 27, Holte. 

Danmarks Naturfredningsforening, Sølvgade 26, København K. 

Delcomyn, Ernst, anlægsgartner, Magnoliavej 38, København, Valby. 

Department of Forestry, Imperial Forestry Institute, University of Oxford, England. 

Det danske Hedeselskab, plantningsafdelingen, skovrider B. Steenstrup, Viborg. 

Det kgl. danske Haveselskab, Frederiksberg Runddel 1, København F. 

Dinesen, Ib, havebrugsstuderende, Gartnerregensen, Anker Heegaardsgade 2, Købhv. V. 

Direktoratet for Statsskovbruget, Frederiksgade 19, København K. 

Draiby, Piet, forststud., Frederiksgade 6, København K. 

Dyppel, Svend, pensionist, Skov-Torup, Rønnede. 

Dyrborg, Dora, frøken, Lindholmsvej 9, Brønshøj. 

Eerslew, Mogens, værkfører, Strødamvej 40, København 0. 

Ehrenreich, Franz, afdelingschef, Alhambravej 17, København F. 

Elvinge, A. H., planteskoleejer, Christiansdal 3, Vanløse. 

Enkegaard, A., apoteker, Jagtvej 113, København N. 

Estrup, I., skovrider, Skyttehuset, Kongedal, Mørkøv. 

Feilberg, Anders, forstkandidat, Plantørgaarden, Vrøgum. 

— Lars, C. S., forstkandidat, amanuensis, Nr. Herlev pr. Brødeskov.

Floto, Ernst, botanisk gartner, 0. Farimagsgade 2B, København K. 

Fogtmann, K. A., malerinde, frøken, Wesselsgade 3 3, København N. 

Forstbotanisk Have, Charlottenlund. 

Fredensborg Slotshave, slotsgartner Sejr Christiansen, Fredensborg. 

Frederiksberg Have og Søndermarken, slotsgartner Sv. Bindslev, Sdr. Fasanvej 75, 

København F. 

Frederiksborg Slotshave, slotsgartner Wisti Raae, Hillerød. 

Frederiksen, Halvor, cand. pharm., Plantagevej 1, Birkerød. 

— H,, sognefoged, Villa Bakkely, Nyrup. 

— Ingeborg, malerinde, frøken, Kastanieallé 13 3, Vanløse. 

— Ole Højsgaard, Plantagevej 1, Birkerød. 

Friis, E., overgartner, Arnestedet 7, Vanløse. 

Friis-Hansen, Finn Olaf, skovrider, Ørskov, Tvingstrup. 

Frilandsmuseet, overgartner Frede Dall, Kongevej 100, Kgs. Lyngby. 

Foreningen för Dendrologi och Parkvård, Botan. Trådgården, Uppsala, Sverige. 

Gandil, Chr. direktør, forstkandidat, cand. polit., Østerbrogade 56 C, København 0. 

Gisselfeld Kloster Skovdistrikt, Skovrider N. E. Holten, Sophiehøj, Haslev. 

Glæsel, Hilmar, planteskoleejer, Hørsholm Planteskole, Hørsholm. 

Grøntved, Jul., mag. scient., Charlottenlund Slot, Charlottenlund. 

Graasten Slotshave, slotsgartner Aage Frandsen, Graasten. 

Gøhrn, V., forstkandidat, afdelingsleder, Vasevej 76E, Birkerød. 

Göteborgs Botaniska Trådgården, Frölundagatan 22, Göteborg SV, Sverige. 

Hagedorn, Poul, havebrugskandidat, Noras Sidevej 2, Charlottenlund. 

Hansen, Carl Johan, havebrugskandidat, Bakkebo, Sandbjerg, Hørsholm. 

— Georg, forstkandidat, Stenalt Skovriderbolig pr. Ørsted. 

— Karen, fuldmægtig, frøken, Lyshøj Allé 2O 3, København, Valby. 

— Poul C., cand. mag., Nakskovvej 50 A, København, Valby. 

— Willy F., distriktsgartner, Nordtoftevej 6, Søborg. 

Harpøth, Inger, Fru, Aaboulevard 5, København V. 

Hartmann, Emil, havebrugskandidat, Hannelundsvej 6, Rungsted Kyst. 

Hedegaard, Johannes, billedhugger, Gadevang 7B, Kgs. Lyngby. 

Hedström, Erik, trädgärdsmästare, Villavägen 8, Uppsala, Sverige. 

Hedvard, Torben, forstkandidat, Overgaden oven Vandet 28 C, København K. 

Heintze, S. G., frøken, Rytsebækvej 6, Virum. 

Henriksen, Roland, distriktsgartner, Søborg Parkallé 204, st. th., Søborg. 

Hermansen, Børge, skovfoged, Horserødhus pr. Helsingør. 

Hjeds, P. Petersen, overlærer, Møllebakken, Kerteminde. 

Hjerting, J. P., amanuensis, Brønlundsallé 34, Hellerup. 

Hjorth, Anton, urmager, Lindeallé 50, Vanløse. 

— Bertha, bogholder, frøken, Lindeallé 50, Vanløse. 

Hjæresen, G., distriktsgartner, Engblommevej 43 2, th., København NV, 

Holmsgaard, Erik, forstander, dr. agro., Springforbivej 4, Springforbi. 

Holsten, H. Berner Schilden, kammerherre, hofjægermester, lensbaron, Langesø. 

Holten, Just, kgl. skovrider, Skovhuset, Lynge, f 27.11-65. 

Hougaard, Svend, snedkermester, Engblommevej 39 1, København NV. 

Huge, Mogens, kontorchef, Anemonevej 24, Hareskov. 

Hylander, Nils, fil. dr., Botaniska Museet, Uppsala 1, Sverige. 

Høgsgaard, Ole, forstassistent, Boholtehus pr. Tureby.

Høst & Søn A/S, Andr. Fred., kgl. hofboghandler, Bredgade 35, København K. 

Håstrup, Jørgen, stud. art., Yrsavej 8 1 t København F. 

Ingwersen, Ingwer, slotsgartner, lektor, Rosenborg Slotshave, Øster Voldgade 4 B, Kbhv.K. 

Inspektoratet for de offentlige Lysthaver, Frederiksberg Runddel 3A, København F. 

Irgens-Møller, H., professor, 1720 Street, Corvallis, Oregon, U.S.A. 

Islef, J. G., fru, civiling., »Sømandshvile«, Sømandshvilevej, Rungsted Kyst. 

Jacobsen, Børge, kgl. skovrider, Valdemarslund, Gurre, Kvistgaard. 

— Clara, fru, Valdemarslund, Gurre, Kvistgaard. 

— Rasmus, anlægsgartner, Skolevej 15, Gentofte. 

— Will, gartner, Bygaden 25, Ke Værløse, Værløse. 

Jensen, Aksel, gårdejer, »Udsigten«, Rø, Bornholm. 

— Asger M.'s Planteskole, Holmstrup. 

— Helena Martin, havebrugskandidat, fru, Damgaardsvej 3, Klampenborg. 

— Henning P., forstkandidat, Toksis Comp. Ltd. 355 Bussard Street, Vancouver 1, B.C., 

Canada. 

— H. Nilaus, overgartner, Nakskovvej 72\ København, Valby. 

— Jørgen Nilaus, havebrugskandidat, 0. Farimagsgade 2 C, København K. 

— Jørgen, amanuensis, Højsgaards Allé 18, Hellerup. 

— Knud Mejer, havearkitekt, Niels Bjerresvej 2, Højbjerg. 

— Poul, gartner, c/o. K. Thomsen, Cedervænget 33 1 th., Virum. 

— Vald., forstander, Vilvorde, Charlottenlund. 

Jessen, K., professor, dr. phil., Aabrinken 56, Virum. 

Johansen, Axel, landinspektør, Østerbrogade 97, Faaborg. 

— Inger Langeland, gartner, fru, Sophienlund, Øerne pr. Helsingør. 

Justesen, R., overdyrlæge, Burcharthsvej 14, Kolding. 

Jørgensen, Egil, havebrugskandidat, Heslegaardsvej 43, Hellerup. 

— Eigil, gartner, Hesbjerg pr. Holmstrup. 

— Erik, gartnerformand, Brøndbyøster Torv 73, Hvidovre. 

— Henrik Alb., lic. agro., Søndermarksvej 10, København, Valby. 

— civilingeniør, Maglekrogen 32, Søborg. 

Kaper, Anne Marie, havebrugskandidat, assistent, Frederikssundsvej 123 D, 

Brønshøj. 

Keiding, Henrik, forstkandidat, Ritavej 1, Espergærde. 

Kiær, Eigil, havearkitekt, Hattens ens allé 14, København F. 

Kjersgaard, Olav, forstkandidat, Skovridergaardsvej 39, Virum. 

Kjær, Arne P., havearkitekt, Planteheldvej 26 A., Hvidovre. 

Klougart, Asger, professor, Bagsværdvej 201B, Bagsværd. 

Knudsen, A., distrikts gartner, Lindholmsvej 5A, Brønshøj. 

— Erik, gartnermedhjælper, Nyelandsvej 109, København F. 

— J., afdelingsgartner, Augustenborggade 21 B 6, Aarhus. 

Kofoed, P., skovfoged, Høvdinggaard, Mern. 

Krenkerup Skovdistrikt, Krenkerup pr. Sakskøbing. 

Københavns Kommunes biologiske Samling, Haabets Allé 5, Brønshøj. 

Køhler, P., forstkandidat, Sophus Bauditzvej 29, Charlottenlund. 

Kørbits, B. W., sekretær, Stavnsholtvej 24, Farum. 

Ladefoged, Kj., skovrider, dr. agro., Aarhus Kommunes Skovdistrikt, Marselisborg, 

Aarhus. 

Lamberg, K., overlærer, Tranebjerg, Samsø. 

Landbohøjskolens Bibliotek, Blilowsvej 13, København V.

Landbrugsministeriets Plantecentral (Plantning for Vildtet), Arboretet, Hørsholm. 

Lange, Johan, professor, mag. scient., Moseskrænten 39, Søborg. 

— Mogens B., lektor, Lindevangsvej 27, Birkerød. 

— Oluf, forstkandidat, Antonievej 2, Præstø. 

Langkilde, Eywin, havearkitekt, Set. Pedersstræde 30, København K. 

Larsen, Børge H., forstassistent, Lindevej 20, Slagelse. 

— C. Syrach, arboretforstander, dr. agro. & dr. phil. h.c., Forstbotanisk Have, Charlottenlund. 

— Johan, lektor, Frilandsvej 18, Tønder. 

— Nina Syrach, fru, Forstbotanisk Have, Charlottenlund. 

—- Palle Skov, forststuderende, »Egely«, Bryrup St., Jylland. 

Larsson, Bengt M. P., fil. lic., Våxtbiologiska Institutionen, Villavågen 14, Uppsala, 

Sverige. 

Laursen, Frans, agronom, Søvej 22D, Borup Sj. 

Legind Bjerge A/S, Plantningsselskabet, formand: planteskoleejer, Oscar Bang, Nykøbing 

Mors. 

Levinsen, Søren, træfrøhandler, Virumgade 25, Virum. 

Lindgaard, Eigil, plantøraspirant, Set. Hansgade 20, Roskilde. 

Lindhardtsen, Poul, direktør, Gøgevangen 66, Hørsholm. 

Lollesgaard, Ulrikka, fru, Skærbækgaard, Kokkedal. 

Lorenzen, Mette, frøken, Azaleavej 9 2, København, Valby. 

Lund, Hans Erik, forststud., Sølvgad« 30 4th, København K. 

Lundsten, Torben, havebrugskandidat, Mylius Erichsens Allé 33, Hellerup. 

Lunøe, Poul, konservator, Statens Museum for Kunst, Sølvgade, København K. 

Lystlund, K., laboratorieleder, Finlandsgade 15, Aarhus N. 

Løwe, Georg, skovrider, GI. Kjærsgaard Mølle, Silkeborg. 

Madsen, K. B., gartner, Aarhusgade 89, København 0. 

— N. P. Thorup, overlærer, Tæbyvej 34, København, Vanløse. 

Marienborg Have, overgartner Rossen, Nybro vej 410, Kgs. Lyngby. 

Mayntzhusen, Gerda, konsulent, havebrugskandidat, frøken, Byvolden 34, Roskilde. 

Melkær, S., handelsgartner, Tølløse. 

Merrild, Agnete, fuldmægtig, cand. jur., frøken, Rundforbivej 153, Nærum. 

Midwest Inter-Library Center, The, 5721, Cottage Grove Avenue, Chicago 37, Illinois, 

U.S.A. 

Mikkelsen, Gerda, fru, Willemoesgade 23, København 0. 

— Valdemar M., professor, dr. phil., Willemoesgade 23, København 0. 

Moltesen, P., professor, Rolighedsvej 23, København V. 

Mosegaard, Jørgen, konsulent, Elmedalsvej 33, Fruens Bøge, Odense. 

Munk, Holger, dr. phil., Færgegården, Frederiksund. 

Muus, H., skovrider, Lindersvold Skovridergaard, Fakse. 

Munter, Mogens, forststuderende, Skovvænget 5, Næstved. 

Møller, Bodil, fru, Parkvej 4, Sakskøbing. 

Møller, Michael, havebrugsstuderende, Ahorngade 8 st. th., København N. 

Nannestad, Niels Chr., jågmåstare, Rossjoholm pr. Munka Ljungby, Sverige. 

Nationalmuseet, naturvidenskabelig Afdeling, Ny Vestergade 11, København K. 

Neergaard, V. Bruun de, godsejer, forstkandidat, Rødehus, Skjoldenæsholm, Jystrup, 

Nellemann, B., skatteinspektør, Kastanieallé 2, Kolding. 

Nicklasson, Albert, overgartner, Munkegaardsvej 6, Kvistgaard. 

Nielsen, Asger Nordentoft, tandlæge, Toften 8, Thisted.

— Birgit Villum, havebrugsstuderende, Sorterup Præstegaard, Slagelse. 

— E. Nordentoft, tandlæge, Plantagevej 9, Thisted. 

— Erik Norby, direktør, Esperance Allé 6A, Charlottenlund. 

— J. A., kgl. skovrider, Kildehus, Rø. 

— Mogens, Birkholm Planteskole, Vassingerød pr. Allerød. 

— P. Chr., lektor, forstkandidat, Folehavevej 21, Hørsholm. 

— Aage, overgartner, havebrugskandidat, Stengaardsallé 208 2, Søborg. 

Nilsson, Arvid, forsoksledare, Odmansgatan 42, Landskrona, Sverige. 

Nissen, E. A., sekretær, »Enebakken«, Ny Vestergaardsvej 6, Værløse. 

Nitzelius, T., amanuens, Botaniska Trådgård, Goteborg. 

Nordin, Ingvar, amanuens, Uppsala Universitets Institution for systematisk Botanik, 

Box 123, Uppsala 1, Sverige. 

Norges Landbrukshogskule, Institutt for Dendrologi og Planteskuledrift, Vollebekk, Norge. 

Odense Centralbibliotek, Odense. 

Odense Kommunes tekniske Forvaltning, Stadsgartneren, Rådhuset, Odense. 

Olesen, Kirsten, forstkandidat, fru, »Skrædderledshuset«, Hillerød. 

Olsen, Aksel, planteskoleejer, Kolding. 

— Anna Thora, frøken, Brændkjærhøj, Kolding. 

— Carl, gartner, Kollelevbakken 12, Virum. 

— T. Grønlund, savværksejer, Grønholt, Fredensborg. 

— Karl, postbud, Gaaseholmsvej 6 2 tv., Herlev. 

— Olaf, amanuensis, afdelingsgartner, O. Farimagsgade 2 C, København K. 

— Ole, overgartner, Langøgade 8, København 0. 

— P. Skovfoged, bestyrer, Tørreriet, Pjedsted. 

Onø, Hakon, havearkitekt, Sehesteds Allé 9, Farum. 

Oxvang, Henning, overgartner, Skovdalen 16, Hareskov By. 

Paludan, Marie, fru, Skovvejen 50, Bjerringbro. 

Paludans Planteskole A/S, Klarskov. 

Pedersen, Anton, professor, Frederiksberg Allé 66, København V. 

— Karl, gartner, Nyrup Planteskole, Ørslev, Slagelse. 

— Margrethe, sygeplejerske, 0. Voldgade 28 4, København K. 

Petersen, Chr., anlægsgartner, Lindevej 48, Hareskov. 

— Erik, stadsgartner, Finsensvej 4 3, København F. 

— Hans Chr. J., konsulent, cand. hort., Ved Kagsaa 56, Herlev. 

— Kaj, Hedehusene Planteskole, Hedehusene. 

— Per Guldager, forstkandidat, Husby pr. Ejby. 

— Poul, anlægsgartner, Tomsgaardsvej 1, København NV. 

Peyron, Emma, fru, Hilleshog 5, Glumslov, Sverige. 

Plantepatologisk Laboratorium, Rolighedsvej 23, København V. 

Poulsen, Niels Dines, planteskoleejer, havebrugskandidat, Kelleriis pr. Kvistgaard. 

— Svend, planteskoleejer, dr. agro. h.c., Peter Bangsvej 131, København F. 

Quistgaard, Poul, skovrider, Liliedal pr. Ejby. 

Rafn, Johannes, skovrider, Feldborggaard pr. Skive. 

Rasmussen, Evald, gartner, Grønnegade 33, Vejen. 

— Jens Ove, havebrugslærer, Søhus. 

— Otto, læge, Doktorhuset, Hellevad, Sønderjylland. 

— Aage Kann, direktør, civilingeniør, Møllehøjgaard, Krogstrup. 

Ravn, J. F., disponent, Ingeborgvej 41, Hellerup. 

Rimdal, Harry R., kæmner, 0. Bording.

Rosenborg Slotshave, Øster Voldgade 4B, København K. 

Roug, Ejnar, godsejer, Rosenlund pr. Lynge. 

Rubow, Thomas, forstkandidat, Gillesager 216, Hvidovre. 

Schaffalitzky de Muckadell, M., baron, dr. agro., Erikshaab, Højrup. 

Schambye, Per, forskningschef, dr. med. vet., Dronninggaardsallé 119, Holte. 

Schierup, H. J., tandlæge, Raadhuspladsen 5, Aarhus. 

Schlåtzer, Georg, forstkandidat, Hvedde, Kibæk. 

Schovsbo, K. F., skovrider, Skærup, Velling pr. Fredericia. 

Sigvardt, Helge, prokurist, GL Vallerødvej 21, Rungsted Kyst. 

Simonsen, Ancher, planteskoleejer, Amtsstuegaarden, Hillerød. 

Skolebotanisk Have, Mørkhøj Bygade 10, Søborg. 

Skogholmens Plantskolor, planteskoleejer O. Goranson, Hindby, Malmo So., Sverige. 

Skovby, E., forstander, Vilvorde, Vilvordevej, Charlottenlund. 

Skovgaard, Niels Bay, gartner, Sandkrogen 80 Lyngby. 

Skyum, Flemming, forstassistent, Vordingborgvej 84, Herfølge. 

Sorgenfri Slotshave, slotsgartner E. Lyngaard Hansen, Lyngby. 

Sprogøe, fru, Grønholt, Fredensborg. 

— Poul, tegner, Grønholt, Fredensborg. 

Sprøjteselskabet af 1948 A/S, Hummeltoftevej 148, Virum. 

Stahlschmidt, Per, havebrugsstuderende, Gartnerregensen, Anker Heegaardsgade 2, 

København V. 

Statens Biavlsforsøg, Virumvej 35, Virum. 

Statens forstlige Forsøgsvæsen, Bybæk pr. Vejle. 

Statens forstlige Forsøgsvæsen, Springforbi. 

Stope, E. T., forstassistent, Lerbjerggaard pr. Bandholm. 

Svendsen, Svend, gartner, Richsvej 99, København F. 

Søegaard, Bent, amanuensis, forstkandidat, Arboretet, Hørsholm. 

Søndergaard, Poul, stud. lic., Husby pr. Ejby, Fyn. 

Sønderhousen, Erik, havebrugskandidat, Forsøgsstationen, Hornum. 

Sønderhousen, O., civilingeniør, Venlighedsvej, Hørsholm. 

Sørensen, Anton, anlægsgartner, Arnold Nielsens Boulevard 43, Hvidovre. 

— C. Th., havearkitekt, professor, Ved Bellahøj 18, Brønshøj. 

— Carl Aage, havebrugskandidat, Snekkerup, Flakkebjerg. 

— Dorrit Kjærsgaard, fru, Kelleriis pr. Kvistgaard. 

— N. M., overgartner, Humleore, Kværkeby. 

— Sv. Th., planteskoleejer, Maagevej 13, København F. 

— Th., professor, dr. phil., Gothersgade 140, København K. 

Taplov, Jytte Hjo, havebrugskandidat, fru, Kirkerup pr. Roskilde. 

Telemarks Landbruksbibliotek, Søve, Ulefoss, Norge. 

Tellerup, E., amanuensis, Ærtevej 9, Brønshøj. 

Thomsen, Johs., planteskoleejer, Islevdalsvej 180, Brønshøj. 

Thorsen, Peter, havebrugskandidat, Cort Adelersgade 12 2 th., København K. 

— Th. Aage, gartner, Peter Sabroesgade 15, København SV. 

Thorup, Søren, forstander, Statens Ukrudtsforsøg, Lystoftegaard, Skovlunde. 

Thøgersen, C. G., planteskoleejer, Kildehus, GI. Ry, Ry. 

Tillge, Lise, havebrugskandidat, fru, Marielystvej 4B København F. 

Tolstrup, E., skovrider, Hedegrænsen 38, Glostrup. 

Trangbæk, Ulla Wicksell, havebrugskandidat, fru, Vesterbrogade 110B, København V. 

Treschow, N.-G., fuldmægtig, Kongevejen 4A, Kgs. Lyngby.

Uppsala Universitets Institution for systematisk Botanik, Botaniska Museet, Uppsala 1, 

Sverige. 

Varming, A., gårdejer, GI. Skamling, Dalager. 

Wedege, H., klostergartner, Gisselfeld Kloster, Haslev. 

Vedel, A. H., viceadmiral, dr. phil. h.c., Rypevej 13, Hellerup. 

— Helge, professor, Højdevang 16, Hørsholm. 

Weisberg, Leo, fil. mag., Hortus Leonis, Ke. Saaby pr. Hvalsø. 

Vejle Kommunes Skovdistrikt, skovrider E. Siegumfeldt, Vejle. 

Vembye, Grethe, havebrugskonsulent, fru, Rosenørnsvej 30, Odense. 

Vendelsøe, G. M., skovrider, Valsølillegaard, Jystrup. 

Westergaard, Holger, forststud., Hostrupsvej 20, København V. 

Volsøe, H. museumsdirektør, dr. phil., Faaborggade 5, København 0. 

Winther-Jensen, Bjørn, stadsgartner, Salamandervej 30, Bagsværd. 

Ødum, S., dendrolog, cand. mag., Skrænten 8, Birkerød. 

Østifternes Haveselskab, Præstø Amts Afdeling, konsulent H. Rasmussen, Allerslev. 

Aarhus Kommunes Parkvæsen, Spanien 19, Aarhus C.

Nekrolog 

JENS ØSTERGAARD 

Den 20. november 1962 døde overgartner ØSTERGAARD, og dansk 

dendrologi og havebrugshistorie mistede dermed en af sine flittige 

forskere. 

JENS ØSTERGAARD, der var gårdmandssøn, blev født den 22. januar 

1884 i Feldingbjerg ved Skive, begyndte sin løbebane som landmand, 

var en kortere tid ved forstvæsenet og blev derefter gartner, dels 

planteskolemand, dels især anlægsgartner. Han blev havebrugskandidat 

i 1918 og fik derefter ansættelse ved parkvæsenet i København 

og avancerede til overgartner i 1929, men trak sig tilbage efter 

20 års forløb for at hellige sig sine mange interesser, historie, genealogi, 

havebrugets mange forskellige discipliner og dendrologi; også 

kirkeligt og politisk var JENS ØSTERGAARD interesseret. 

Sammen med botanisk gartner H. NILAUS JENSEN tog JENS ØSTER- 

GAARD i sin tid initiativet til oprettelsen af Dansk Dendrologisk 

Forening, og han har alene af den grund haft stor betydning for 

dansk dendrologi. Han indvalgtes straks i foreningens bestyrelse og 

var med sit store kendskab til danske parker, anlæg og havebrugsinstitutioner 

en fortræffelig planlægger af dendrologiske ekskursioner. 

Selv om han vel kun ganske enkelte gange ledede vore ekskursioner, 

var han en meget fremtrædende personlighed på de dendrologiske 

ture, altid med i diskussionen når en ting blev drøftet og altid ivrigt 

noterende, hvad han iagttog; med sit målebånd, der straks kom frem, 

når et særlig tykstammet træ fangede hans opmærksomhed, med sin 

levende interesse ikke blot for plantearterne, men også for arternes 

trivsel på forskellig jordbund, højeste alder og største dimensioner, 

og med sin hele karakteristiske og egenartede fremtræden var han en 

institution i sig selv, som man syntes var ganske uundværlig i 

Dendrologisk Forening. Også ved foreningens møder var han en 

flittig gæst og en ivrig diskussionsdeltager, og ved sådanne lejligheder 

syntes han rigtig at være i sit es, meget mere end når han ganske 

enkelte gange selv skulle holde et foredrag. 

Få danskere har vel skrevet så meget om dendrologiske emner som 

JENS ØSTERGAARD. Han nåede at gennemgå næsten alle vore sjæld-

nere og dog vigtige parktræer art for art i monografier, der opregnede 

alle individer i landet, deres forekomst og omtrentlige alder. Det var 

ikke taksonomiske problemer, der optog ham mest, og nogen helt 

selvstændig systematiker var han måske ikke. Derimod var han 

meget optaget af arternes indførselshistorie og udviste en så stor 

bredde i denne interesse, at han gjorde selvstændige studier i alle 

havebrugsplanters dyrkningshistorie i Danmark. Hans kendskab til 

såvel vilde som forvildede urteagtige planter var meget stort, og hans 

arbejde med middelalderplanter og videreførelse og udvidelse af 

JENS LIND'S banebrydende arbejder med klosterplanter i Norden er 

særdeles værdifuldt om end fragmentarisk. Denne gren af hans 

forskning kom han nok lovlig sent i gang med til at kunne give det 

en så smuk afrunding, som JENS LIND formåede med sit arbejde. 

Under min udarbejdelse af en artikel om lægeplanter i middelalderen 

har jeg imidlertid haft overordentlig stor nytte af JENS ØSTERGAARD'S 

små arbejder om middelalderplanter. 

Hans afhandlinger er alle præget af forfatterens flid og pertentlighed. 

Hans notater i marken blev ført omhyggeligt og med en 

særdeles sirlig håndskrift; dertil udførte han smukke og korrekte 

skitser f. eks. over parkanlæg. Og kunne hans stil måske nok af og til 

være lidt kluntet og ubehjælpsom, så var hans kortskitser og situationsplaner 

med kommentarer til gengæld overordentlig klare og 

instruktive. Naturligvis var det ikke alt, hvad han noterede ned, som 

han fik offentliggjort, for han ekscerperede flittigt og omhyggeligt alt, 

hvad han mente havde interesse, og det blev i årenes løb til adskillige 

kasser fulde af notater, som han efterlod sig. 

JENS ØSTERGAARD havde mange godé ideer og nåede at praktisere 

adskillige af dem. En af dem, han ikke fik ført ud i livet, men som 

måske hører til hans bedste, var hans tanke om at få oprettet en 

videnskabelig stilling for en havebrugshistoriker. Det er adskillige 

havebrugere og gartnere, der gennem årene i deres fritid har syslet 

med havebrugets og havebrugsplanternes historie, og mange artikler 

om de emner har set dagens lys, men stadig spørges der forgæves efter 

den fastansatte havebrugshistoriker, der mestrer latin og gotisk skrift, 

ligesom der heller ikke er blevet oprettet en havebrugshistorisk 

forening, som også lå JENS ØSTERGAARD stærkt på sinde. Men vi i 

Dendrologisk Forening vil mindes JENS ØSTERGAARD med dyb taknemmelighed 

for hans initiativ og idérigdom, for hans personligheds 

mange værdifulde egenskaber, venlige sindelag og store hjerte og ikke 

mindst for hans indsats i dansk dendrologi. 

JOHAN LANGE

Volume 2,2 (1965) - Dansk Dendrologisk Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?